Få opslag som dette inden alle andre

Lærere til Brædstrup Skole, Centerklasserne

Horsens Kommune



Brædstrup Skole søger lærere til Centerklasserne, indskoling/mellemtrinnet

Den gode skole skaber vi sammen

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens skole i Brædstrup? Så har vi en ledig stilling til dig.
Vi ønsker at styrke vores i forvejen stærke fællesskab med to lærere med solide faglige kvalifikationer og med et inkluderende læringssyn. Vi søger derfor rutinerede og engagerede lærere med ambitioner på elevernes vegne, og med talent for at møde eleverne i øjenhøjde.

Vi har i øjeblikket to stillinger ledigt i vores Centerklasser, primært i indskolingen og mellemtrinnet, hvor du, sammen med dygtige kolleger, kan sætte din faglighed i spil og prioritere relations arbejdet med eleverne.
Det vil være en fordel hvis du har erfaring med specialundervisning eller andet arbejde med børn med særlige behov og har enten dansk eller matematik som linjefag.

Centerklasserne er et kommunalt specialtilbud for elever fra hele Horsens Kommune med udfordringer indenfor ADHD og/eller autismespektret samt en række mindre udbredte udviklingsforstyrrelser. Centerklasserne i Brædstrup har pt. elever fra 0. til 7. klasse, med fuld fagrække, samt en SFO for de elever, som har behov for dette.

Centerklasserne deler faglokaler med hovedskolen og indgår så vidt det er muligt i det pædagogiske samarbejde med denne. Vi vægter fællesskab og faglighed på tværs højt og underviser ud fra folkeskoleloven.

På alle klassetrin i Centerklasserne arbejdes der med en tilgang, der fokuserer på det visuelle, det strukturerede, det kommunikative og med en anerkendende tilgang. I arbejdet med børnene er der mange elementer fra low arousel.

Eleverne går i aldersopdelte klasser, hvor der typisk er tilknyttet en pædagog og en lærer til hver klasse.

Din profil
Vi forventer at du:

  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn
  • ser potentiale i alle børn og er i stand til at arbejde med klasseledelse og forforståelse
  • kan opstille tydelige læringsmål og rammer for den enkelte elevs progression i læring og trivsel
  • Kan reflektere over egen praksis, evaluerer din undervisning og følger op på effekt af eget virke
  • kan bevare overblikket når det blæser
  • har gode relationskompetencer og didaktisk overblik
  • ønsker at udvikle dig selv og din undervisning, i sparring med kollegerne
  • brænder for dine fag og for at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger

Derfor skal du vælge os:
På Brædstrup Skole har vi et særligt fokus på inkluderende læringsfællesskaber med deltagelsesmulighed for alle. Du skal vælge os fordi du sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre vil være med til at skabe en rigtig god skole for vores fælles børn.

Brædstrup Skole er en almen dannende folkeskole med 480 elever fordelt over 0.-9. klassetrin. Fase 1 for elever i 0.-4 klasse og fase 2 for elever i 5.-9. klasse, samt centerklasse for 0.-7. klassetrin.
Vi tror på at alle gør det bedste de kan. Vores værdigrundlag afspejler et ressource syn og en tilgang til kerneopgaven, som tager udgangspunkt i fællesskab og mangfoldighed. Værdigrundlaget understøtter Horsens Kommunes Børn- og Ungepolitik, om at give alle børn en skoledag fyldt med læring, trivsel og personlig mestring. Vi skal medvirke til at udvikle dem, så de bliver så dygtige de kan og er rustet til at møde fremtidens udfordringer. Brædstrup Skoles vision er at være den foretrukne skole for distriktets børn, og at skolen udvikler fagligt dygtige elever, der trives i fællesskabet. Vi ser potentiale og udviklingsmuligheder for den enkelte og forudsætter at dette sker i et samarbejde mellem alle parter, med forpligtelse og ansvar for vores fælles børn.

På Brædstrup Skole bliver du en del af en engageret medarbejderstab, som er åben for dine input og nye ideer, og hvor faglighed og humor går hånd i hånd i et miljø, der altid er under udvikling og præget af et godt samarbejde på hele skolen. Vi er en skole, som arbejder engageret, professionelt og ambitiøst for at gøre en god skole endnu bedre og forventer at du deltager aktivt og er med til at kvalificere dette samarbejde.

Det praktiske:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er fuldtidsstillinger med start 1/11-24.

Ansøgningsfrist er d. 22/9-24 og vi afholder ansættelsessamtaler 25/9-24.

Kontakt skoleleder Hanne Lund på tlf. 2485 7604 med spørgsmål til stillingen.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Brædstrup Skole

Arbejdssted:
Brædstrup Skole
Niels Wongesvej 7
8740 Brædstrup

Kontaktperson:
Skoleleder Hanne Lund

Telefon:
2485 7604

Ansøgningsfrist:
22. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2640792//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.