Få opslag som dette inden alle andre

Søger du relevant studiejob indenfor socialområdet? Personale til afløsning og vikaropgaver søges til bofællesskab i Skødstrup

Aarhus Kommune



Brænder du for at arbejde med mennesker i en omsorgsrolle? Og vil du have muligheden for at få praktisk og relevant erhvervserfaring, der kan gøre dig skarpere på din uddannelse som pædagog, ergoterapeut eller lignende? Bliver du inspireret af fagligt dygtige og erfarne kolleger? Så er det måske dig vi søger til at arbejde med voksne med særlige behov i et spændende bofællesskab i Skødstrup

Flere af vores afløsere er færdige med deres uddannelser og stopper derfor deres studiejobs hos os – derfor mangler vi afløsere. Vi søger afløsningspersonale til akut opstået behov, til ferie og andet planlagt fri.

Om os:
Bofællesskabet Skødstrup Hus 1, 2 og 3 er et dynamisk og levende døgntilbud for voksne over 18 år med udviklingshæmning/varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er 3 huse med i alt 25 borgere. Vi leverer bostøtte efter Servicelovens § 85.
Fælles for vores målgruppe er, at alle borgere har brug for individuel støtte. Omfanget af støtten er til gengæld ikke fælles. Alle borgernes behov er individuelle og særligt tilrettelagt ud fra den enkelte.

Om jobbet:
Arbejdsopgaverne kan være:
- Støtte til socialt samvær + hygge
- Hjælp til personlig pleje, herunder bad og bleskift
- Aktiviteter i og udenfor huset
- Hjælp til spisning, herunder sondeernæring
- Forflytning ved brug af lift og andre hjælpemidler af kørestolsbrugere
- Dokumentation af indsats
- Udlevering af medicin

Herudover er der en lang række praktiske opgaver som findes i ethvert liv – vasketøj, lave mad, rydde op og meget mere.

Bofællesskabet Skødstrup er borgernes hjem, men også vores arbejdsplads. Vi hjælper borgerne til at leve det liv, de gerne vil og støtter, hvor der er behov.
Vi arbejder med struktur og støtte til struktur i borgernes hverdag.

I hus 3 skal du forvente forflytninger i dit daglige arbejde men til gengæld også, at du bliver grundigt oplært. Derudover arbejder vi med et særligt fokus på det fysiske arbejdsmiljø bl.a. understøttet af vores uddannede forflytningsvejledere.
Du vil få den nødvendige sundhedsfaglige oplæring af vores sygeplejerske.

Du kan indgå i et godt og konstruktivt pårørendesamarbejde og har fokus på vigtigheden af dette.

Din profil:
• Du har interesse eller evt kendskab til området, fx gennem din uddannelse
• Du har respekt for borgernes ret til indflydelse og valg
• Du er empatisk, fleksibel, har ordenssans, er lyttende, er nærværende, er forstående og omstillingsparat, da vi alle er forskellige.
• Du kan arbejde selvstændigt og selv tage opgaver
• Du er tydelig i sprog og handling
• Du kan dokumentere din indsats skriftligt
• Du er loyal overfor strukturer og aftaler

Derfor skal du vælge os:
I Bofællesskabet Skødstrup kan vi tilbyde:

• En engageret medarbejdergruppe, der deler deres viden
• Et struktureret, pædagogisk miljø, hvor beboernes livskvalitet og udvikling er omdrejningspunktet.
• En glad hverdag med fokus på det gode, kollegiale samarbejde, trivsel og det gode arbejdsmiljø.
• En arbejdsplads med et fælles fagligt fundament for Voksne, job og handicap.
• En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for indflydelse og udvikling
• Et grundig introforløb til arbejdet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsesform aftales med dig individuelt- det kan enten være ansættelse som timeafløser, en tidsbegrænset ansættelse eller ansættelse med fast lavt timetal. Fælles vil dog være, at du bliver ansat til at løse afløsnings og vikaropgaver.

Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl 06.30-23.00. Der er også mulighed for at dække nattevagter.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til hus 3 på 87133730, vælg 3.

Ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne have at du beskriver dig selv og din personlighed samt hvad du finder særligt interessant ved jobbet. Vi vil også gerne vide hvordan du tænker, din hidtidige erhvervserfaring og/eller uddannelse kan bruges i dette job.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 30-09-2024

Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.

Om os
Bofællesskabet Skødstrup er en del af Center for Bosteder til Voksne, som rummer specialiserede tilbud til voksne med udviklingshæmning. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se i linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

30-09-2024

Afdeling: CBV Skødstrup hus 4

Ansøgningsfrist: 30 September 2024

Placering: Tronkærgårdsvej 106, 8541, Skødstrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640858//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.