Få opslag som dette inden alle andre

Skatteministeriets departement søger engageret og fagligt stærk generalist til arbejdet med det kommende EU-formandskab

Skatteministeriet



Har du interesse for internationalt arbejde og skal du være en del af holdet under det danske EU-formandskab? Vil du være med til at sikre dansk gennemslagskraft og præge den danske holdning til spændende skattepolitiske forhandlinger i internationale fora? Trives du med en bred samarbejdsflade og forskelligartede opgaver? Så er du måske den kollega, vi søger i vores internationale kontor.

Generalist eller jurist med internationalt udsyn til Skatteministeriet
Skatteområdet er i stigende grad under international påvirkning, og der er et stadig stigende fokus på det internationale samarbejde. Det gælder ikke mindst bekæmpelsen af skatteunddragelse- og undgåelse. Arbejdet har derfor stor betydning, både økonomisk og politisk.

Europa-Kommissionen har skatteområdet som en vigtig prioritet, og Skatteministeriets kontor for International Koordinering har en central rolle i ministeriets arbejde i EU. Kontoret koordinerer ministeriets EU-lovgivningssager og bidrager i høj grad til at sikre størst mulig gennemslagskraft. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver i relation til det internationale arbejde, herunder også faglig og teknisk rådgivning i forhold til ministeriets EU-sager.

Som vores nye kollega vil du komme til at arbejde med udformningen af den danske holdning til EU-forslag inden for skatteområdet og vil bidrage aktivt til varetagelsen af danske interesser i Bruxelles. Du vil selvstændigt skulle koordinere en række processer med andre ministerier i forbindelse med udarbejdelse af dansk holdning og tilblivelse af nye politiske udspil på EU-niveau. Du vil også blive involveret i det strategiske arbejde med sagerne, ligesom arbejdet vil omfatte betjening af skatteministeren og Folketinget.

Desuden vil du skulle varetage andre opgaver i forhold til det øvrige internationale arbejde, da kontoret også i høj grad bidrager til ministeriets arbejde i relation til andre internationale fora, herunder i OECD-regi, nordisk samarbejde osv. Herudover vil der i stigende grad være opgaver forbundet med det kommende danske EU-formandskab i 2025, hvor kontoret har en central rolle.

Ud over varetagelsen af koordinationsopgaver vil du i dit arbejde få mulighed for at fokusere på sager, der relaterer sig til afgiftsretlige område, som dækker over både moms, told og punktafgifter. Afgiftsområdet er er i stort omfang harmoniseret på EU-plan og præger derfor en stor del af det internationale arbejde i Skatteministeriet. Det vil derfor være en fordel, hvis du har interesse for dette område. Der vil desuden for den rette kandidat være mulighed for at deltage i internationale fora på Slotsholmen samt i Bruxelles og Paris. For juridiske kandidater vil der desuden være mulighed for at understøtte Skatteministeriets arbejde med EU-relaterede retssager og med sager på det statsstøtteretlige område, som udgør et betydeligt element i udformningen af national og EU-skattelovgivning.

Stærk faglighed og forståelse for det politiske miljø
Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.jur., el.lign., og har gerne erfaring fra en lignende stilling. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet med EU- og/eller OECD-processer.

Du har en stærk faglighed, udpræget gode samarbejdsevner og forståelse for det politiske miljø. Du sætter din faglige udvikling højt og nyder at udveksle ideer og viden med andre. Du er vant til at håndtere udfordrende tekniske problemstillinger, og kan bruge dine strategiske evner til at omsætte disse til operative løsninger. Du kan agere i komplekse processer, som du nyder at drive og føler dig hjemme i et miljø, hvor tempoet til tider er højt.

Kontoret har en bred berøringsflade, både internt og eksternt, og der er derfor vigtigt, at du har mod på at udvikle vores samarbejde og netværk. Du kan arbejde selvstændigt og trives med selv at kunne præge og udvikle rammerne for dit arbejde. Derudover har du gode formulerings- og kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Endvidere skal du være indstillet på, at der i perioder kan være en større arbejdsbyrde, hvorfor det er nødvendigt, at du er parat til at gøre en ekstra indsats. Arbejdet i kontoret tilrettelægges samtidig fleksibelt, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt og inspirerende at gå på arbejde.

Nyuddannede kan også komme i betragtning til stillingen.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 20. september 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerede kontorchef Kristina Ellegaard Rasmussen på telefonnummer 72 37 07 88.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen. Hvis der bliver ledige stillinger i andre kontorer i Lovgivning og Økonomi, kan du også komme i betragtning til dem. Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Lokation: Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Ansøgningsfrist: 20 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skatteministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

I Skatteministeriet bidrager vi til at sætte retning og skabe rammer for skatteforvaltningen i Danmark.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640927//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.