Få opslag som dette inden alle andre

Data Scientist til Personlige Indholdsanbefalinger hos TV 2 Play

TV 2 DANMARK A/S



Odense

30. september 2024

Er du klar til at tage del i en spændende rejse med TV 2 Play? Mere end 1,1 million danskere har et TV2 Play-abonnement, og i gennemsnit bruger 75% dagligt vores apps. Vi vil gerne tage vores personaliserede indholdsanbefalinger til næste niveau.
Om teamet
Som Data Scientist bliver du en central del af vores produktudviklingsteam, Play Content Recommendation. Teamet består af to andre Data Scientists, tre Software Engineers og en Product Manager og er kendetegnet ved en høj grad af fællesskab. Teamets hovedfokus er at levere personlige indholdsanbefalinger til vores VOD-streamingtjeneste og kommercielle e-mail flows. Sammen skaber vi fremtidens digitale oplevelser gennem optimerede machine learning-modeller, der gavner både brugerne og vores forretningsmål.

Om rollen
Dine primære ansvarsområder vil være at:

  • Designe, implementere og optimere prædiktive modeller, som understøtter vores personaliserede indholdsanbefalinger.
  • Analysere brugeradfærd og data for at identificere nye muligheder og forbedringer.
  • Sikre gennemsigtighed i beslutningsproces i modellerne.
  • Samarbejde med Product Managers, Software Engineers og UX-designere for at integrere dataindsigter i brugeroplevelsen.

Du får mulighed for at arbejde med komplekse teknologier inden for machine learning og big data på en omskiftelig arbejdsplads, hvor innovation og kreativitet er i højsædet. Her tilbydes attraktiv løn og benefits samt fleksible arbejdstider, samtidig med at du indtager en central rolle i et team, hvor din indsats har direkte indflydelse på mere end 1 million brugere.

Du kan enten have din daglige arbejdsgang på vores hovedkontor på Kvægtorvet i Odense, eller vores københavnske kontor på Teglholmen. Har du sidstnævnte, vil du skulle forvente at have 1-2 arbejdsdage i Odense om ugen.

Om dig
Vi leder efter dig, der er passioneret omkring at omsætte komplekse data til indsigter og forbedre brugeroplevelser med avancerede machine learning-modeller, har solid erfaring inden for data science, og som vil være en del af et topteam, hvor kompetencer og dedikation går hånd i hånd med hjælpsomhed og at have det sjovt.

Du ser samarbejde og dialog som en forudsætning for at lykkes, og du er altid klar til at finde løsninger, selv når det er noget nyt og uprøvet. Med en tro på, at frihed og fleksibilitet skaber de bedste resultater, planlægger og administrerer du effektivt din tid. Din nysgerrighed driver dig til konstant læring og udvikling, og du sætter en ære i at dele din viden med andre.

Derudover kommer du med:

  • En kandidatgrad inden for statistik, datavidenskab, computer science eller lignende.
  • Solid erfaring med udvikling og implementering af machine learning-modeller i produktionsmiljøer.
  • Solide Python skills og kendskab til biblioteker som numpy, scikit-learn eller lignende.
  • En analytisk, struktureret og dyb forståelse for dataanalyse og modeltuning.
  • Evnen til at kommunikere komplekse tekniske koncepter på en klar og forståelig måde til ikke-tekniske interessenter.
  • En nysgerrighed og interesse i at forstå brugeradfærd og anvende denne viden til innovation.

Om TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg rollen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Ansøgningsfristen er 30. september 2024, og du kan forvente at høre fra os i umiddelbar forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lotte Ziegler
Competency Leader, Audience Interactions

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640992//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.