Få opslag som dette inden alle andre

Head of Governance, Risk & Compliance til Semler Gruppen

Semler Gruppen



Job ID: 2741 Sted: Brøndby, DK, 2605

Er du en erfaren og ambitiøs leder inden for Governance, Risk og Compliance? Ønsker du at drive vækst og optimering i en af Danmarks største bilkoncerner?

Så søg stillingen som Head of Governance, Risk & Compliance hos Semler Gruppen A/S.

Om stillingen
Som Head of Governance, Risk & Compliance vil du lede og udvikle et team af erfarende specialister og engagerede medarbejdere. Dette team sikrer blandt andet, at interne politikker, risikostyring og kontroller er tilstrækkeligt dokumenteret på tværs af finansorganisationen, og besvigelser forhindres og bekæmpes. Derudover driver teamet løbende tiltag på procesoptimering og foretager løbende GRC-rapportering til ledelsen samt understøtter udvikling af ESG-rapportering.

Semler Gruppen er en koncern med en kompleks struktur, der omfatter flere forretningsområder, som kræver compliance i flere led. Du vil derfor arbejde tæt sammen med vores CFO og ledelsen i de enkelte divisioner samt afdelinger som Legal, Privacy & Security, HR Legal og Kvalitetsafdelingen, som du sammen med sikrer Semler Gruppens overholdelse af relevante love og regler samt effektiv håndtering af strategiske risici. Du forventes derfor at have en bred kontaktflade til hele organisationen for at afdække de specifikke behov.

Governance, Risk and Compliance teamet består af 8 dedikerede medarbejdere, som består af 7 specialister og 1 studentermedhjælper. Du vil være en del af Group Finance ledelsesteam og rapportere direkte til Head of Group Finance.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Sætte den strategiske retning for teamet og motivere til løbende professionel udvikling.
  • Sikre overholdelse af love, regler og interne politikker, blandt andet Registreringsafgiftsloven, Hvidvaskloven mfl.
  • Sikre vedligeholdelse og udvikling et robust internt kontrolmiljø, der understøtter Semler Gruppens mål, værdier og risikoappetit.
  • Implementere digitaliserede processer og værktøjer, der optimerer kontrol og effektivitet på tværs af organisationen.
  • Rapportere om besvigelser, risici og compliance til ledelsen og sikre løbende opfølgning og forbedringsinitiativer.
  • Sikre nyeste viden inden for GRC-området og rådgive ledelsen og fremme en kultur af ansvarlighed og integritet.

Om dig
Vi forventer du har en relevant bachelor- eller kandidatgrad i jura, økonomi, finans, regnskab, virksomhedsledelse, eller et lignende felt. Du har gerne mindst 10 års erfaring med relevant ledelse af teams inden for finansiel governance, risk management, compliance og procesoptimering, og har dokumenteret erfaring med at lede og udvikle teams med specialister.

Du har desuden:

  • Erfaring fra bilbranchen eller lignende reguleret branche som finans, sundhed eller energi.
  • Høj grad af forretningsforståelse, og kan balancere compliance krav med kommercielle interesser.
  • Evne til at sætte retning, vision og mål for teamet, uden at skulle involvere sig i alle detaljer.
  • Evne til at træffe beslutninger, når det er nødvendigt, men også at lede med tillid og tiltro til teamet og inspirerer dem til at træffe egne beslutninger.
  • Evne til at motivere og fastholde engagement blandt medarbejderne.
  • God forståelse for IT-systemer og værktøjer til risikostyring mv., evt. RISMA, Power BI eller lignende.
  • Stærke kommunikations- og præsentationsevner på både dansk og engelsk.
  • Pålidelig og ansvarsbevidst, som sætter en ære i at overholde deadlines.
  • En nytænkende, proaktiv, struktureret og løsningsorienteret arbejdsstil.
  • En motiverende, tillidsvækkende og involverende lederstil med et glimt i øjet.

Om os
Semler Gruppen er Danmarks største bilkoncern med en omsætning på over 24 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere. Vi repræsenterer nogle af de mest populære bilmærker i Danmark, fx Volkswagen, Audi, Skoda, Porsche og Lamborghini.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, hvor du vil få stor indflydelse på koncernens finansielle styring og udvikling samt muligheden for faglig og personlig udvikling gennem kurser, seminarer og netværk.

Derudover tilbyder vi et attraktivt lønniveau med bonusordning, firmabil, pension og sundhedssikring. Rammerne er nyindrettede og moderniserede kontorlokaler i Brøndby, en indbydende kantine, eget fitnesslokale og meget mere.

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV via ”Ansøg nu” senest den 30. september 2024. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke med at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicolai Ellekær på tlf. 2482 0482 eller e-mail [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om din nye leder Nicolai
Jeg er sympatisk og tillidsskabende. Jeg giver ansvaret til mine medarbejdere og hjælper dem med at udvikle sig ved at udfordre dem og status quo.

Jeg ønsker, at vi sammen bidrager til Semler og teamets udvikling ved at inspirere til den digitale rejse og udfordre og transformere gamle metoder og tankegange. Gennem vores fokus på resultater arbejder vi sammen struktureret med strategien, teamet og resten af organisationen for at skabe et miljø, der sikrer kvalitet og trivsel.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Semler Gruppen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Semler Gruppen

Park Allé 355, 2605 Brøndby

Semler Gruppen er Danmarks største mobilitetsleverandør og er med til at drive udviklingen indenfor både persontransport og landbruget. Vores services strækker sig fra Lamborghini til John Deere og fra finansiering til selvkørende teknologi.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2641048//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.