Få opslag som dette inden alle andre

Ansvarsbevidst kvalitetsmedarbejder med speciale indenfor installationsteknik/el søges til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvaret



Har du interesse i at arbejde med kvalitetsledelse og bidrage til udvikling inden for området?
Motiveres du af spændende opgaver i en alsidig hverdag og vil du tage ansvar? Evner du samtidigt at holde overblik over specialiserede områder og samarbejde med specialister?

Så kunne vores nye stilling med speciale inden for el og teknik måske være noget for dig.

Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste udfører vedligeholdelsesopgaver og eftersyn på Forsvarets skibe, fly, køretøjer og andet materiel. Ledelsen er placeret i Brabrand, hvor planlægningsopgaver og intern støtte er forankret, mens vores værksteder er fordelt på 17 garnisoner spredt over hele landet.

Kvalitetsledelsessektionen, hvori kvalitetselementet er forankret, består af en sektionschef og ti medarbejdere. Sektionen har med reference til chefen for Driftsafdelingen til opgave at lede og koordinere indsatsen i relation til kvalitets-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og etablissementsområderne, herunder de systemer der benyttes som platform for disse områder.

Sektionen besidder et bredt mix af militære og civile kompetencer, der bidrager til at sikre faglige velfunderede løsninger i produktionen til gavn for hele Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Tonen ved enheden er uformel, og der er et højt niveau af selvstændighed i sektionen. Kollegial- og chefsparring er dog stadig en central del af opgaveløsningen.

Om stillingen
Du kommer til at arbejde målrettet med udvikling og opdatering af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes kvalitetsledelsessystem under ISO 9001, og udviklingen af myndighedens KLS-A og KLS-D for opfyldelse af krav i lov om autorisation af virksomheder på el-installationsområdet. Det vil ske i tæt samarbejde med øvrige ansatte i kvalitetsorganisationen og ansatte fra værkstedsstrukturen. Derfor er det også væsentligt, at du kan begå dig i relation til f.eks. skriftlige oplæg og samarbejde med andre.

Af opgaver vil du bl.a. arbejde med:

  • Varetagelse af rollen som kvalitets- og elsagsbehandler ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
    • Generel rådgivning, teknisksupport samt opfølgning på kvalitetsledelse, ISO 9001, KLS-A og KLS-D, BEK 1977 og andet.
    • Auditering af myndighedens underlagte enheder vedrørende kvalitetsledelse. Både i rollen som intern auditor samt koordination og opfølgning på ekstern audit.
    • Årsplanlægning for intern audit på KLS-A.
    • Indgå i projektgruppe om indførelse af dokumentstyringssystem til ledelsessystemer og øvrige arbejdsgrupper efter behov.
    • Indgå i tværfaglige udviklingsopgaver og bidrage til optimering af eksisterende ledelsessystemer.Vi tilbyder en stilling med rig indflydelse på egen hverdag, med gode muligheder for fleksibilitet og hvor myndigheden tilbyder gode forhold på arbejdspladsen og høj grad af inddragelse.

Dit faste tjenestested vil være i Brabrand. Dog skal du forvente op til 30 indenrigs rejsedage om året i forhold til løsning af pålagte opgaver og periode.

Herudover skal du deltage på udvalgte eksterne uddannelser og i relevante faglige forums.

Du arbejder i et team med gode muligheder for sparring og udvikling, som ofte gennemføres i samarbejde med værkstedsområderne, men skal også kunne påtage dig selvstændige initiativer over for samarbejdspartnere og værksteder.

Om dig
Vi søger en kvalitetssagsbehandler med flere års praktisk erfaring og med relevant uddannelse som maskinmester, el-installatør eller tilsvarende.

Du har gerne en grundlæggende viden om kvalitetsledelse (ISO 9001), og har muligvis konkret erfaring med gennemførelse af audit. Relevant teknisk indsigt i køle- og trykanlæg og forståelse for omsætning af lovgrundlag og regler er ønskelig.

Du er fortrolig med at bidrage til reviews, benchmarking og statistisk årsrapportering. Det er også ønskeligt, at du er uddannet ”Lead Auditor” på ISO 9001, men ikke et krav.

Som person er du engageret, forretningsorienteret, fleksibel og med masser af ”drive”. Du tror på, at relationer og samarbejde skaber de bedste løsninger.

Du formår at bevare overblikket og du trives med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet er i centrum.

Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og er samtidig imødekommende. Du er struktureret med sans for detaljens betydning, besidder gode kommunikative evner og formulerer dig tydeligt og præcist både skriftligt og mundligt.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som overværkmester-1 i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Dit faste tjenestested er Brabrand.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Kvalitetssektionen, major Henrik Liljenberg Christensen, på telefon 2381-0548 eller mail [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 42/43.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Brabrand, Danmark

Ansøgningsfrist: 06 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2641066//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.