Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk psykolog, barselsvikariat søges til Herstedvester Fængsel, Kriminalforsorgen Øst

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Har du løst til at arbejde med nogle af landets mest kriminalitetstruede klienter, så er dette job måske noget for dig. Herstedvester Fængsel søger en klinisk psykolog til et barselsvikariat.

Om Herstedvester Fængsel
Herstedvester Fængsel er et lukket fængsel, der varetager en unik behandlings-unktion i forhold til nogle af de mest behandlingskrævende og psykopatologisk komplekse klienter i den danske kriminalforsorg.

Som arbejdsplads tilbyder fængslet medindflydelse, mulighed for at tilrettelægge egne arbejdsgange, mulighed for længerevarende psykoterapeutiske forløb med fokus på relationsarbejde og afklaring. Vi tilbyder endvidere metodefrihed i forhold til valg af valideret psykoterapeutisk tilgang.

Som psykolog ved Herstedvester Fængsel vil du indgå i en tværfaglig behandlergruppe bestående af såvel psykologer, psykiatere, sygeplejersker, somatiske læger og eksterne konsulenter. Derudover vil du have tæt tværfagligt samarbejde med jurister, socialrådgivere og uniformeret personale.

Selve fængslet har plads til 166 indsatte og har omkring 200 ansatte. Fængslets indsatte, afsoner lange fængselsstraffe eller har en forvaringsdom. Klienteller frembyder en bred vifte af psykiatriske, psykologiske, sexologiske og sociale problemstillinger, herunder særligt lidelser inden for personlighedsforstyrrelsesspektret og misbrugsrelaterede problemstillinger.

Fængslet baserer sig på tre ”ben”; det behandlende, det juridiske og det sikkerhedsmæssige. Det tætte og tværfaglige kollegaskab vægtes højt og udgør et centralt element af behandlingstilgangen, Derudover samarbejder og videndeler vi med adskillige andre institutioner inden for det retspsykologiske område.

Herstedvester Fængsel udgør sammen med Køge Arrest Institution Vestegnen.

Om opgaverne
Som kollega vil du blive tilbudt oplæring gennem et veltilrettelagt introduktionsforløb, samt kontinuerlig sparring og supervision, således at du vedvarende får den nødvendige støtte til at være fortrolig med jobbet og din rolle.

Opgaverne vil være fordelt på både fængslets fællesskabsafdelinger og fængslets visitationsafdeling.

Fællesskabsafdelingerne er kendetegnet ved langevarige forløb med fokus på behandling, motivationsarbejde og risikovurdering. Forløbene er således individuelt tilrettelagt og ikke udformet som pakkeforløb. Her er der rig mulighed at arbejde selvstændigt og sætte sit eget præg på arbejdsgangene samt de terapeutiske forløb.

På visitationsafdelingen er arbejdsopgaverne tydeligt struktureret, idet der via korte udredningsforløb skal afklares behandlingsegnethed og indikation for behandling hos personer idømt kortere domme for seksual-kriminalitet.

Du vil endvidere bidrage til at varetage gruppebaseret motivationsforløb og indgå i et nationalt behandlingsnetværk.

Generelt som psykolog ved Herstedvester Fængsel vil du indgå i tæt tværfagligt samarbejde hvor såvel monofaglig som tværfaglig sparring og vidensdeling vægtes højt.

En betragtelig del af arbejdsopgaven er skriftlig, idet vi har mange samarbejdspartnere inden for, såvel som uden for Kriminalforsorgen. Du vil skulle bidrage til supervision af både egen faggruppe og andre faggrupper. Internt i psykologgruppen vægtes faglig nysgerrighed og udvikling, og der er afsat faste tidspunkter til at understøtte dette.

Du kan læse mere om Herstedvester Fængsel på www.herstedvesterfængsel.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Stillingen er tidsbegrænset og som udgangspunkt på fuld tid. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, som er beliggende på: Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Du søger stillingen
ved at søge elektronisk, derved sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt, og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem

senest den 1. oktober 2024, kl. 12.00
.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte institutionschef Hanne Høegh Rasmussen på tlf. 7255 6504 eller fg. ledende overlæge Lena Engelund Holm på tlf. 7255 6586.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 17 arresthuse, syv KiF afdelinger, fodlænken, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Institution Vestegnen

Ansøgningsfrist: 01 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2641072//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.