Få opslag som dette inden alle andre

Leder til Kommunikation

Kolding Kommune



Kolding Kommune søger en erfaren leder til Kommunikation, med strategisk indsigt og politisk tæft som blandt en række andre kommunikationsopgaver kan omsætte kommunens nye grundfortælling til praksis. Vi søger en leder, der har lyst til at lede en gruppe fagligt stærke medarbejdere, der balancer mellem hurtige leverancer og faglig kvalitet i arbejdet i en stor organisation med mange, nogle gange også modsatrettede, behov.

God kommunikation er højt prioriteret i Kolding Kommune, og vi er i gang med at udvikle og professionalisere vores måde at arbejde på, så Kommunikation på bedst mulig vis kan understøtte resten af organisationen med faglig stærk rådgivning og målrettet håndværk.

Kommunikation
Fra 1. september blev Kommunikation en central stab under vicedirektøren i By- og Fællesforvaltningen. Ambitionen er, at kommunikation skal være et kraftcenter, der arbejder netværksbaseret ud mod forvaltningerne. Vi er ti kolleger med forskellige faglige baggrunde, der arbejder bredt med kommunikation, formidling og visuel identitet. Din første opgave som ny leder bliver at konsolidere afdelingen, som har været igennem en del forandringer de seneste år. Derfor er det også vigtigt, at du kan samle os, så vi bliver en afdeling, der understøtter organisationen professionelt og strategisk, mens vi har det sjovt, udfordrer os selv, hinanden og samarbejder på kryds og tværs.

Det er en spændende proces, vi står over for, og som afdelingens nye leder får du stor indflydelse på vores fremadrettede organisering af både afdeling og arbejde. Vi står over for en ny kommunikationsstrategi, vores kanaler skal videreudvikles, og vi skal blive bedre til at vidensdele med og medietræne kommunens ledere.

Som afdelingsleder bliver du en del af ledelsen for stabene. Stabsledergruppen er optaget af den gode dialog, og gennem den at sikre vores fælles mål. Vi er grundlæggende nysgerrige på hinanden, hinandens praksis og på ledelse på tværs, hvor vi sætter især tillid og fortrolighed højt. Vi giver hinanden et frirum til at finde fælles løsninger i det, der nogle gange kan virke som modsatrettede dagsordner.

Opgaven for og kompetencer hos lederen af Kommunikation
Vi søger en afdelingsleder, som kommer med solid erfaring fra en politisk styret organisation og relevant uddannelsesbaggrund som fx cand.comm., cand.mag., journalist eller tilsvarende. Du kommer med en stærk og veludviklet kommunikationsfaglighed, hvor du som sparringspartner rådgiver både Borgmester og Direktion, ligesom du sætter en klar faglig retning i både afdelingen og for kommunikationsstrategien i hele kommunen.

Du kommer også med ledelseserfaring og/eller en lederuddannelse. Du er en leder, der balancerer mellem din egen faglighed og det at give dine medarbejdere plads til deres faglighed. Du har en indgående viden om, hvordan man formidler og omsætter budskaber på alle platforme og den ledelseserfaring, der gør, at du ved, at det ikke behøver være på din måde altid. Du kommer med den udefinerbare personlighed, der gør at du matcher os. Vi har brug for en leder, der kan være afdelingens rygrad og se hvor godt vores forskellige fag- og personligheder spiller sammen.

Du kan understøtte afdelingen i at udvikle konkrete retningslinjer og værktøjer, som understøtter på tværs af organisationen, og som hjælper vores kolleger, når de skal kommunikere som en del af deres arbejde. Du bliver kommunens stærkeste drivkraft i det kommunikationsstrategiske arbejde, og du kan derfor bidrage til både analyse, udvikling og implementering gennem en dyb forståelse for forretning og organisation.

Du er erfaren i at skabe et professionelt og proaktivt samarbejde med medierne, forstår at yde god service og du vil også tage din del i afdelingens vagtordning. Du kommer også til at indgå som en del af kommunens kriseberedskab.

By- og Fællesforvaltningen
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder ”Borgerens Centrum”, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Vi arbejder som kommune aktivt for den grønne omstilling og for os er bæredygtighed mere end et modebegreb.

I By- og Fællesforvaltningen arbejder cirka 1000 medarbejdere sammen om at understøtte organisationen bedst muligt i at lykkes med Byrådets politiske ambitioner som fremtidens bæredygtige kommune. Det betyder, at forvaltningen har et særligt fokus på at:

  • styrke Kolding Kommunes bæredygtige vækstmuligheder
  • skabe bedre velfærd for borgerne og understøtte det gode liv i Kolding Kommune
  • sikre en sund og bæredygtig økonomi bla. ved at forenkle vores organisation.

Flere oplysninger
Ledelsesgrundlaget

Grundfortællingen

Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte konstitueret vicedirektør Bent Jensen Mouboe på tlf. 30392252.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning via knappen "send ansøgning"
Ansøgningsfrist er d. 22. september

Vi afholder 1. samtalerunde d. 30. september og 2. samtale afholdes d. 9. oktober. Der gennemføres en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR mellem 1. og 2. samtale.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest 1. december 2024.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling:
Bredgade 1, Kolding

Akseltorv 2 A, Kolding

Ansøgningsfrist: 22 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2641160//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.