Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til Behandling af nyfødte (neonatalafsnit), Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Afdelingslæge til Behandling af nyfødte (neonatalafsnit), Herlev Hospital

Hvis du brænder for neonatologi som fagområde og kvalitet i behandlingen af akut syge nyfødte, samt det gode tværfaglige samarbejde, så er det dig vi leder efter.

En stilling som overlæge/afdelingslæge på Neonatalafsnittet, Herlev Hospital er ledig til besættelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale.

Om ansøgeren
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i pædiatri med enten gennemført ekspertuddannelse i neonatologi eller ønske om at specialisere sig indenfor fagområdet.

Du skal kunne se dig selv i et stort velfungerende arbejdsfællesskab af læger og sygeplejersker, hvor samarbejdet står centralt som omdrejningspunkt og hvor vi lærer af hinanden og supplerer hinanden på daglig basis.

Da uddannelse, undervisning og simulationstræning både monofagligt og tværfagligt er et stort fokusområde i afdelingen, er interesse for dette essentielt og erfaring vil være en fordel.

Om afsnittet for behandling af nyfødte
Neonatologi varetages på Regionsniveau med børn født fra 28. gestationsuge og med vægt over 1000 g. Afsnit for Behandling af nyfødte har 20 sengepladser suppleret med mulighed for tidligt hjemmeophold for op til 8 patienter.

Der indlægges 7-800 børn årligt i afsnittet og afvikles ca. 1.600 ambulante besøg

Afsnittet håndterer tillige patienter op til 4-(6) mdr. med behov for de specielle kompetencer, som er til rådighed i afsnittet.

Om stillingen
Ansøger vil indgå i et team med 4-5 andre speciallæger i pædiatri.

Stillingen er vagtbærende på bagvagtsniveau med varetagelse af neonatale bagvagter med rådighed fra hjemmet. Vagten er 6-skiftet og varetages skiftevis af de seks neonatologiske speciallæger.

Der vil være mulighed for at tage ansvar for udviklingen indenfor et eller flere områder, som har ansøgers specialinteresse.

Om Afdeling for Børn og Unge
Afdeling for Børn og Unge i Herlev er en stor almen børneafdeling med et optageområde på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.

Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi, socialpædiatri og Tourettes syndrom. Fokusområder er derudover akutpædiatri, endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.

Afdelingen har et stort fokus på uddannelse både monofagligt og tværfagligt. Supervision og feedback prioriteres i alle funktioner og afdelingens vision er fortsat uddannelse og udvikling for alle, uanset om man er i en klassificeret uddannelses stilling eller ej.

Der tilstræbes et trygt tværfagligt læringsmiljø med særlig fokus og interesse for simulationstræning og gennem læring at etablere og fastholde et godt arbejdsmiljø for alle.

Afdelingen varetager en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger under speciallægeuddannelse i pædiatri, almen medicin og akut medicin. Derudover er der i semestermåneder dagligt 12-14 medicinstuderende på 12. semester i afdelingen. I Børne- og ungemodtagelsen varetages endvidere uddannelse af sygeplejestuderende, redder-elever og paramedicinere.

Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, neuropædiatri, astma/allergologi og endokrinologi, og der er til afdelingen knyttet tre pædiatriske professorater samt fem kliniske lektorer.

Ansøgning
Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionel

Ansøgningen bedes indsendt vedlagt CV og liste over relevante videnskabelige arbejder.

Ansøgningensendes til Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen senest søndag den 22. september 2024.

Yderligere oplysninger kan rekvireres hos Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen tlf. 3868 9973 eller fagområdeansvarlig overlæge Tor Einar Calisch

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Borgmester Ib Juuls Vej 1, Herlev

Lokation: Herlev Hospital

Ansøgningsfrist: 22 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2641359//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.