Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver/socialformidler til det specialiserede socialområde

Thisted Kommune



I myndighedsafdelingen, Handicap og Socialpsykiatri i Thisted Kommune, arbejder vi efter den recoveryorienterede tilgang med udgangspunkt i borgers ønsker, håb og drømme. Da én af vore kolleger har søgt nye spændende udfordringer, leder vi efter en ny kollega til vores hold.

Vi søger en socialrådgiver/socialformidler 37 timer ugentligt, til en fast stilling, snarest muligt og senest 1. november 2024.

Handicap og Socialpsykiatri varetager sagsbehandlingen inden for Servicelovens bestemmelser samt Barnets Lov og er opdelt i følgende teams:

  • Modtagelsen
  • Psykiatri- og misbrugsteamet
  • Voksenhandicapteamet
  • Autismeteamet
  • Børnehandicapteamet

Den ledige stilling er på voksenområdet i Modtagelsen.
Modtagelsen er indgangen til handicap og socialpsykiatri. Derfor formes dagen og ugen ofte af de henvendelser, der kommer fra borgere, pårørende og vore tværfaglige samarbejdspartnere.

I Modtagelsen findes flere forskellige opgavetyper, hvorfor du dagligt skal kunne have mange bolde i luften. Du skal have et godt overblik, og du skal kunne bevare roen i en hektisk og omskiftelig hverdag, hvor dokumentation og de administrative opgaver er et afgørende og betydningsfuldt grundlag for opgaveløsningen.

Du skal i mødet med borger være lyttende og anerkendende, og du skal sammen med borger kunne definere borgers fremtidige behov for støtte. Samtidig skal du kunne træffe beslutninger ud fra et fagligt funderet ståsted, og du vil altid kunne få sparring fra såvel dine to kolleger i teamet som de øvrige tolv kolleger i afdelingen samt ledelsen.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og/eller har solid myndighedserfaring inden for voksenområdet
  • Du har interesse for og evt. erfaring med det specialiserede socialområde og kendskab til servicelovens bestemmelser
  • Du evner at sætte dig ind i ny lovgivning og omsætte det til praksis sammen med dit team og ledelsen
  • Du tænker kreativt i forhold til opgaveløsning og har økonomisk forståelse
  • Du har gode kommunikative og skriftlige kompetencer og er indstillet på at din arbejdsdag indeholder varetagelse af mange administrative opgaver
  • Du er systematik, reflekterende og kan forklare dine faglige valg
  • Du har gode samarbejdsevner og er indstillet på en høj grad af tværfagligt arbejde mellem myndighed, udfører området samt tværfagligt og tværsektorielt
  • Du er fagligt velfunderet med et godt humør og et positivt menneskesyn
  • Du kan bidrage positivt til afdelingen, som er i udvikling, og bidrage til den gode trivsel på arbejdspladsen
  • Du er psykisk robust og ved, hvor meget din stabile indsats betyder i det daglige arbejde

Vi kan tilbyde dig

  • en arbejdsplads med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • en afdeling, hvor værdier som respekt, anerkendelse, åbenhed, tillid og høj faglighed er i fokus
  • engagerede kolleger i alle aldre og et arbejdsmiljø, hvor der er høj fokus på trivsel og faglighed sammen med en god portion humor
  • mentor i opstartsperioden

Løn- og ansættelsesvilkår
er i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Du skal have kørekort og egen bil til rådighed.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder, Anette Rødbro, telefon 99 17 23 27 eller teamleder, Lisbeth Jungersen, telefon 99 17 19 35.

Frist
Ansøgning vedlagt relevante dokumenter sendes elektronisk og skal være os i hænde senest fredag, den 20. september 2024, kl. 8.00.

Jobsamtaler forventes afholdt den 24. september 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Thisted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Thisted Kommune

Asylgade 30, 7700 Thisted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2641648//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.