Få opslag som dette inden alle andre

En af vores musiklærere har fået sit drømmejob – derfor søger vi en musiklærer til Ejstrupholm Skole

Ikast-Brande Kommune



Vi søger en engageret lærer til vores skole, der har musikken forrest og møder eleverne der hvor de er.

Kan du genkende dig selv i at agere roligt, nysgerrigt og hjælpsomt?

Har du forståelse for, at se intentionen bag handlingen?

Kan du skabe tydelig struktur og se individet i fællesskabet?

Er du klar på nye og spændende udfordringer?

Så kan du være den vi søger!

Vi forestiller os at:

  • du er uddannet lærer
  • du kan undervise i musik i indskoling og på mellemtrin og kan skabe begejstring i musikken
  • du har øje for det fællesskabende i musikken som en bærende del af skolens traditioner
  • du brænder for at skabe den bedst mulige dagligdag for alle elever og går til opgaven med fleksibilitet og engagement for at få opgaverne løst
  • du er optaget af det gode samarbejde med både forældre, kollegaer og ledelse
  • du kommer med tydelig struktur og genkendelighed som en naturlig del af din planlægning og undervisning
  • du går i øjenhøjde med eleverne og ser det hele barn, bag om adfærd

Musikken fylder på vores skole og i dette skoleår er der blandt andet opstartet frikvarterskor og lavet Jukebox til morgensang. Du vil få en erfaren kollega i musikfaget, som står klar til at udvikle det musiske felt på vores skole, sammen med dig.

Udover musikken er vi åben overfor din fagkombination, men undervisning vi primært være i indskoling og mellemtrin og et eventuelt valghold for de ældste elever.

Vi tilbyder dig:

  • dygtige og engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau
  • et tæt og stærkt kollegialt samarbejde, både fagligt og socialt
  • godt humør der smitter
  • fællesskab med plads til forskellighed
  • en skole i god udvikling, med mulighed for at præge fremtiden, for dig selv og for skolen
  • nysgerrige og glade børn

På Ejstrupholm Skole…
…er udgangspunktet for vores pædagogiske-didaktiske arbejde, at være rolig, møde eleverne med nysgerrighed og agere hjælpsomt. Vi støtter hinanden som kollegaer og arbejder sammen på kryds og tværs i dagligdagen, for at skabe mest mulig kvalitet i arbejdet med eleverne.

…er vi optagede af mentalisering som tilgang, metode og indstilling i vores møde med elever, samarbejdspartnere og i vores kollegafællesskab. VORES SKOLE, VORES BØRN er i fokus.

Vi arbejder med Tretrinsraketten og de 10 H-er i forbindelse med arbejdet med mentalisering og har fokus på elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling.

Ejstrupholm Skole er beliggende i den smukke natur i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune og er en velfungerende skole i et aktivt og dynamisk lokalsamfund med 266 dejlige elever og 57 engagerede og positive medarbejdere, fordelt på lærere, pædagoger, TAP og ledelse. Hvis du gerne vil vide mere om vores by, så se denne video

Alle uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder opfordres til at søge vores ledige stillinger og være en del af vores fællesskab. Vi tror på, at forskellighed beriger vores skole og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 23. september kl. 8.00
Vi afholder samtaler d. 25. september fra kl. 16.00
Samtalerne vil være med et bredt ansættelsesudvalg og du vil få tilsendt en case forud for samtalen.

Hvis du vil vide mere:

Hjemmeside: www.ejstrupholmskole.dk

Telefonisk kontakt: Kamilla Palbjørn, konstitueret pædagogisk leder, BHK-4. klasse & SFO tlf. 99605715/26148961

Tina Fahnøe Munksgaard, skoleleder, tlf. 99605701/2089720

Afdeling: Ejstrupholm Skole

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Grønningen 3, 7361, Ejstrupholm, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2641725//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.