Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelseskonsulent til Uddannelse København | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Uddannelseskonsulent til Uddannelse København
Er du drevet af uddannelse? Er du optaget af at inspirere og understøtte læringsmiljøer, uddannelsesansvarlige samt vejledere i praksis? Kan du bidrage til implementering af indsatser lokalt og på tværs af oplæringssteder i Københavns Kommune?
Så er det måske dig, der skal være en del af teamet på social- og sundhedsområdet (SOSU) i Uddannelse København, afdelingen for Læring og Vejledning.

Vi tilbyder
I afdelingen for Læring og Vejledning har vi et stærkt fagligt miljø, og vi arbejder professionelt og passioneret med uddannelse af elever og studerende. Vi understøtter oplæringsstedernes organisering af uddannelsesopgaven samt medvirker til, at grunduddannelse ses som en kerneopgave.

Du kommer til at høre til i SOSU-teamet, hvor vi arbejder med understøttelse af læringsmiljøer på oplæringssteder, som uddanner SOSU-elever. Du samarbejder med uddannelsesansvarlige og vejledere på oplæringssteder, som hver dag løfter en stor opgave for at udvikle og sikre kvaliteten af oplæringsforløb.

Funktionen er tidsbegrænset i to år, og opgaverne i stillingen er af tværgående karakter. Du kommer til at være en del af et SOSU-team og en afdeling, hvor du understøtter de indsatser, der går på tværs af områdekonsulenters portefølje.

Du skal blandt andet løfte følgende opgaver

  • bidrage til at udvikle, tilrettelægge og facilitere aktiviteter for og med uddannelsesansvarlige og vejledere fx læringsredskaber og læringsforløb inden for gruppevejledning, simulation, inspirationsdage, netværksmøder m.v.
  • understøtte oplæringsstedernes uddannelsesansvarlige og vejledere i brug af det administrative system Vejlederuniverset i den faglige vurdering af eleverne m.v.
  • understøtte vejlederne i arbejdet med pædagogisk og didaktisk planlægning, herunder omsætte oplæringsmål til relevant praksis
  • varetage analyse- og evalueringsopgaver på tværs af områdekonsulenternes opgaver
  • forestå opgaver ad hoc og have ansvarsområder på tværs af team og afdeling

Om dig
Det er væsentligt, at du kan arbejde systematisk, vidensbaseret og struktureret inden for uddannelsesområdet. Du kan samarbejde med mange forskellige interessenter og trives med en arbejdsdag, hvor opgaverne er varierede og skifter over tid.

Det betyder, at du

  • har en sundhedsfaglig uddannelse på minimum professionsbachelorniveau samt en master eller kandidat inden for pædagogik, didaktik eller læreprocesser
  • har relevant erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med praksisnær uddannelse af elever – inden for SOSU-uddannelserne
  • har stærke relationelle kompetencer og udviser ydmyghed i samarbejdet med mange forskellige mennesker
  • bevæger dig ubesværet ind og ud af forskellige arbejdspladser og er lydhør for det, som organisationen efterspørger
  • har stærke formidlingskompetencer på skrift og i tale, hvor du kan håndtere og facilitere forskellige mødetyper, præsentationer og formidlingsaktiviteter
  • har stærke it-kompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i uddannelsesadministrative systemer
  • evner at inspirere og understøtte oplæringssteder til at implementere nye indsatser inden for praksislæring
  • formår at anvende dine koordinerende og administrative evner i løsningen af afdelingens driftsopgaver

Du bliver del af en afdeling, hvor vi deler engagement og sparrer med hinanden på små som store opgaver.

Lidt om os
Vi er 55 engagerede medarbejdere og ledere med meget forskellige faglige profiler. Vi er organiseret i tre afdelinger og et ledelsessekretariat.

Organisatorisk er vi forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vi har en forvaltningsdækkende funktion, hvilket betyder, at vi har ansvaret for elever og studerende i praktik på tværs af samtlige forvaltninger i Københavns Kommune. Vi har derfor mange samarbejdsflader både internt i Uddannelse København, internt i Københavns Kommune, eksternt til uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere og ikke mindst til vores mange elever og studerende.

Københavns Kommune har elever ansat fra 14 forskellige erhvervsuddannelser, og vi har praktikforløb for studerende fra otte forskellige professionsbacheloruddannelser og for en universitetsuddannelse.

Vi har base i nyindrettede lokaler tæt på Østerfælled Torv. Vores fysiske ramme består af flere mindre kontorfællesskaber, hvor vi har let adgang til sparring med hinanden. Elever, studerende, uddannelsesansvarlige, vejledere og andre samarbejdspartnere har også deres gang i vores hus.

Vi har mulighed for frokost- og frugtordning. Vi har et kreativt aktivitetsudvalg, og vi vægter arbejdsmiljø højt.

Vi sætter stor pris på at kunne hjælpe hinanden, og vores forskellighed er en stor styrke for, at vi sammen kan lykkes med vores fælles kerneopgave: Gennem professionel praktik skaber vi mulighed for trygge og aktive københavnerliv.

I Læring og Vejledning, som du bliver del af, er vi 10 ansatte, som refererer til afdelingslederen for Læring og Vejledning.

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen, lære dig at kende og hjælpe dig godt i gang med dine opgaver.

Ansættelsesvilkår
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. december 2024. Stillingen er på fuld tid og midlertidig frem til udgangen af 2026.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Mere information
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Læring og Vejledning Christa Maria Hauser på 3034 1943.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 25. september 2024
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 1. oktober og onsdag den 2. oktober 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

Søg jobbet
Område: Drift og service

Pædagogik

Ansøgningsfrist: 25.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2641880//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.