Få opslag som dette inden alle andre

Commercial Manager

Foodjob Nordic



Foodjob Nordic søger en erfaren og ambitiøs kommerciel entreprenør, der kan udvikle et nyt markedsområde i Mellemøsten for Vestey Foods International Ltd.

Virksomheden
Vestey Foods International Ltd. (VFI) er en del af en global handelsvirksomhed, som har handlet med fødevarer i over 120 år, og som nu drives af femte generation af samme familie. Med et internationalt team bestående af 60+ kolleger arbejder virksomheden fra 14 lokationer verden over med hovedkontor i London.

I 2023 handlede VFI med over 100 lande og omsatte for ca. 1,7 Mia. DKK

Se mere om virksomheden her: www.vesteyfoodsint.com.

Stillingen
Som Commercial Manager vil du spille en central rolle i at etablere og vækste VFI’s tilstedeværelse i områder som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Qatar og Oman (GCC).

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • At opbygge og udvikle langsigtede, strategiske partnerskaber med kunder i regionen.
  • Budgetansvar for tonnage, priser og profit.
  • At optimere den daglige drift og sikre, at forretningen drives effektivt.
  • Tæt samarbejde med kolleger om indkøb/salg fra strategiske leverandører.
  • Monitorere markedsbehov og trends.
  • Håndtering af risici og sikre overholdelse af eksport- og importdokumenter/-regler.

Produkterne vil i vid udstrækning være frosne varer i kategorierne: Pommes Fritter & forarbejdede kartoffelprodukter, grøntsager, fjerkræ, oksekød, fisk og svinekød.

Det vil være desuden være op til dig at udvikle og implementere nye produktlinier i tråd med efterspørgsel og trends i markederne. Produkterne markedsføres både til industrien, til foodservice og til detail i både egne og producenternes brands (BTB og BTC). Kunderne vil være lokale importører i regionen.

Stillingen er baseret på et af VFI-kontorerne i København eller Esbjerg eller delvist på hjemmekontor. Der vil naturligvis skulle påregnes rejseaktivitet i forbindelse med kunde- og leverandørbesøg samt messer m.m.

VFI er en veletableret virksomhed i vækst, og du tilbydes en unik mulighed for at komme med på denne spændende rejse, hvor der skal opbygges et nyt markedsområde. Din rolle vil forventeligt udvikle sig i takt med, at forretningen vokser, og der tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke svarende til ansvarsområdet og dine kvalifikationer.

Din profil
Du sidder allerede i dag med markeds- og produktekspertise i en handelsvirksomhed eller hos en fødevareeksportør og vil gerne videre i din karriere. Du kender international handel med fødevarer A til Z, og du har en solid erfaring med at sikre salgsvækst og egen kundekreds i Mellemøsten.

Din kulturelle indsigt og forståelse for forretninger i regionen gør, at du ved, hvordan de forskellige aktører i markedet skal behandles. Du er således stærk i relationsopbygning og formår at skabe og vedligeholde frugtbare samarbejder med kunderne.

Du besidder stærke kommunikationsegenskaber og begår dig flydende på minimum både dansk og engelsk. IT-mæssigt er du vant til at anvende programmerne i MS Office, og du er komfortabel med at kommunikere via gængse IT-værtøjer såsom e-mails og videomøder.

På det personlige plan er du ansvarsbevidst, og du besidder et kommercielt mindset kombineret med en passion for international handel med fødevarer. Du er struktureret, selvdrevet og ærgerrig efter at skabe kommercielle resultater sammen med dine kolleger og samarbejdspartnere.

Yderligere information og ansøgning
Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, e-mail: e-mail kan kontaktes for yderligere information om stillingen.

Ansøgninger vurderes løbende, og stillingen vil blive besat, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Stillingen kan søges via www.foodjobnordic.com.

APPLY FOR JOB

Employer: Vestey Foods International
Region:
Country:
Discipline:
Reference:
145240

APPLY FOR JOB

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Foodjob Nordic



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Foodjob Nordic

Agro Food Park 13, 8200 Aarhus

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2641910//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.