Få opslag som dette inden alle andre

Syvstjerneskolens indskolingsafdeling, Lillestjernen søger en skole- og fritidspædagog.

Furesø Kommune



Ens primære opgave vil være at tage imod vores forårsbørn 1. februar og 1. maj samt følge dem deres første halve år i skolen. Man vil både have timer formiddag og eftermiddag. Stillingen er på 27 t. pr. 1.11.24

  • Brænder du for det gode børneliv og er uddannet pædagog? Er du knalddygtig til relationsarbejde og tror på, at alle børn gør det bedste, de kan?
  • Trives du med høje grin i frokostpausen og hjertevarme, hjælpsomme kollegaer i arbejdsrummet og på gulvet?
  • Er du tydelig, og kan du jonglere med mange bolde på én gang? Kan du bidrage til at give vores fælles børn stjerner i øjnene?

Så er det måske lige netop dig, vi søger til vores unikke indskolingshus. Når du går ind ad døren på Lillestjernen, vil du blive mødt af lærere og pædagoger, som hver dag arbejder benhårdt for at skabe et godt skole- og fritidsliv for børnene.

Vi søger en pædagog, som brænder igennem med sin faglighed, og som ønsker et tæt, forpligtende samarbejde med kollegaer på tværs af professioner. Vi arbejder i årgangsteams, afdelingsteams og fagteams og har i mange år haft fleksible skemaer.

Syvstjerneskolen er en tresporet folkeskole med 750 elever. Vi arbejder på flere matrikler og afdelinger. På Skovløbervangen finder du selve Syvstjerneskolen og FFO2, som huser elever fra 3.-9. klasse, mens du på Lille Værløsevej finder indskolingshuset Lillestjernen. Afdelingen er kombineret skole og FFO og huser ca. 300 børn fra 0.-2. klasse inkl. førskolebørn i foråret og 30 topprofessionelle voksne.

Fundamentet for Syvstjerneskolen er et anerkendende børnesyn, hvor vi tror på, at alle børn er kompetente. Vi er optagede af professionelle læringsfællesskaber og Co-teaching i praksis. Vi arbejder ud fra en Low Arousal tilgang og tror på, at alle børn som udgangspunkt altid gør deres bedste.

Vi søger en skole- og fritidspædagog, der

  • Besidder overblik samt et varmt og robust væsen
  • Sætter tydelige rammer og trives i en alsidig hverdag
  • Ønsker at udvikle legekultur, der skaber fællesskab og deltagelsesmuligheder for alle børn i FFO’en og i skoletiden
  • Vægter forældresamarbejdet højt og ikke er bange for at gå i dialog

Er du blevet nysgerrig, og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte FFO-leder Mathias Kozma Moestrup, [email protected], 7216 4610. Du er også meget velkommen til at besøge Lillestjernen inden ansøgningsfristens udløb. Vi har altid kaffe på kanden!

Tiltrædelse 1.11.2024 eller snarest derefter. Stillingen er på 27 timer, og din arbejdstid vil være fordelt mellem både skole- og FFO-delen. Samtaler vil blive afholdt løbende. Ansøgningsfrist er 23/9-24. Lyder ovenstående som noget for dig, og har det gjort dig nysgerrig på vores dejlige skole, kan du få lidt flere oplysninger på vores hjemmeside https://syvstjerneskolen.furesoe.dk/

Praktisk information
Syvstjerneskolen ligger i Furesø Kommune tæt ved motorvejen og offentlige transportmidler, så du nemt kan komme hertil og samtidig lige op ad Hareskoven og tæt på Furesøen. Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest. I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere - ja, med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær frem for fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdspladser.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Afdeling: Syvstjernen FFO

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Skovløbervangen 1N, 3500, Værløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Stiager 2, 3500 Værløse

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642442//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.