Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Rygkirurgi Senge, Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark


Rygcenter Syddanmark flyttede den 1. juni 2024 fra Middelfart til Kolding Sygehus, og vi søger nu en dygtig og engageret sygeplejerske til at styrke vores team. Har du lyst til at arbejde inden for et spændende speciale med rige muligheder for både faglig og personlig udvikling?

Vi søger en sygeplejerske, der ønsker at bidrage til vores udvikling og indgå i et tæt samarbejde med erfarne og dedikerede kollegaer på tværs af flere faggrupper.

Uddybende om stillingen
Rygkirurgi Senge er et elektivt sengeafsnit, som varetager pleje og behandling af rygkirurgiske patienter i deres præ- og postoperative indlæggelsesforløb. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet og sammenhæng i patientforløbene, samt udvikling af sygeplejen i det rygkirurgiske speciale.

Du bliver en del af et team af sygeplejersker, fysioterapeuter og sekretærer. Derudover har vi et tæt samarbejde med rygkirurgerne samt personalet på hhv. operationsafsnittet, rygkirurgisk- og rygmedicinsk ambulatorium samt anæstesi og røntgen.

Sengeafsnittets åbningstid varierer efter driftens behov, og afdelingen forsøger at planlægge med mest mulig drift i hverdagene. Du kan dog være sikker på at kende din vagtplan senest 4 uger i forvejen.

Vi tilbyder

  • Onboarding forløb med mentor- og buddy ordning, så du hurtigt føler dig som en del af holdet og trives i vores afdeling, såvel fagligt som socialt.
  • Introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og med tæt tilknytning til din mentor samt løbende sparring og opfølgning, så du føler dig tryg i forhold til opgaverne.
  • Kolleger med stor faglig stolthed, der yder excellent sygepleje til de rygkirurgiske patienter – og som gerne lærer fra sig.
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi benytter hinandens faglige og menneskelige kompetencer
  • Indflydelse på arbejdstidsplanlægning, så du oplever god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Et godt fagligt og kollegialt fællesskab.

Vi forventer, at du

  • Er ambitiøs og tør sætte dig selv i spil - uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
  • Yder en professionel og individuel sygepleje, der sætter patienten først.
  • Er interesseret i at udvikle dig fagligt, indgå i udviklingen af vores afsnit samt har en naturlig nysgerrighed og videbegærlighed, som viser sig ved, at du tør stille de gode konstruktive spørgsmål.
  • Vil bidrage til at fastholde det gode samarbejde og arbejdsmiljø - med respekt for den enkelte kollega og for den gode tone.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Kontakt
Såfremt du ønsker stillingen uddybet, er du velkommen til at rette henvendelse til:
Oversygeplejerske Marianne Lorenzen, tlf. nr. 2154 5615 /

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale
Stillingen er med blandede vagter
Opstart pr. 1. november 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er den 23. september 2024 kl. 12.
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag i uge 39.

Uddybende om afdelingen
Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er, på specialistniveau, at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter. Rygcenter Syddanmark er en rygmedicinsk og rygkirurgisk afdeling med 140 ansatte. Vi er kendt for højeste grad af patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Afdelingen modtager ca. 16-18.000 nye henvisninger og opererer op til 1.000 patienter årligt.

Du kan læse mere om Rygcenter Syddanmark her: Rygcenter Syddanmark - hjemmeside

Afdeling: Rygcenter Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642530//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.