Få opslag som dette inden alle andre

Bliv studentermedhjælper i Trafikstyrelsen – og driv digitaliseringen af luftfarten fremad!

Trafikstyrelsen



Er du klar til at tage del i arbejdet med digitalisering af luftfartsdata og være med til udvikling samt anvendelse af GIS? Hos Trafikstyrelsen søger vi en studentermedhjælper, der vil være med til at sikre kvaliteten af vores digitale data og understøtte den løbende udvikling inden for luftfart.

Velkommen til ATM/ANS-teamet!
ATM/ANS er et team i afdelingen Luftfart 1 hos Trafikstyrelsen. Teamet består af ca. 20 engagerede medarbejdere, der blandt andet arbejder med digitalisering og anvendelse af luftfartsdata. Lige nu er vi i gang med at etablere en ny GIS-platform, der skal hjælpe os med at kunne modtage, kvalitetssikre og arbejde med digitale data i forbindelse med vores sagsbehandling - og vi har brug for din hjælp til at få det til at ske!

Din nye hverdag som studentermedhjælper hos os
Da stillingen som studentermedhjælper er ny i vores team, er alle dine opgaver endnu ikke fastlagte. Det betyder, at du vil få mulighed for at være med til at forme rollen og præge indholdet af dine arbejdsopgaver i takt med teamets udvikling.

Din hverdag vil bestå af varierede opgaver, der bl.a. inkluderer:

  • Vedligeholdelse af vores digitale oversigter over luftfartsdata
  • Modtagelse og kvalitetssikring af luftfartsdata til brug i GIS
  • Deltagelse i udvikling og implementeringen af vores nye GIS-platform
  • Mødeforberedelse og ad hoc-opgaver

Du kan se frem til at arbejde ca. 15 timer om ugen, typisk fordelt på to dage, men vi er fleksible og tilpasser selvfølgelig dine timer efter både arbejdsmængde og dit studie. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter HK-overenskomst.

Hvem er du?
Vi leder efter en, der er organiseret, struktureret og dygtig til at holde overblik, da vi har mange bolde i luften. Du tager initiativ og er ikke bange for at tage ansvar for dine opgaver – også når der opstår nye udfordringer. Samtidig er du nysgerrig og har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for digitalisering og GIS.

Yderligere har du:

  • Mindst 2 år tilbage af din studietid på en relevant uddannelse f.eks. geografi og geoinformatik, landinspektørvidenskab eller landskabsarkitekt
  • Erfaring med eller interesse for digitalisering, datahåndtering og geodata
  • Erfaring med GIS-systemer

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et moderne byggeri centralt i København, med engagerede kolleger og fleksible mødetider, der rummer plads til studie, ferie og fritid.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt chefkonsulent Jens Peter Weiss Hartmann på tlf. 4178 0424, hvis du ønsker yderligere information. For spørgsmål om ansættelsesvilkår eller generelt om Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kontakt venligst rekrutteringspartner Bénédicte Neuvecelle på tlf. 4178 0170

Er du klar til at blive en del af Trafikstyrelsen?
Så søg stillingen nu og senest søndag d. 29. september 2024 ved at trykke på ”Ansøg nu”.

Vi forventer af afholde samtaler i uge 41.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling:
Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Ansøgningsfrist: 29 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Trafikstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med arbejdsopgaver, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2642829//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.