Få opslag som dette inden alle andre

Bliv UX-designer i Koda og vær med til at skabe et stærkere musikliv

KODA



Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat med forventet opstart 1. december 2024.

Vil du være med til at undersøge behovene og træffe beslutninger til gavn for kunder og medlemmer i Kodas nye webløsning? Har du interesse i at nørde den gode brugerrejse, og kribler det i dig for at bruge din tekniske forståelse til at skabe og optimere digitale brugeroplevelser? Og vil du arbejde med musikelskende kollegaer i en organisation, der har musikliv og mangfoldighed på agendaen?

”I jobbet kommer du til at få en central rolle i at designe Kodas fremtidige digitale brugeroplevelser, da vi er i gang med at udskifte Kodas web- og selvbetjeningsløsning. Du bliver en del af et team, hvor vi stræber efter at finde gode måder at samarbejde på og højne vores fælles niveau, og så værdsætter vi højt humør og ærlighed og har en høj grad af frihed” fortæller Katrine, Product Owner og UX-specialist.

Din dagligdag som UX-designer
I Koda skaber vi værdi ved at sikre, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt. Det gør vi sammen i flotte lokaler i Nordhavn, hvor vi hver måned synger personalemødet ind. Du bliver en del af webteamet bestående af 4 webudviklere foruden din nærmeste leder. Som UX-designer vil du bidrage til at udvikle Koda i den rigtige retning med udgangspunkt i forretningens og brugernes ønsker og behov. Du vil samtidig få et tæt samarbejde med webprojektets syv udviklere og IT-konsulent, som du understøtter ved at sætte din UX-værktøjskasse i spil. Mere konkret kommer din hverdag til at gå med at:

  • forstå og omsætte forretningens og brugernes ønsker og behov til udviklingsopgaver – i nogle tilfælde med wireframes og prototyper i Figma, så udviklerne har et godt fundament at arbejde ud fra.
  • indgå som sparringspartner mellem Koda og vores eksterne digitale designbureau.
  • bidrage til at designe, definere og prioritere løsninger i den mest optimale rækkefølge for udviklerne, så vi hurtigst muligt skaber værdi for vores brugere.
  • sikre at nye flows og komponenter følger vores design guidelines, og at vores designbibliotek i Figma og Storybook holdes opdateret.
  • yde løbende sparring for vores IT-konsulent i UX-design samt brugen af Figma.

To dage kan sagtens være ens i Koda, men er det sjældent i webteamet. Vi tror på fleksibilitet og frihed under ansvar, og så længe du løser dine opgaver, er der rig mulighed for at hente børn eller gå til Saxofon hver onsdag kl. 15.00.

Du er mere end bare en UX-designer
Musikken rejser hurtigere end nogensinde og når et stadigt større publikum. Det kræver, at vi stiller det bedst mulige team. Derfor prioriterer vi lige dele faglighed, personlighed og interesse. Vi har ikke en udtømmende tjekliste, men vi forestiller os, at du er en person, der udover at have erfaring med Figma og UX-discipliner:

  • ser samarbejde på tværs som et vigtigt element i at nå frem til de rette løsninger og er opsøgende, når der er behov for at stille spørgsmål eller afdække ønsker.
  • arbejder struktureret med øje for detaljen, men alligevel formår at holde det overordnede overblik, når det fx gælder, hvordan vi skaber størst mulig værdi.
  • ser frem til at kunne videndele og formidle baggrund for valg og prioritering af webløsninger til engagerede og dygtige kolleger.

Koda for et stærkere musikliv – og arbejdsliv
Vi arbejder målrettet for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Det samme gælder for vores ansatte. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med plads til familieliv, lægebesøg og hjemmearbejdsdage. Attraktive pensions-, sundheds- og barselsordninger er en selvfølge i Koda. Det er ingen kunst at værne om god trivsel og fællesskab, når ansatte nyder at samles på tagterrassen i solskinsvejr, deltage i sociale arrangementer og mødes i foreninger for både kunst- og sportsentusiaster. Vi arbejder med mangfoldighed ved at bidrage til Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene, 8: Anstændige jobs og bæredygtig vækst og 10: Mindre ulighed.

Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning med dit bud på, hvordan du ser dig selv i Koda. Vi opfordrer alle, som kan se sig selv i stillingen, til at søge – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Og det mener vi, så derfor har vi fjernet markører som billede og adresse i vores rekrutteringssystem, og opfordrer også til at du undlader at oplyse dette i dine medsendte dokumenter.

Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat med ønsket opstart pr. 1. december 2024 og frem til 31. oktober 2025.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koda som arbejdsplads, så ræk endelig ud til teamleder for web Irene Pedersen på [email protected] / 6189 3225 eller HR-konsulent Liv Juel-Nielsen på [email protected] / 6189 3265.

Ansøgningsfristen er søndag d. 22. september.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KODA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KODA

Lautrupsgade 9, 2100 København Ø

Vi arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og vi har en ambition om at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk. Koda har cirka 50.000 medlemmer og 40.000 danske kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642922//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.