Få opslag som dette inden alle andre

Mentor og opsøgende medarbejder – der er stærk i det relationelle arbejde

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Det Opsøgende Ungeteam søger 2 faste medarbejdere med en kompetencegivende uddannelse som enten socialrådgiver eller pædagog og som er motiveret for at indgå i det kriminalitetsforebyggende arbejde i Aarhus kommune med unge i alderen 15-29 år.

Vi hører til på Ungecenter Uddannelse og Vejledning og samarbejder tæt med vores kriminalpræventive kollegaer i SSP-samarbejdet. Stillingerne ønskes besat senest 1. november 2024 – eller snarest muligt.

Det Opsøgende Ungeteam har to kerneopgaver – en opsøgende indsats samt individuelle mentorforløb.

Det opsøgende arbejde benyttes som metode til at nå grupper og individuelle unge, som systemet ikke kan nå på traditionel vis. De unge i målgruppen er karakteriseret ved at befinde sig udenfor eller på kanten af en såkaldt almindelig ungdomstilværelse. Det handler således om at opbygge bæredygtige relationer og lave motivationsarbejde, som kan få de unge hjulpet ind i en mere konstruktiv løbebane. Der er tale om en bydækkende indsats med en organisering omkring de særligt udsatte boligområder. En del af det opsøgende arbejde vil også være at indgå i Ungesporet i Gellerup i tæt tværfagligt samarbejde med kollegaer fra andre kriminalpræventive afdelinger.

De individuelle indsatser hvor unge er henvist efter Barnet lov, Serviceloven eller Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet.

Din profil:
I det opsøgende arbejde forventes det:

  • At du kan opsøge specifikke unge, der er bekymring for, herunder skabe og vedligeholde relation og kendskab til målgruppen.
  • At du kan skabe motivation til forandring, herunder bl.a. brobygning til myndighed, at være vedholdende i tilgangen til de unge og i tilstedeværelsen i lokalområderne.
  • At du kan indgå i afdækninger af kriminalitetsbekymringer og afdækninger i specifikke områder med afsæt i en bekymring rejst via SSP-samarbejdet.
  • At du har fingeren på pulsen i lokalområder, og kan sikre et nuanceret billede af tendenser blandt unge, aktuelle hotspots osv., til brug for understøttelse af den samlede kriminalpræventive indsats i Aarhus Kommune.

I de individuelle indsatser forventes det:

  • At du evner at løse komplekse pædagogiske udfordringer samt kan udvise vedholdenhed i at motivere de unge til forandring.
  • At du kan skabe en tillidsfuld og faglig velfunderet relation til de unge.
  • At du har betydelige samarbejdsevner, og kan omsætte dem til en inkluderende praksis både i forhold til familien, den unges netværk og relevante samarbejdspartnere.
  • At du har et godt overblik, og kan koordinere en samlet indsats omkring den unge.
  • At du har betydelige formidlingsevner både mundtligt og skriftligt, samt at du påtager dig ansvaret for påkrævet dokumentation.

Vi forudsætter derudover, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. pædagog eller socialrådgiver. Erfaring fra det kriminalpræventive arbejde vil være en fordel, men ikke en forudsætning.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi er en afdeling i rivende udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg.
  • Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og fleksible rammer.
  • Vi indgår i et fællesskab på tværs af Aarhus Kommunes kriminalpræventive indsatser, hvor der løbende vil være spændende temadage og kurser med henblik på at styrke det faglige og relationelle samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem. DS/SL/HK og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Du skal påregne at arbejde 37 timer fordelt på dagstimer, gennemsnitligt 2 aftenvagter om ugen og en weekend-dag om måneden samt på helligdage efter aftale. Ligeledes skal det forventes, at en del af tjenesten tilrettelægges fleksibelt i forhold til opgaverne.

Som ansat ved Det Opsøgende Ungeteam skal du derudover have et gyldigt dansk kørekort.

Der er en vis transport forbundet med stillingen. Hvis man som medarbejder efter aftale med nærmeste chef benytter eget transportmiddel i den forbindelse, vil refusion ske efter gældende regler herfor i Aarhus Kommune, hvilket sædvanligvis vil være den lave kilometertakst.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattest. Ansættelse er under forbehold for, at lederen vurderer, at attesterne er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Louise Thusgård Hørlück på telefon +4541858170 - Send gerne en sms og aftal tid til en snak.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 22-09-2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26-09-2024

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

22-09-2024

Afdeling: UUV Opsøgende Ungeteam

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2643063//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.