Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til spændende opgaver i Forsvarsministeriets Auditørkorps

Forsvaret



Er du jurist, og har du indsigt i og interesse for en bred vifte af juridiske emner, herunder strafferet, forvaltningsret, GDPR-lovgivning og folkeret? Har du lyst til en hverdag med mange forskellige udfordringer og mulighed for selvstændigt ansvar og indflydelse? Så kan du være på vej til et spændende og udfordrende job hos Forsvarsministeriets Auditørkorps.

Om os
Forsvarsministeriets Auditørkorps er en uafhængig efterforsknings- og anklagemyndighed under Forsvarsministeriet, der primært efterforsker og behandler militære straffesager i ind- og udland.
Den militære anklagemyndighed er i hovedsagen opbygget på tilsvarende måde som den civile anklagemyndighed. Påtale i militære straffesager tilkommer Generalauditøren og Auditøren, der i forhold til retsplejelovens regler træder i stedet for de civile offentlige anklagere, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne. Grundlaget for den militære anklagemyndigheds virke findes i den militære straffe- og retsplejeordning.
Forsvarsministeriets Auditørkorps varetager også en række andre opgaver, herunder behandling af sager om strafferetlige vurderinger af ansøgere til hjemmeværnet og hjemmeværnsmedlemmer, ligesom Auditørkorpset følger udviklingen og yder rådgivning på den humanitære folkerets område.
Forsvarsministeriets Auditørkorps beskæftiger i alt ca. 25 medarbejdere (jurister, efterforskere og administrativt personale) fordelt mellem Auditørkontoret i Viborg, et afdelingskontor i Gentofte og Generalauditoriatet, der ligger på Kastellet i København.

Om stillingen
Stillingen er placeret ved Generalauditoriatet på Kastellet i København.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • behandling af sager om strafferetlige vurderinger af ansøgere til hjemmeværnet og hjemmeværnsmedlemmer
    • varetagelsen af opgaven som DPO (Data Protection Officer) for Auditørkorpset
    • opgaver vedrørende persondatabeskyttelse, militær sikkerhed og informationssikkerhed
    • juridisk sagsbehandling i klagesager, aktindsigtssager, sager vedr. strafferet og forvaltningsret, humanitær folkeret m.v.
    • behandling af generelle juridiske og administrative sager inden for Auditørkorpsets ansvarsområderVi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer i et miljø med en uformel omgangstone, hvor der er en god balance mellem arbejde og fritid.

Om dig
Du er uddannet jurist og kan dokumentere et højt fagligt niveau, samt viden og erfaring, der matcher stillingens arbejdsopgaver. Det vil således være en fordel, hvis du har erfaring med strafferet, herunder international strafferet og humanitær folkeret. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til forsvaret og militære forhold i øvrigt.
Som person er du engageret, detaljeorienteret, initiativrig og evner at agere både juridisk og administrativt i en hverdag med mange forskelligartede opgaver.
Du er i stand til at tage ansvar for planlægning og styring af dine opgaver. Du evner at træffe beslutninger og handle derefter med henblik på at følge opgaverne til dørs. Derudover er du kontaktskabende og kan bygge relationer på tværs af organisationen og faglige skel med samarbejdspartnere i og uden for forsvaret.

Ansættelsesvilkår
Afhængig af dine kvalifikationer og erfaring vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent. Aflønningen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil endvidere afhængig af dine kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicegeneralauditør Morten Nielsen, tlf. 728 11040.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19130.

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2024.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan finde flere oplysninger om Forsvarsministeriets Auditørkorps på vores hjemmeside: www.fauk.dk.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: København, Danmark

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2643217//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.