Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsmedarbejder med fokus på rekruttering til Psykiatrien

Region Midtjylland



Vi søger en kommunikationsmedarbejder til en stilling med særligt fokus på rekruttering og kompetenceudvikling i Psykiatriakademiet. Det er en midlertidig stilling, som vi nu gør permanent.

Som kommunikationsmedarbejder er du central i arbejdet med at styrke Psykiatriens employer branding og fortælle de mange gode historier om Psykiatrien som arbejdsplads.

Du er samtidig med til at koordinere i forhold til rekruttering og kompetenceudvikling og samarbejder derfor tæt med kolleger i HR, Planlægning, Uddannelsesteamet og vores Udviklingsteam samt lokale nøglepersoner i de psykiatriske afdelinger.

I arbejdet med rekruttering lægger vi stor vægt på vores eksterne kommunikation, og samtidig skal du sikre, at vi bliver bedre til intern videndeling mellem vores afdelinger om de gode lokale initiativer i afdelingerne for at skabe en attraktiv arbejdsplads. Her skal vi blive bedre til at lære af hinanden.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- tovholder for implementeringen af Region Midtjyllands employer branding strategi
- koordinering af de rekrutteringsindsatser som forskellige enheder i Psykiatristaben er ansvarlige for
- tværgående koordinering, videndeling og strategiudvikling af indsatsen med rekruttering og branding af
Psykiatrien som arbejdsplads
- facilitering af videndeling og samarbejde mellem indsatser i forhold til rekruttering og kompetenceudvikling for
at sikre en fælles indsats og strategi
- tovholder for Psykiatriens Instagram-profil
- ansvar for udviklingen og driften af psykiatriakademiet.rm.dk.

Derudover bidrager du løbende til andre kommunikationsopgaver i Psykiatrien.

Hvem er du?
Vi søger en initiativrig og kvalitetsbevidst kollega med en kommunikationsfaglig baggrund og tæft for koordinering og projektstyring.

Du skal kunne tage ansvar for dine projekter og arbejde selvstændigt samtidig med, at du er en teamplayer, der trives med samarbejde på tværs af fagområder.

Vi lægger derudover i særlig grad vægt på, at du har:
- erfaring med rekrutteringskommunikation
- solidt kendskab til Psykiatriens arbejde med rekruttering, kompetenceudvikling og tilknytning
- stærke formidlingsevner, både skriftligt og visuelt
- professionel erfaring med sociale medier, webindhold og har solid erfaring med cms-systemet Episerver.

Du har en relevant akademisk kommunikationsuddannelse, og du skal have nogle års erhvervserfaring.

Vi lover dig…
- rare og engagerede kollegaer med humor og en uhøjtidelig omgangstone (synes vi selv)
- en chef med tillid som kerneværdi
- et stærkt kommunikationsfagligt miljø, hvor vi sparrer med hinanden
- mulighed for hjemmearbejde
- læring og nye kompetencer
- et arbejde i en organisation med stor bevågenhed fra politikere, medier og offentligheden generelt.

Du bliver en del af et kommunikationsteam med base i Viborg. Her får du bogstaveligt talt din hjemmebane, da vi har kontor på Viborg Stadion.

Ansøgning og kontakt
Lyder denne stilling som noget for dig? Så send din ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. september. Vi holder ansættelsessamtaler den 30. september.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jens Flensted-Jensen på tlf. 2175 6086.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Psykiatristab Kommunikation - Kommunikation

Ansøgningsfrist: 24 September 2024

Placering: Tingvej, 15, 8800, Viborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2643459//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.