Få opslag som dette inden alle andre

Vagtfri reservelægestilling til strokeafsnit, Herlev og Gentofte Hospital

Region Hovedstaden



Ønsker du at arbejde med udredning og behandling af stroke og dermed styrke dine kvalifikationer indenfor specialerne neurologi, geriatri, intern eller almen medicin, så er denne stilling relevant for dig.

Stillingen
En 1-årig reservelægestilling. Dit arbejde består i dagarbejde på Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen, superviseret af en speciallæge. Stillingen er vagtfri.
Du vil få en grundig oplæring og vi vil løbende gennem supervision sikre, at du vokser med opgaven og løbende får mere ansvar. Anhængig af dine interesserer og kvalifikationer vil der være mulighed for at deltage i forskellige opgaver, herunder kvalitetsarbejde, tværfaglig undervisning, mindre forskningsprojekter osv. Da ansættelsen er i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme forventes deltagelse i afdelingens morgenkonference og dertil knyttet undervisning.

Dine kvalifikationer
Engagement, faglig nysgerrighed og fokus på arbejdsglæde er vigtige kvalifikationer. Du har gennemført KBU og hvis du har gennemført videnskabelig aktivitet eller en introstilling i et af specialerne neurologi, intern medicin, kardiologi eller alm. medicin vil det være yderligere kvalificerende.
Stillingen vil være velegnet til at kvalificere sig til hoveduddannelse indenfor specialerne: Geriatri, neurologi og almen medicin.

Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen, kort fortalt
Strokeafsnittet er et tværfagligt og tværspecialiseret afsnit, der er en del af Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. Afsnittet udreder og behandler årligt knap 1000 patienter indlagt med blødning eller blodprop i hjernen. Der er tilknyttet neurologer, neuropsykologer, sygeplejersker, SOSU-assistenter, audiologopæder, socialrådgiver og sekretærer til klinikken.

Udredningen og behandlingen foregår akut under indlæggelse og i et tværspecialiseret samarbejde. Patientgruppen har stor variation fra personer med forbigående mindre handikaps til personer med tab af førlighed, sprog eller kognitive færdigheder, som har omvæltende betydning for deres fremtidige liv. Speciallæger og reservelæger arbejder tæt sammen, og vi har både formaliseret og ”bed-side” undervisning dagligt. For at sikre trivsel og faglig udvikling tildeles du en vejleder.
Du får gode muligheder for udvikle dine kompetencer og viden om stroke og strokesyndromer, herunder mulighed for at øve almindelige internmedicinske problemstillinger hos disse ofte multimorbide patienter, samt at få kendskab til sjældne årsager til stroke. Stillingen er en unik mulighed for fordybelse og kontinuitet indenfor denne heterogene gruppe patienter.

Flere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer er du velkommen til at kontakte os:
Konstitueret cheflæge Lise Cronberg Salem på mail: [email protected] eller på telefon: 3868 1736
Overlæge Christina Fredsby Back på telefon: 3868 1167
Overlæge Anders Hougaard på telefon: 3868 2790

Ansøgning
Send din ansøgning online via nedenstående link, og vedlæg curriculum vitae. Ansøgningsfristen er søndag d. 29. september 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 41.

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Herlev Hospital

Ansøgningsfrist: 29 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2643548//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.