Få opslag som dette inden alle andre

Familiebehandler til Fredensborg kommune

Fredensborg Kommune



Er du en fagligt dygtig familiebehandler, og brænder du for at arbejde målrettet på at sikre udsatte børns, unges og familiers trivsel og udvikling? Vi udvider vores team med familiebehandlere og søger derfor to nye kollegaer til familiebehandlerenheden på Møllevejen.

Om jobbet
Som familiebehandler på Møllevejen vil du varetage en praksisorienteret behandlingsindsats, som enten kan foregå på Møllevejen eller i hjemmet hos familierne, for at understøtte familiens udviklingsmuligheder bedst muligt.

Indsatsen vil være i form af direkte praksisnære interventioner, samtaler med forældre, strukturering, guidning og modellæring. Vi arbejder primært med familier, som har mangeartede udfordringer i forhold til at mestre eget liv.

Det er vigtigt for os, at vi er lyttende, anerkendende og ressourceorienterede i vores møde med familierne. For at sikre transparens og skabe tryghed for familierne arbejder vi altid med tydelige mål.
Arbejdsopgaverne bliver tilrettelagt efter familiernes behov og på de tidspunkter, hvor indsatsen vil skabe bedst mulig forandring. Du skal derfor være indstillet på og have lyst til at arbejde på skæve tidspunkter, der hvor familierne har mest brug for indsatsen, eksempelvis tidlig morgen, aften eller weekend.

Vi arbejder både med kortere, afgrænsede forløb i familierne samt længerevarende og mere intensive indsatser, hvor familierne står over for komplekse problemstillinger.

Familieteamet – en gentænkning af kommunens indsatser
I Center for Familie og Unge har vi samlet alle vores børneindsatser på Møllevejen, som er en institution, der både huser PPR og Familiehus samt en dagbehandlingsskole.

Du vil blive en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab, hvor alle brænder for at sikre de bedst mulige rammer for vores børn, unge og familier i Fredensborg Kommune.

I hverdagen vil du indgå i et team på otte familiebehandlere. Udover familiebehandlerteamet har vi psykologer, logopæder og praksis-/pædagogiske vejledere i vores fælles team. Alle faggrupper sidder på vores fælleskontorer, hvilket styrker vores faglighed markant.

Du skal samarbejde tæt med myndighedsrådgivere og samarbejdspartnere fra vores skoler og dagtilbud.

Vi søger dig, der:

  • Har en socialfaglig, pædagogisk eller pædagogisk-psykologisk baggrund, som gør dig i stand til at arbejde fagligt kompetent med sårbare børn og deres familier
  • Er praksisnær og ressourceorienteret i din tilgang
  • Har erfaring med at arbejde med behandlings- og familiearbejde, hvor børn og unge er i mistrivsel grundet bl.a. svære relationelle familiedynamikker, psykosociale udfordringer, tilknytningsproblematikker, skoleværing, angst, ASF, ADHD m.v.
  • Er naturligt nysgerrig og anerkendende i din omgang med andre mennesker
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at holde kontakt og samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere
  • Er indstillet på at arbejde i weekender, eftermiddage og aften
  • Har kørekort og bil
  • Har relevante kurser eller en relevant videregående uddannelse (f.eks. COS-P, ICDP, MBT eller familiebehandler)
  • Har gode engelskkundskaber

Vi kan tilbyde:

  • Et team på otte familiebehandlere, placeret i et spændende tværfagligt hus med et godt kollegialt fællesskab
  • Tæt samarbejde med myndighedsrådgiverne
  • Løbende sparring og faggruppemøder
  • En høj prioritering af løbende opkvalificering, både internt og eksternt
  • Mere tid med din familie? Vi tilbyder en ordning, hvor du arbejder 38 timer og 40 minutter om ugen. De timer, du optjener, bruges til at få to ekstra ugers fri. Du vil derfor have seks ugers ferie og to ugers tidsregulering om året.
  • Anerkendende og tillidsbaseret ledelse med fokus på at gøre dig dygtig
  • En familievenlig arbejdsplads med høj prioritering af kollegialt samarbejde og trivsel
  • Mulighed for at sætte dit præg på arbejdspladsen. Vi vægter, at arbejdsliv og privatliv skal balancere, og der er derfor stor frihed til at planlægge arbejdet, så det passer sammen.

Dine kommende kollegaer siger:
”Vi er et team med et stærkt sammenhold, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed.”

”Vi er mødestabile og arbejder ud fra devisen 'frihed under ansvar'.”

Din kommende leder siger:
"Vi arbejder med stor tillid til, at vi alle løser vores opgaver på den bedst mulige måde og med frihed under ansvar. Vi vægter tæt sparring og er optaget af at være en moderne arbejdsplads, hvor arbejdsliv og privatliv passer sammen. Samtidig sørger vi for, at du som ny medarbejder får en god start gennem vores onboarding-program, hvor vi støtter dig hele vejen."

Kontaktoplysninger
Ønsker du at høre mere om jobbet, så kontakt Sebastian Herlev Vindeløv, Leder af Behandling, tlf.: 20290953.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat pr. 1. november. Stillingerne er fuldtidsstillinger og aflønnes efter relevant overenskomst i Fredensborg Kommune.

Ansøgningsfrist: d. 20. september 2024 kl. 12.00. Vi afholder samtaler onsdag d. 25. september 2024 mellem kl. 12-16.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Afdeling: Møllevejen

Ansøgningsfrist: 20 September 2024

Placering: Møllevejen / Møllevej, 9S, 2990, Nivå, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredensborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal

Fredensborg Kommune er en typisk nordsjællandsk kommune med masser af natur og rekreative områder, plads til børn, kunst og kultur og meget mere.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2643552//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.