Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til Rygmedicin, Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark


Vi er kommet rigtig godt fra start i nye lokaliteter på Kolding Sygehus. Vi har travlt, og derfor har vi behov for flere fagligt stærke kolleger, der brænder for at arbejde med udredning og diagnosticering på specialistniveau i et tværfagligt miljø

Uddybende om stillingen
Rygcenter Syddanmark er en afdeling i Sygehus Lillebælt, som dækker både Rygmedicinsk og Rygkirurgisk udredning og behandling af rygpatienter i Region Syddanmark. Udredning og behandling foregår i tæt tværfagligt samarbejde, som hele tiden forsøges udviklet og optimeret. Vi har ambulatorium både i Kolding og Sønderborg. Denne stilling er på rygmedicinsk afsnit i Kolding.

Dine primære arbejdsopgaver er at undersøge og vejlede rygpatienter, og som understøttende kliniker være med til sikre gode patientforløb på tværs af afsnit, afdelinger og sektorer.

Vi søger en fysioterapeut med gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og med bred erfaring inden for undersøgelse og vejledning af rygpatienter. Derudover må du gerne have interesse for diagnostisk udredning af rygpatienter.

Afdelingen er uddannelsessted for flere faggrupper inden for rygspecialet, så en interesse i vidensdeling og peer feedback er derudover vigtig for os.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet og har autorisation som fysioterapeut
  • Er fagligt velfunderet
  • Har erfaring med rygpatienter fra primær- eller sekundærsektor
  • Har god forståelse for eget kompetenceniveau
  • Ser en positiv udfordring i at arbejde med udvikling og optimering den daglige funktion
  • Har lyst og vilje til at lade dig udfordre og udvikle dig fagligt
  • Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet i afdelingen
  • Bidrager aktivt i det tværfaglige specialistteam med rygmedicinske og -kirurgiske læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, sygeplejersker og sekretærer

Vi tilbyder

  • En ambitiøs afdeling med fokus på høj grad af kvalitet samt patientsikkerhed- og tilfredshed
  • En stilling med ansvar
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi i et opgavefællesskab udnytter hinandens faglige og personlige kompetencer for at sætte patienten først
  • En afdeling hvor klinik og forskning er tæt forankrede
  • En afdeling i udvikling, hvor vi lægger særlig vægt på konstruktivitet
  • Et individuelt tilpasset introduktionsprogram
  • Attraktive arbejdstider med mulighed for personlig tilpasning

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælt værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Yderligere information
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Dorthe Schøler Ziegler, tlf. 40334090, eller oversygeplejerske Anette Greve, tlf. 24994555

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst

Stillingen er på 37 timer

Tiltrædelse 1. december 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er den 26. september 2024

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 7/10 2024

Uddybende om afdelingen
Rygcenter Syddanmark er en rygmedicinsk og rygkirurgisk afdeling med 160 ansatte fordelt på læger, sygeplejersker, kiropraktorer, fysioterapeuter og lægesekretærer. Rygcenter Syddanmarks fælles kerneopgave er, at vi på specialistniveau udreder, vejleder og behandler regionens rygpatienter ud fra den enkelte patients behov. I den sammenhæng er vores fornemmeste opgave er at fremme livskvaliteten for vores rygpatienter.

Vi er kendt for en høj patienttilfredshed, og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark med ca. 18.000 årlige henvisninger og ca. 1.000 årlige operationer. Vi stræber efter hele tiden af blive dygtigere til gavn for vores patienter. Derfor har forskning en høj prioritet i afdeling, hvor vi har stor forskningsaktivitet inden for både det rygmedicinske og rygkirurgiske område. Herudover har vi stor uddannelsesaktivitet på tværs af faggrupper, hvor vi er med til uddanne vores kommende kolleger. Vi forventer derfor også, at nye kolleger har lyst til at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter, så vi i fremtiden fortsat kan levere den bedste behandling til vores patienter – og være en attraktiv arbejdsplads at være en del af.

Du bliver derfor en del af vores vision om at:

  • Holde fokus på kvalitet, udvikling, uddannelse og forskning
  • Gå forrest i samarbejdet med Regionens øvrige aktører på rygområdet
  • Sikre en god kultur og et sundt arbejdsmiljø
  • Være en integreret del og drivende kraft i Sygehus Lillebælt

Her kan du læse mere om afdelingen: Rygcenter Syddanmarks hjemmeside

Afdeling: Rygcenter Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 26 Sep 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2643595//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.