Få opslag som dette inden alle andre

SAP Applikationskonsulent med øje for kvalitet

Würth Danmark A/S



Brænder du lige som os for at udvikle intuitive og digitale løsninger?
I Würth Danmark A/S går vi på arbejde med ét fælles mål. Vi vil være en innovativ og attraktiv partner for det professionelle marked, så vi sammen kan skabe værdifulde løsninger, der hele tiden bliver smartere og bedre. Bliver du en del af Würth, kommer dit arbejde til at handle om vores kunder. Det gælder uanset din rolle og funktion. Nøgleordet er kvalitet!

Om jobbet
I rollen som SAP Applikationskonsulent skal du selvstændigt løse udviklings- og vedligeholdelsesopgaver, herunder fejlrettelser i vores SAP applikation. Udvikling og vedligeholdelse af integrationer mellem SAP og omkringliggende systemer, herunder vores SFA løsning (SpeedyTouch) og vores eShop.

Dine opgaver vil hovedsageligt omfatte:

  • Vedligehold af eksisterende SAP®-løsning
  • Analyse, design og konfigurering af løsninger på SD-området
  • Udvikling og implementering af ny funktionalitet på SAP®-platformen i samarbejde med kollegaer i Danmark og Würth Gruppens globale IT afdeling
  • Drive optimering af B2B-forretningsprocesser inkl. forbedret IT-understøttelse
  • Sikre optimal anvendelse af SAP® og platformens potentiale
  • Sparring med forretningskontakt/opdragsgiver med henblik på at skabe den rigtige løsning
  • Træning og uddannelse af virksomhedens SAP® superbrugerorganisation

Hvem er vi ?
Samlet er vi 19 kolleger i IT afdelingen. Du vil opleve en åben kultur præget af godt humør, hvor vi kan lide hinandens samvær og samspil, og hvor vi alle motiveres af en høj faglighed. Vi er tæt på vores forretning, og vi er meget bevidste om, at vores indsatser skal understøtte Würth Danmarks strategi og drift. Ud over et godt samarbejde blandt kollegerne i afdelingen, så vil du naturligt have et samarbejde med mange andre kolleger på tværs af organisationen.

Vi forestiller os at
Du har et bredt kendskab til SAP ECC generelt, og 3-5 års erfaring med salgs- og distributionsprocessen i SAP ECC. Desuden gerne et vist kendskab til et af de øvrige moduler i SAP ECC f.eks. MM, PUR eller FI/CO.
Kendskab til ABAP udvikling.
Du har en god forretnings- og procesforståelse, og ved hvordan funktionaliteten i SAP kan understøtte forretningsprocesserne i en handels- og distributionsvirksomhed.
Det er en fordel hvis du har erfaring med/har deltaget i større opgraderings- eller migreringsprojekter i et SAP miljø.
En videregående uddannelse som teoretisk fundament samt gode erfaringer med projektorganisering af større IT-opgaver.

Som person er du
Som person er du analytisk og struktureret. Du har evnen til at sætte dig ind i komplekse sammenhænge – men samtidig har du evnen til at ”trække dig op i helikopteren” og kommunikere i et let forståeligt sprog.
Herudover kan du lide at samarbejde og kommunikere på tværs af faggrænser og organisatoriske niveauer.
Du er teamplayer og fokuseret på at vi lykkes som hold. Du hviler i dig selv og din faglighed, og er derved i stand til at bevare roen og overblikket i pressede situationer.

Würth er lig med fællesskab og udvikling
Würth Danmark A/S er en vækstorienteret virksomhed, hvor vi alle i fællesskab skaber fremdriften. Du vil opleve at blive mødt med tillid til dine evner i et åbent og imødekommende miljø, hvor vi sætter stor pris på nye input og ideer. Vi ved, at de bedste resultater skabes af kolleger der trives og anerkendes. Derfor arbejder vi aktivt med feedback, og gør samtidig utrolig meget ud af det sociale sammenhold både i vores debitorteam, men også på tværs af hele organisationen, hvor vi flere gange årligt samles i sociale sammenhænge.

For at sikre, at vores nye kolleger hurtigt bliver en del af holdet, vil du fra din første dag opleve at blive klædt godt på med et nøje tilrettelagt introforløb. Og sådan fortsætter det. For hos os tror vi på værdien af uddannelse og udvikling, hvor kun du sætter grænsen. Vi anser dette som en investering i vores medarbejdere og er sikre på, at vores mange udviklingsmuligheder er en af årsagerne til, at vi hvert år fejrer mange jubilæer.

Det tilbyder vi:
Din arbejdsdag vil foregå på vores hovedkontor i Kolding, hvor du er placeret i hjertet af IT afdelingen og i tæt forbindelse med de øvrige IT kolleger. Ud over administrative afdelinger består hovedkontoret også af vores store pakkelager samt Kulturforum, der hver dag fremviser kunstudstillinger for offentligheden. Foruden løn og pension, vil du blive medlem af en fordelagtig sundhedsforsikring med en intern fysioterapeut i huset. Vores kantine serverer hver dag lækker mad med bl.a. vegetarvarianter, som du for et mindre beløb kan købe din morgenmad eller frokost fra, mens der hele dagen er frisk frugt, te, kaffe m.m. tilgængelig. Som medlem i vores personaleforening vil du desuden inviteres til alt fra bil-banko til juleklip, en tur i biografen og andre ekskursioner, til årlige sommerfester og julefrokoster.

Kort sagt: Vi elsker at løbe stærkt og sætte ambitiøse mål, men vi elsker mindst lige så meget at fejre vores mange successer. Vi håber, du har lyst til at blive en del af holdet og glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøg her
Send din ansøgning og CV elektronisk ved at trykke på knappen ”send ansøgning” i øverste højre hjørne. Vi gør opmærksom på, at vi løbende holder samtaler og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet. Søg derfor allerede i dag.

Afdeling: PMO

Ansøgningsfrist: 13 October 2024

Placering: Montagevej, 6, 6000, Kolding, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Würth Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Würth Danmark A/S

Montagevej 6, Industri N2, 6600 Kolding

Vi leverer markedets bredeste sortiment af produkter inden for befæstelse, værktøj, kemi, sikkerhedsudstyr og meget mere til det professionelle marked.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2643813//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.