Få opslag som dette inden alle andre

Asset Operation Manager til fagområde 25 kV køreledningsanlæg

Sund & Bælt



Vi søger el-ingeniør eller tilsvarende, som brænder for at være med til at vedligeholde, udvikle og optimere Sund & Bælts jernbaneanlæg. Sund & Bælt ejer og vedligeholder i dag jernbanestrækningen mellem Nyborg og Korsør og mellem København H og Københavns lufthavn Station. Dele af strækningen fra Ringsted til Rødby og hele Femerntunnelen er også ejet af Sund & Bælt og vil på sigt også blive en del af driftsansvaret.

Jobbet

  • Du er ansvarlig for vedligehold og reinvestering af assets indenfor 25kV køreledningsanlæg, herunder budgettering, fakturahåndtering og økonomiopfølgning
  • Du skal bidrage til udbud, kontraktstyring og projektledelse indenfor fagområdet
  • Du skal medvirke til et godt samarbejde med rådgivere, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere
  • Du skal medvirkende til videreudvikling af Sund & Bælts vedligeholdsstrategi
  • Der vil være arbejdsopgaver indenfor arbejdsmiljø, jernbanesikkerhed, normhåndtering og bæredygtighed
  • Du skal kunne godkendes som selskabets driftsansvarlige person i henhold til BEK1608 ”Bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg, og stå for vedligeholdelse af et kvalitetsledelsessystem for drift (KLS-D)

Arbejdsdagen er varieret
Som en del af Sund & Bælts driftsorganisation vil din arbejdsdag være varieret efter opgavernes art og bestå af en blanding af kontorarbejde og tilsyn i anlægget.

Dit primære arbejdssted bliver på vores kontor i Halsskov. På grund af arbejdsopgavernes geografiske fordeling må der forventes arbejdsdage i København og på sigt også i Rødby.

Da en del vedligeholds- og reinvesteringsopgaver udføres af entreprenører i natlige sporspærringer, må der forventes natarbejde i kortere perioder hen over året.

Du bliver en del af et kompetent team
Med reference til den tekniske chef for Jernbanetekniske anlæg. Afdelingen består af 12 dygtige og kompetente medarbejdere med ansvar for hvert sit fagområde. Afdelingen er kendetegnet ved et dynamisk tværgående samarbejde med en god forståelse for hinandens funktion og behov. Desuden udviser hver medarbejder stort engagement og seriøsitet i forhold til arbejdet med afdelingens opgaver. I jobbet som Asset Operations Manager vil du komme til at samarbejde tæt med kolleger, der arbejder med system- og dataanalyse, projektudvikling, planlægning samt Asset Operations Managers fra andre funktionsområder udenfor jernbanen.

Om dig
Du er en holdspiller og god til at kommunikere i de relationer, du indgår i. Du finder arbejdsglæde ved at løse både store og små opgaver. Du tager ejerskab for egne opgaver, hvor du arbejder resultatorienteret og med stor gennemslagskraft. Som person har du let til smil, er robust og trives i en dynamisk hverdag.

Den ideelle profil kunne se således ud:

  • El-Ingeniør eller lignende med speciale og/eller erfaring indenfor højspænding/køreledningsanlæg, udbud, projektledelse og kontraktforvaltning
  • Erfaring med tilsyn, dataanalyse og rapportering
  • Risikobevidst og med erfaring indenfor sikkerhed på jernbanen både i forbindelse med ændrings- og fornyelsesprojekter (CSM-RA og TSI) og arbejdsmiljø
  • Omkostningsbevidst med kendskab til økonomistyring og budgetlægning
  • Behersker dansk og kan begå sig på engelsk i skrift og tale.

Selvom du ikke mener, at du helt formår at fylde den ”ideelle” profil ud, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen. Vi anser det som helt naturligt at skulle bidrage med sidemandsoplæring og efteruddannelse i et vist omfang, og vi ser også gerne ansøgninger fra nyuddannede ingeniører

Attraktive ansættelsesforhold
Sund & Bælt lægger vægt på; at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Vi lægger meget vægt på, at familieliv og arbejdsliv hænger sammen ved at have fleksible arbejdstider. Vi tilbyder ligeledes, at du får den efter- og videreuddannelse og de udviklingsmuligheder, der passer til netop dig.

Skulle du være bosat på Fyn eller i Jylland, vil der være fri passage over broen, når du skal til og fra job.

Interesseret?
Så send gerne din ansøgning i dag, da vi afholder samtaler løbende.
For mere information er du velkommen til at kontakte teknisk chef Nils Blom Salmonsen på tlf. 20 48 45 09.

Afdeling: Asset Management

Ansøgningsfrist: 29 September 2024

Placering: AC / Storebæltsvej, 70, 4220, Korsør, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sund & Bælt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644015//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.