Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionslæge til ungdomspsykiatrisk ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH Skejby

Region Midtjylland



Har du lyst til at arbejde tværfagligt med børn og unge ud fra et helhedsorienteret fokus?
Vi tilbyder en spændende uddannelsesstilling med mulighed for grundig introduktion til det børne- og det ungdomspsykiatriske fagområde.
I børne- og ungdomspsykiatrien lærer du at håndtere svære samtaler, kompleks psykofarmakologi, tæt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, akutte situationer i vagten og fordybelse i de enkelte ambulante patientforløb. Vi er et speciale der således rummer mange facetter og din hverdag bliver alsidig. Du vil således blive udfordret både fagligt og personligt. Vi lægger vægt på vejledning og supervision i hverdagen, så du klædes på til at varetage opgaverne.

Der er tale om to stillinger begge med opstart 1/11, en i Team 1 for Ungdomspsykiatri (TUP1) og en i Team 2 for Ungdomspsykiatri (TUP2). Stillingerne er begge på 37 timer.

De to ungdomspsykiatriske ambulante afsnit varetager begge udredning og behandling af unge mellem 14 og 18 (21) år med blandede psykiatriske lidelser som ADHD, autisme og angst og depressive lidelser. For TUP1 varetages også OCD og skizofreni, og for TUP2 også personlighedsforstyrrelser og bipolar lidelse. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.

Begge afsnit varetager funktioner på både hoved-, regions- og højt specialiseret funktion.

I afsnittene arbejdes tværfagligt, og der er ansat speciallæger, psykologer, socialrådgivere, og sygeplejersker.

I stillingen indgår man i fælles forvagtslag på tværs af hele Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling som i fællesskab dækker døgnbemanding i Skejby og dagtid i Gødstrup.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge TUP2 Signe Ventzel, [email protected], 40138532 eller oversygeplejerske TUP1 Iben Laursen, [email protected], 30523264.

Der tilbydes:

  • Bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale
  • Tværfagligt samarbejde
  • Ugentlige vejledersamtaler
  • Gruppesupervision for I-læger
  • Egne terapiforløb med individuel - eller gruppesupervision
  • Deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
  • Vedvarende fokus på yngre lægers trivsel og arbejdsmiljø

Se video om at være læge i psykiatrien her

I-lægenummer:

TUP1: 6600-21A-52-i-10
TUP2: 6600-21A-52-i-12

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen
af Yngre læger.

Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på afdelingens hjemmeside her.

Ansøgningsfrist: 29/9-24

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 4/10-24 først på dagen

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Klinik for Unge TUP 1 AUH

Ansøgningsfrist: 29 September 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644071//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.