Få opslag som dette inden alle andre

Attraktiv stilling som sygeplejerske til Universitetscenter for Sårheling

Region Syddanmark


Er sår lige noget for dig, så har vi den helt rette stilling!

Vi søger en sygeplejerske til et vikariat på 37 timer i blandede vagter, dog hovedsageligt dag og aften. Vi arbejder hver 3 weekend.

Stillingen er med start d. 1. nov. 2024 og løber frem til 31. dec. 2025.

Universitetscentret for Sårheling er en del af Plastikkirurgisk afdeling Z1, og er fysisk placeret på sengeafsnit Z1. Vi deler i alt 14 senge, og derudover har vi et dagkirurgisk afsnit med plads til 6 patienter.

Til Universitetscentret for sårheling hører også et sårambulatorium, hvor vi udreder og behandler komplicerede sår med fokus på især diabetiske fodsår. Herudover udreder og behandler vi tryksår, immunologiske sår og venøse sår. Vi udfører også Charcot-rekonstruktioner, vac/skyllevac-behandlinger og larvebehandlinger.

Som ansat i Universitetscentret for Sårheling vil du blive lært op i sengeafsnittet. Vi har et tæt samarbejde mellem plastikkirurgien og Sårcentret, og deler personale i vagter, helligdage og ferier, og du vil derfor også komme til at passe plastikkirurgiske patienter.

På Plastikkirurgisk afsnit behandler vi brystkræft, modermærkekræft, hudkræft samt mundhulekræft. Vi foretager også elektive operationer efter massivt vægttab, brystrekonstruktioner samt fjernelse af maveskind.

Ligeledes behandler vi brandsår, traumer og skader, og de følger man kan have deraf.

Vores patienter er for størstedelens vedkommende medicinske patienter med høj kompleksitet.

Patienterne bliver fulgt tæt under hele forløbet, både under indlæggelse og i deres efterforløb i vores sårambulatorium.

Vi er højt specialiserede på flere områder, og samarbejder tæt med mikrobiologisk afdeling, dermatologisk afdeling, karkirurgisk afdeling og onkologisk afd.

Vi tilbyder:

  • Individuel oplæring med mentor
  • Gode kollegaer i et afsnit med et rigtig godt arbejdsmiljø og stor arbejdsglæde.
  • Gode muligheder for at udvikle egne kompetencer.
  • Gode muligheder for efteruddannelser og kurser
  • Stor indflydelse på egen arbejdsplan.

Hvis du matcher ovenstående, og stillingen har vækket din interesse, så er det måske dig, vi lige står og mangler.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 26. september i tidsrummet kl. 11.00 - 15.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Plastikkirurgisk Afdeling Z Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 24 Sep 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644534//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.