Få opslag som dette inden alle andre

Vær med til at sikre den grønne omstilling på biogasanlæg og risikovirksomheder. Måske er det lige netop stillingen for dig? (Genopslag)

Miljøstyrelsen



Miljøstyrelsen oplever en stigende tilgang af projekter inden for den grønne omstilling. Herunder særligt på biogasanlæg og risikovirksomheder, hvor Power-to-X, metanisering og CO2 fangst bliver mere og mere udbredt. Vil du være med til at understøtte udviklingen og sikre effektiv myndighedsbehandling? Kunne du tænke dig at være en del af et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder? Så søg denne stilling, du har mulighed for at arbejde enten i Århus eller Slagelse.

Hos os kan du få:

  • En fleksibel arbejdsplads, der værdsætter "det hele menneske".
  • Indflydelse på eget arbejde og mulighed for at gøre en forskel.
  • Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for efteruddannelse og udvikling.
  • Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver til gavn for miljøet og af stor samfundsmæssig betydning.
  • Gode engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra.

Hvad skal du arbejde med?

  • Miljøgodkendelse af biogasanlæg og/eller sagsbehandling af risikovirksomheder. Herunder i forbindelse med udbygning af anlæggene med nye teknologier som f.eks. Power-to-X, metanisering og CO2 fangst og/eller ændret brug af risikostoffer og processer.
  • Vurdering og ajourføring af sikkerhedsdokumentation.
  • Koordinering af samarbejdet mellem risikomyndighederne.
  • Tilsyn og håndhævelse.

Arbejdsopgaverne løses i tæt samarbejde med kollegerne i Miljøstyrelsens teams for biogasanlæg og risikovirksomheder. Videndeling er en vigtig del af arbejdet. Arbejdsopgaverne spænder bredt og der er mange udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Hvad håber vi, at du kan bidrage med?

  • En relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, biolog, geolog, kemiker eller lignende.
  • Erfaring med regulering af virksomheders miljøforhold, herunder sagsbehandling og gennemførelse af tilsyn og håndhævelse, f.eks. fra en kommune, rådgivende ingeniørfirma eller en risikovirksomhed.
  • Erfaring med regulering af virksomheders risikoforhold, f.eks. fra en anden risikomyndighed.
  • Gerne kendskab til biogasanlæg, Power-to-X, metanisering og CO2 fangst.
  • Gerne kendskab til relevante miljøemner som f.eks. regulering af kemikalier, spredningsberegninger, jordforurening og -regulering, certificering og audit.
  • En analytisk og beslutsom tilgang, flair for sagsbehandling og lyst til at sætte dit præg på myndighedsarbejdet.
  • Evnen til at planlægge eget arbejde og håndtere en stor opgaveportefølje.
  • Ansvarlighed, ordentlighed, tilgængelighed og god kommunikation.
  • En vellidt, ny kollega med et positivt sind og lyst til at bidrage til vores fællesskab.

Vores lokale organisering
Enheden Virksomheder er miljømyndighed for ca. 400 af landets største og miljømæssigt mest komplekse virksomheder, primært inden for miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og tilknyttede lovgivninger. Herudover har vi ansvar for visse offshore-aktiviteter, akvakultur og alle større oliepipelines i Danmark.

Vi er p.t. ca. 120 medarbejdere, heraf 5 kontorchefer og 7 funktionsledere, der arbejder i Aarhus, Slagelse og en mindre gruppe i Odense. Vi er organiseret i brancheteams, og du vil blive placeret i vores risikoteam. Vi arbejder meget på tværs med dygtige kolleger i resten af landet, som oftest med brug af videomøder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tjenestestedet vil være Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller Antvorskov Alle 139c, 4200 Slagelse.

Der er tale om en fast stilling. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til en af nedenstående overenskomster:

  • Den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK)
    • Den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
    • Den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO1O Centralorganisationen af 2010 (LC/CO1O- fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for jordbrugsteknologer / jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet..

I forbindelse med samtalen skal du evt. forberede og gennemgå en relevant udleveret case.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 26/9 2024.
Vi forventer, at holde samtaler den 7/10 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Rickers Østergaard (tlf. 4196 9409), funktionsleder Søren Jensen (tlf. 2961 8703) eller funktionsleder Sune Ribergaard Henriksen (tlf. 2246 8737).

Ansættelsesområdet er Miljø - og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Lokation: Højbjerg

Ansøgningsfrist: 26 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Fra vores hovedkontor i Odense og vores lokaliteter i hele landet holder vi styr på Danmarks miljø, så danskerne har RENT VAND, indånder ren luft, bevæger sig rundt i en RIG NATUR og bruger og genanvender produkter, som indeholder SIKKER KEMI. Vi understøtter GRØN PRODUKTION i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644644//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.