Få opslag som dette inden alle andre

Ergoterapeut til det særlige dagtilbud Krudtmøllen | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Ergoterapeut til det særlige dagtilbud Krudtmøllen
Vi søger en ergoterapeut til vores dagtilbud
Den ledige stilling er med en ugentlig arbejdstid på 27 timer med opstart den 1. november 2024.

Hvem er vi?
Det særlige dagtilbud Krudtmøllen er et specialpædagogisk dagtilbud (§32) normeret til 16 børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder primært med børn inden for autismespektret men kan også have børn med syndromer, præmaturitet eller andet. Denne skønne og mangfoldige børnegruppe indeholder sensitive børn med vidtrækkende sansemæssige, motoriske og kommunikative udfordringer. Fælles for dem alle er, at de har brug for massiv støtte i hverdagen.

I tæt samarbejde med forældrene tilbydes børnene et roligt og fleksibelt miljø, hvor en anerkendende tilgang og brugen af alternative kommunikationsmidler er i højsædet. Børnene er fordelt på to stuer.

Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.

Specialklyngens kerneopgave er: "Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre".

Krudtmøllen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt syv særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt omkring i Københavns Kommune.

Som terapeut i Specialklyngen bliver du en del af et større netværk bestående af fysio- og ergoterapeuter. Vi mødes 4-6 gange årligt til faglige oplæg og sparring. Du får medindflydelse og muligheden for kompetenceudvikling på kurser i fx sanseintegration, neurodynamik, fascier og bindevæv og sanseprofil. Der er også mulighed for at stille op som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.

Jobprofil
I Specialklyngen arbejder vi systematisk med udgangspunkt i

  • trivselsvurderinger (TOPI)
  • statusrapporter og handleplaner
  • SMTTE-model

Hverdagen som ergoterapeut
Du vil blive en del af et lille fysio- og ergoterapeutteam, bestående af dig som ergoterapeut og én fysioterapeut. Vi er medskabende til, at børn med udviklingsforstyrrelser får de bedste forudsætninger for trivsel og læring til at mestre livet. Det gør vi blandt andet gennem oralmotorisk træning, træning af finmotorik, motorisk udfordrende leg herunder madleg, kognitive opgaver, sansestimulering og arousal-regulering. Formålet er især at forbedre barnets evne til selvregulering, at kunne udtrykke sig og indgå i socialt samvær.

I praksis vil du skulle arbejde med børnene i forløb enten alene eller i samarbejde med andre faggrupper. Du skal derfor kunne prioritere dine opgaver og implementere projekter i en pædagogisk hverdag i samarbejde med det pædagogiske personale.

Din kerneopgave består i at analysere og tydeliggøre det enkelte barns kompetencer, udfordringer og potentialer. Herudfra tilrettelægges og udføres et meningsfyldt træningsforløb med fokus på sanseintegration, motorisk udvikling og mental sundhed. I forbindelse med operationer eller videre udredninger kan der være behov for din faglige vurdering i dialog med hospitaler. Vi laver også små holdtræninger, eksempelvis madhold, dansehold, løbehold eller sansehold.

Tværfagligt samarbejde
Vi arbejder ud fra troen på, at vi med en tværfaglig indsats kommer længst. Derfor sparer vi med og lærer af hinanden på tværs af professioner. Udover det daglige tætte samarbejde med pædagoger foregår den tværfaglige indsats også i dialog med blandt andet sundhedsplejersker, psykologer, bandagister samt fast tilknyttet talehørekonsulent. Derudover tilbydes vi løbende supervision, hvor vi drøfter hverdagens udfordringer.

Vi søger en ergoterapeut, der

  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • har kendskab til den specialpædagogiske tilgang
  • deltager aktivt i tværfagligt samarbejde med flere faggrupper
  • har erfaring med børneergoterapi
  • har erfaring med fagspecifikke behandlingsmetoder fx OPT og SOS Feeding og sanseintegration
  • har tålmodigt og roligt sind
  • finder arbejdet med børn givende
  • kan rådgive og vejlede i brugen af hjælpemidler
  • kan udføre skriftlig dokumentation og journalføring
  • gerne har kendskab til og interesse for alternative kommunikationsformer herunder Tegn Til Tale og PECS.

Derudover lægger vi vægt på, at vores kommende ergoterapeut er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam.

Vi kan tilbyde dig

  • et selvstændigt, meningsfyldt og alsidigt arbejde
  • en fysisk aktiv hverdag
  • monofaglig kompetenceudvikling og sparring
  • tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • professionelle kollegaer
  • et positivt og ligeværdigt arbejdsfællesskab
  • medansvar og indflydelse
  • en arbejdsplads, der har fokus på arbejdsfællesskaber, kommunikation/sprog, det gode børneliv, tydelig ledelse og kommunikation

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af syv kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Krudtmøllen ligger på Gerbrandsvej 5A, 2300 KBH S. Institutionens åbningstid er kl. 07.15-16.15 på alle hverdage.

Yderligere information
Besøg Krudtmøllens hjemmeside

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Monica Broms på 2932 3736.

Søg via linket senest mandag den 30. september 2024
Vi afholder samtaler i uge 41.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 30.09.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2644986//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.