Få opslag som dette inden alle andre

Vil du skabe værdi for Alm. Brand Group som HR dataspecialist med fokus på bonus og provision?

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Vi søger en HR dataspecialist med særlig fokus på bonus- og provisionsordninger til en ny stilling, hvor du bliver en del af et super velfungerende HR data-team.

Rådgivning, administration, sagsbehandling og tværgående projekter
Sammen med dine dygtige og dedikerede kolleger i HR og i forretningen varetager du HR-data administrative og analytiske opgaver i Alm. Brand koncernen. Du kommer i særlig grad til at arbejde med beregning og tilretninger af bonus og af provisioner til vores kollegaer samt med hjælp og rådgivning af ledere og kollegaer angående disse emner. Som en del af HR data-teamet vil du også blive involveret i ad-hoc opgaver og projekter. Dine kunder er primært koncernens ledere, der stoler på din vejledning og dine anbefalinger og din vilje til at levere god service. Du kommer særligt til at arbejde med:

  • Drift af vores bonusordninger
  • Support af arbejdet angående analyse, beregning, implementering og tilretninger af provisioner
  • Opgaver relateret til relevante systemer og lønberegninger
  • Besvare HR-data-mails og håndtere henvendelser fra ledere og medarbejdere i koncernen
  • Rådgive ledere og medarbejdere inden for dine arbejdsområder
  • Udføre ad hoc-opgaver som deltagelse i projekter, implementering af overenskomster og og HR-administrative opgaver

Om dig
Du er uddannet bachelor eller kandidat indenfor data/økonomi. Du kan både være nyuddannet og have lidt erfaring.

Du arbejder analytisk og tilgår opgaverne struktureret og grundigt, ligesom du besidder en stor sans for detaljen. Derudover er det afgørende, at du er en holdspiller, der trives med at skabe resultater via vidensdeling og samarbejde.

Du møder alle i øjenhøjde og du er dygtig til at kommunikere og formidle komplekse emner på en forståelig måde, både mundtligt og skriftligt. Samtidig er du god til at inddrage og samarbejde med forskellige interessenter.

Dit nye team i Alm. Brand Group
Du indgår i HR data team, som er placeret i HR service. I HR Service er vi ud over HR-data & Overenskomster, tillige HR-jura, support, Lønservice og Arbejdsmiljø. Du bliver en del af et team af kvalificerede kolleger, hvor vi samarbejder om opgaverne. Vi fordeler opgaverne, så der er god variation, men tager også hensyn til den enkeltes særlige styrker og kompetencer.

Vi er en del af HR, som servicerer Alm. Brand Group koncernens omkring 2.400 ansatte beskæftiget indenfor forsikring i Alm. Brand Forsikring, Codan Forsikring og Privatsikring.

Du kan glæde dig til at arbejde i et dejligt hus centralt placeret tæt på Langelinie og Østerport Station med en udsigt, der tager vejret fra de fleste.

Ansøgning
Er du vores nye kollega, så send os senest den 22. september 2024 din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. Samtaler afholdes den 24., 25. og 26. september. Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte HR chef Dorte Bast Aagaard på telefon 26197951. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Alm. Brand A/S er en dansk, finansiel koncern bestående af et børsnoteret holdingselskab, hvorunder der er følgende brands - Alm. Brand Forsikring, Codan Forsikring, Privatsikring, Erhvervssikring og Alm. Brand PIA A/S. Koncernen driver virksomhed indenfor skadesforsikring.

Arbejdsglæde smitter og Alm. Brand Group ønsker stor arbejdsglæde. Stor arbejdsglæde kan omsættes til engagement, motivation og tilfredshed. Vi forventer, at du som medarbejder bidrager positivt til udviklingen af Alm. Brand Group.

Afdeling People & Claims

Lokationer København (Midtermolen 7)

Fjernarbejde: Status Delvis remote

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645039//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.