Få opslag som dette inden alle andre

Laborant til Carlsbergs laboratorie i Fredericia

Carlsberg Danmark



Er du motiveret for at sikre høj kvalitet på vores øl-, læskedrik-, vand og ciderprodukter? Og trives du med at have flere forskellige opgaver, uden at gå på kompromis med kvaliteten? Så er du måske vores næste Laborant…

Jobbet
Carlsberg Danmarks laboratorier i Fredericia beskæftiger 10 motiverede medarbejdere fordelt på 3 driftslaboratorier. Opgaverne består i at sikre kvaliteten på vores kendte øl, cider og læskedrikke. På driftslaboratorierne analyserer vi råvarer samt færdigvarer på både mikrobiologiske og kemiske parametre, hvorved vi sikrer høj kvalitet af produkter til vores forbrugere.

Derudover er det også laboratoriet, der står for at afholde daglige smagninger af vores produkter samt uddanne operatører indenfor området.

Vi er på udkig efter en fagligt engageret laborant til fastansættelse. Vi sætter en ære i god kvalitet, og det forventes det også, at du gør. Stillingen har reference til laboratoriechefen.

Dine ansvarsområder
Som Laborant bliver en del af et professionelt og dygtigt team med spændende og varierende arbejdsopgaver i et driftslaboratorie.

Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte følgende:

  • Sensorisk panelleder, dette indebærer bl.a. daglige sensoriske evalueringer af produkterne, træning og motivation af paneldeltafere
  • Træning af nye panelister
  • Evaluering af sensoriske resultater herunder fokus på trends ved bedømmelse af produkterne
  • Indkøb af laboratorie utensilier og udstyr

Derudover vil dine øvrige opgaver være:

  • Driftsopgaver som prøveudtagning samt analyse og rapportering af analyseresultater
  • Kalibrering/kontrol og vedligeholdelse af analyseudstyr både på laboratoriet samt i produktionen
  • Implementering af nye analyser, metoder og udstyr
  • Problemløsning i samarbejde med produktionen – både på kvaliteten og håndtering af analyser der udføres i produktionen
  • Auditering af analysearbejde i produktionen samt træning af operatører
  • Validering af analysemetoder

Du vil som laborant være synlig i produktionen, og du vil derfor få en bred kontaktflade til både operatører, produktionsledere samt kollegaer i kvalitetsafdelingen mfl.

Vi er en virksomhed i konstant udvikling, og du får også mulighed for personlig udvikling. Det kræver blot du har entusiasme og engagement.

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet laborant
  • Du har erfaring med sensoriske analyser
  • Du har laboratorieerfaring fra en produktionsvirksomhed, dog er dette ikke et krav
  • Du har gode IT-kundskaber herunder erfaring med Office pakken og gerne kendskab til SAP
  • Du kan læse og kommunikere på engelsk. Den primær kommunikation på dagligbasis er på dansk
  • Du trives med at have stor berøringsflade og er motiveret omkring dit arbejde
  • Du trives med at arbejde selvstændigt i et team med god mulighed for sparring
  • Du er motiveret af at dig nye opgaver og have ansvar for disse
  • Du motiveres af at arbejde i en branche hvor tempo, leveringsevne og kvalitet er nøgleord

Idet vores laboratorium har søndagsvagt, skal du have mulighed for at indgå i denne ordning.

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

Ansøgningsfristen er den 29.09.2024.

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Laboratory Manager, Lasse Hansen Olesen på +45 31677280

Vi ser frem til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Carlsberg Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Carlsberg Danmark

Ny Carlsberg Vej 100, 1799 København V

Carlsberg Danmark A/S er et datterselskab til Carlsberg Group, som er den tredje største bryggerigruppe i verden. Carlsberg i Danmark producerer og markedsfører nogle af Danmarks største brands inden for øl, vand og læskedrikke såsom Tuborg, Carlsberg og Coca-Cola.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645058//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.