Få opslag som dette inden alle andre

IT Delivery agent

Copenhagen Airports A/S (CPH)



Område:
IT

Lokation:
Københavns Lufthavn

Jobtype:
Fuldtid

Opslagsdato:
12. sep. 2024

Én af lufthavnens værdier er Partnerskab. Vi tager ansvar og lykkes sammen som kollegaer og kunder.

Kort fortalt er det CPH, der leverer IT-løsninger og IT-set ups til alt fra butikkerne i shopping centret til wi-fi i en midlertidig pavillon på en af vores byggepladser.

Hverdagen er alsidig med en blanding af kunde besøg i terminalerne og Cargo, samt dialoger med interne kollegaer i CPH.

Du har kunden hele vejen - fra den indledende dialog, over tilbudsfasen til endelig leverance.

Om at være it Delivery Agent IT Delivery Agent er en relativt ny stilling i lufthavnen, hvor vi har stigende efterspørgsel på vores leverancer. Da det er så nyt, har du stor indflydelse på opgaveløsningen og kan gøre stillingen til din helt egen.

En af kerneopgaverne er at udvikle og forfine et IT-service katalog, hvor vores kunder via Service Now kan plukke og bestille løsninger og IT-pakker, ligesom du sikrer at Service Now, afspejler vores varekatalog.

Vi giver den bedste støtte, når en løsning, de har fået etableret evt. ikke fungerer som den skal. Det skal være enkelt for dem at finde vejledning om, hvad de skal gøre, når det udstyr og løsning, de har købt gennem os skal serviceres, har performance issues eller skal tunes.

Vi ser frem til at du også hjælper os med

  • Sikring af, at systemer (Service Now) og metoder er på plads
  • At udfærdige tilbud baseret på aftalte løsning, overholde tidsplaner og aftaler
  • Onboarding af kunderne så de kender til procedurer og ved hvor de søger hjælp
  • At hjælpe kunder med IT-løsninger, sikre proces og leverance med eksempelvis netværksafdelingen
  • Fokus på kerneværdien partnerskab og søge den gode løsning frem for den hurtige eller nemme.

Ud over kunderne - som kan være fra alle typer områder fra håndværkere, kontoransatte, butiksansatte, flyselskaber, handlere mm. - samarbejder du især med Network Maintenance, Network- og videokabling samt Product Owners. I mødet med både internationale og nationale samarbejdspartnere møder du mange kulturer, holdninger og ønsker som stiller krav til at strukturere og administrere over en bred kundeflade.

Om hvordan du lykkes i jobbet Du lykkes på den korte bane, når du er introduceret til teamet og har været igennem dit introduktionsforløb, der giver dig den viden, du har brug for til at forstå de strukturer, som gælder når du håndterer bestillingerne og kunderne.

I introduktionsfasen sørger vi for at give dig det med i bagagen, som du har brug for til at vejlede vores partnere i valget af den optimale løsning, afklare leverance og sikre fakturering.

På den længere bane lykkes du, når vores IT service katalog ligger i Service Now og udstilles som en butik. Du er godt i gang med at sikre, at vores leverancer automatisk overgår til fakturering.

Her begynder du også at bidrage med idéer til services og nye varer, vi kan tilbyde.

Med i bagagen har du et drys af kendskab til tekniske løsninger og derudover har du formentlig også pakket kendskab til kundehåndtering inden for tekniske løsninger.

Om afdelingen Du sidder sammen med Netværks afdelingen og du har kolleger med viden om de tekniske løsninger og lufthavnen er lige ved hånden.

Vi er en blandet flok. Der er globetrottere, cykel entusiaster og alt i mellem. Det er teknikere med faglig stolthed og erfaring fra alt mellem 0-25 år i lufthavnen. Der er trang til Far-jokes og kage, og der altid en hjælpende hånd i nærheden.

Om Thorbjørn, din nye leder

Som leder lægger jeg vægt på åben dialog om de ting, der bevæger sig i teamet, om det er tekniske, faglige eller personlige forhold. Jeg går op i mine medarbejderes udvikling og lytter til, hvad de ønsker sig på den korte og lange bane.

Grundstenene i god ledelse er gode relationer i teamet såvel som ud af teamet, så vi har et velfungerende team med de bedste arbejdsvilkår for alle.

Om os | Hvad kan vi tilbyde I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt, og senest den 29. september. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Manager Thorbjørn Holm Schmidt på telefon 2515 0125 eller mail [email protected]

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Copenhagen Airports A/S (CPH)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Copenhagen Airports A/S (CPH)

Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup

Vi er alle drevet af at skabe den bedste oplevelse for vores passagerer, partnere og kunder. Et ønske om at gå forrest for at skabe en fremtidssikker og visionær lufthavn i tæt samarbejde med vores vigtige partnere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645425//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.