Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til afsnit MO3, Aalborg Universitetshospital, Thisted – Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Er du sygeplejerske, og har du interesse for både Medicinsk og Ortopædkirurgisk sygepleje? Så er det dig, vi søger på vores hold.

Afsnittet har i alt 16 senge, hvoraf 10 er dedikeret til intern medicin og 6 er dedikeret til ortopædkirurgi.
Som vores nye kollega skal du vide, at vi har fokus på din oplæring. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du trives og falder godt til i personalegruppen. Oplæringen tilpasses den enkelte, og der spiller du selv en stor rolle.

Intern medicin
Vores medicinske patientkategori er overvejende patienter med lungerelaterede sygdomme og kredsløbslidelser. Desuden indlægges patienter til medicinsk udredning med infektionssygdomme, cancersygdomme, ernæringsproblemer eller smerteproblematikker.

Ortopædkirurgi
Vores ortopædkirurgiske patientkategori er overvejende patienter i efterforløbet, indlagt med hoftenære frakturer, andre brud efter uheld/traumer, amputationspatienter og sårpatienter.

Variationen indenfor de to kategorier er stor, så du kommer til at opleve en meget afvekslende hverdag. Vi modtager også øre-næse-hals-patienter til observation det første døgn efter operation, på aftalte dage.

Du får gode muligheder for at få et bredt kendskab til medicinske og ortopædkirurgiske sygdomme og følge både kortere og længerevarende forløb. Vi har fokus på de gode og sammenhængende patientforløb, hvor den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen. Det vil sige, at vi i samarbejde med blandt andre patient og pårørende planlægger udskrivelse og hjemkomst allerede ved indlæggelse, så patienten er tryg ved forløbet.

Som sygeplejerske hos os bliver dine opgaver primært at planlægge, udføre og vurdere sygeplejen til vores patienter i deres behandlingsforløb. Der vil være både praktiske instrumentelle opgaver, samt opgaver af administrativ karakter.

Derudover skal du også forvente pædagogiske og undervisende opgaver i forhold til sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ambulancebehandlerelever, som alle kommer her i praktikforløb i forbindelse med uddannelsen.

Vi glæder os til at møde vores kommende kollega, der:

  • er positiv og har fokus på god kvalitet i plejen med udgangspunkt i den enkelte patient
  • har et godt overblik
  • er fagligt engageret og bidrager til udvikling
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er fleksibel og indstillet på at gøre en ekstra indsats, når det kræves
  • lægger vægt på godt tværfagligt samarbejde
  • kan lide en arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver
  • ønsker at udvikle sig fagligt

Holdet tilbyder dig:

  • et spændende speciale med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • meget afvekslende arbejdsdage med forskellige arbejdsopgaver
  • engagerede kollegaer, der er gode til at hjælpe hinanden
  • højt fagligt niveau
  • faglig sparring og undervisning
  • et godt socialt miljø
  • indflydelse på egen arbejdsplan, hvor du kan indgive dine ønsker til vagtplanen i MIN TID
  • en mentor, som sammen med dig er ansvarlig for din oplæring i afsnittet
  • deltagelse i kursusforløbet Godt fra start, hvis du er nyuddannet eller ny på hospitalet.

Dit primære ansættelsessted vil være Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit MO3, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde på et andet afsnit under Medicinsk Afdeling. Dette vil altid ske ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Marianne Kold Nielsen, tlf. 21828615.
Du er også meget velkommen til at komme på besøg i afsnittet.

Praktisk:
Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt på 37 timer pr. uge i blandede vagter, evt. mulighed for deltidsansættelse.
Tiltrædelse 1. december eller efter aftale.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler med DSR.
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2024.
Samtaler finder sted i uge 43.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645466//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.