Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent med miljøbaggrund til Miljømærkning Danmark i Løgstør

Dansk Standard



Vi søger en konsulent til at varetage behandling af ansøgninger til Danmarks officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten inden for områderne services, møbler og tekstiler m.fl.

For en bæredygtig fremtid
Hos Miljømærkning Danmark, som er ansvarlig for Svanemærket og EU-Blomsten, arbejder vi hver dag med virksomheder, forbrugere, private og offentlige indkøbere for sammen at skabe en bæredygtig fremtid. Vi er en branche i god vækst og har et stort fokus i samfundet. For at imødekomme den stigende interesse for miljømærker og sikre miljømærkernes fortsatte vækst søger vi en konsulent til vores certificeringsteam, som i forvejen består af en række entusiastiske og fagligt dygtige kolleger. Stillingen er placeret i vores afdeling i Løgstør.

Om jobbet:
Du skal primært arbejde med produkter som tekstiler og møbler samt services, fx hoteller, restauranter/kantiner og trykkerier.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:

  • Behandling af ansøgninger om Svanemærket og EU-Blomsten, hvor du i tæt samarbejde med kunden sikrer, at kravene i kriterierne opfyldes og er dokumenteret korrekt. Sammen med kunden planlægger og koordinerer du ansøgningsprocessen og sikrer, at tidsplaner og andre aftaler overholdes.
  • Kontrolbesøg på ansøgende virksomheder for at sikre, at kravene i kriterierne efterleves. Desuden medvirker besøgene til at fastholde og udvikle relationen til kundernes tekniske og kommercielle kontakter, så det gennem dialog sikres, at miljømærkerne skaber værdi for kunderne.
  • At informere virksomheder og organisationer om miljømærkerne, fx ved møder hos potentielle kunder sammen med Miljømærkning Danmarks markedschef, deltagelse i faglige møder og seminarer, afholdelse af kurser om miljømærkning samt andre udadvendte aktiviteter.

Stillingen er placeret på vores kontor i Løgstør. Der må forventes nogen rejseaktivitet, primært i Danmark.

Om dig
Du er motiveret af at arbejde med miljø, bæredygtig og cirkulær økonomi og kan se dig selv i rollen, hvor du er med til at udvide udbuddet af miljømærkede produkter på det danske marked.

Din faglige baggrund skal være inden for miljøområdet, fx miljøingeniør eller lignende. Erfaring, som relaterer sig til de nævnte produktområder, vil være en fordel. Derudover ser vi gerne, at du

  • kan fastholde dit drive og engagement i et job, som for en stor del består af sagsbehandling
  • forstår og læser de skandinaviske sprog, da vi arbejder tæt sammen med vores nordiske kolleger
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk
  • er positiv, kundefokuseret og god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer i en organisation
  • er initiativrig og en god igangsætter
  • selv planlægger din arbejdsdag, prioriterer indsatser og færdiggør opgaver inden for deadlines
  • har en veludviklet sans for orden og systematik uden at gøre tingene vanskeligere, end de er
  • er imødekommende, god til at samarbejde og bidrager til det gode sociale miljø.

Noget om Miljømærkning Danmark som arbejdsplads
Vi tilbyder en arbejdsplads i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. Vores kontor i Løgstør ligger i gode omgivelser tæt på fjorden. Lønnen fastsættes individuelt.

Noget for dig?
Så send os din ansøgning og dit cv via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag den 6. oktober 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Frederik Gudi Sommer-Gleerup på mail [email protected] eller tlf. 21682789.

Afdeling: 91 Miljømærkning Danmark - Certificering, byggeri og service

Ansøgningsfrist: 06 October 2024

Placering: Fischersgade, 96, 9670, Løgstør, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Standard



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Standard

Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, der tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder gennem et udvalg hos os. Vi rådgiver og underviser også med udgangspunkt i standarder og best practices. Vi er en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at vores overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645492//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.