Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Træningscenter Auning, døgnrehabilitering

Norddjurs Kommune



Er du sygeplejerske med blik for høj faglighed og velfungerende drift?
Ønsker du at bringe din faglighed i spil, gå i forrest og være med til at sætte retning?
Trives du med tværfaglighed og er det naturligt for dig at indgå i et arbejdsfællesskab med fokus på neurorehabilitering?
Så har vi et spændende job til dig!
Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores borgere i at skabe rammerne for det liv, de ønsker. Med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden. Og ved at inddrage familie og netværk aktivt.

Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere. Medarbejdere som dig. Som har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur. Og som har lyst til at gøre en forskel for vores borgere. Med kyndige hænder og et varmt hjerte.

Om jobbet
Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat til døgnrehabilitering i Træningscenter Auning.

Afdelingen varetager rehabilitering, primært til borgere med neurologiske skader.

Vi er et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, hjerneskadekoordinatorer, logopæd og neuropsykolog. Vi sætter stor pris på vores forskelligheder både faglige og personlige til gavn for de borgere vi møder og vi har et fagligt højt niveau der til stadighed udvikles på.

Vi arbejder i mindre, tværfaglige teams omkring borgere efter sundhedslovens §140 og servicelovens §86, primært inden for det neurologiske område. Vores borgere er aldersmæssigt både unge og ældre.

Vores hverdag er kendetegnet ved højt fagligt engagement, hvor vi opnår resultater med udgangspunkt i borgernes fysiske, psykiske og sociale mål hen imod den hverdag, de møder efter udskrivelse. En stor del af det daglige arbejde består også af kommunikation og samarbejde med pårørende samt, samarbejde med øvrige kommunale aktører, læger og regionale partnere. Vi arbejder ud fra den holdning, at vi er på arbejde for borgerne, og inddrager dem og deres pårørende i alt det, vi kan.

Stillingen er på 37 timer/uge primært i dagvagt. Der skal forventes weekendvagt hver 3. uge.

Om dig
Vi søger en én engageret sygeplejerske, gerne med erfaring inden for neurorehabilitering eller som har lyst til at prøve kræfter med neurorehabilitering.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en positiv tilgang til opgaver og udfordringer samt et godt humør
  • Besidder høj faglighed og kan varetage både fagspecifikke og tværfaglige opgaver med udgangspunkt i borgerens genoptræningspotentiale og mål
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde og er god til relations arbejde
  • Kan motivere borgeren og pårørende
  • Kan vejlede og undervise borgeren og pårørende i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
  • Er i besiddelse af gode kommunikative egenskaber både skriftligt og mundtligt
  • Har lyst til at udvikle fagligheden både individuelt og i teamet
  • Er energisk og vedholdende med en anerkendende og refleksiv tilgang til opgaverne og andre mennesker - også i en travl hverdag
  • Arbejder ud fra den holdning, at vi er på arbejde for borgerne, og inddrager dem og deres pårørende i alt det, vi kan
  • Er engageret og understøttende i hverdagslivet i afdelingen

Om os:
Træningscenter Auning er en del af Sundhed og Træning, som varetager en bred vifte af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til kommunens borgere, herunder ambulant træning, døgnrehabilitering, aktivitetscentre, sen-hjerneskadeindsatsen, forebyggende hjemmebesøg samt kommunens rehabiliteringsindsats.

Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en særlig holdånd. Her er du ikke bare en funktion. Du betyder noget særligt. For dine kolleger og for borgerne. Og det kan mærkes. Når du bliver mødt med et smil. Og et ”go’ morn”. Vi synes det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov. Til forskellighed. Til fredagsbrød. Og hvor du har indflydelse på din vagtplan. Så der er overskud til at du kan være noget for andre mennesker.

Lyder det som noget for dig?
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Det skal mærkes. Derfor er du meget velkommen til at kontakte Leder Charlotte Klitnæs på tlf. 51 15 35 79 eller koordinator Louise Bertelsen tlf. 30 55 97 69, til en snak om stedet og stillingen.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøgningsfrist er den 30. september 2024
Forventet samtale d. 3. eller 4. oktober 2024

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Sundhed og Træning

Ansøgningsfrist: 30 September 2024

Placering: Elme Alle, 6, 8963, Auning, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2645624//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.