Få opslag som dette inden alle andre

Cloud Engineers til PET’s IT-sektor

Rigspolitiet



Søborg, Politiets Efterretningstjeneste
Er du sikkerhedsbevidst og omstillingsparat? Vil du være med til at sætte fart på PET’s digitale udvikling? Og ved du, hvad vi mener, når vi skriver Infrastructure as Code? Så er du måske vores nye Cloud Engineer.

Bliv en del af arbejdet med at bygge PET’s cloud-løsning
Som Cloud engineer i PET skal du være med til at indfri vores ambition om at skabe et it-landskab, hvor data er omdrejningspunktet, og hvor vi arbejder med nye teknologier for at sikre den bedst mulige digitale understøttelse af vores kerneopgave, nemlig at passe på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet.

PET er i begyndelsen på sin rejse op i skyen, og dertil har vi brug for landets skarpeste Cloud Engineers Du får en central rolle i en nystartet sektion, som har til ansvar at bygge PET’s nye cloud løsning og dermed bidrage til at gøre PET mere datadrevet. Stemningen i sektionen er kendetegnet ved en entreprenør-ånd og sektionen er bemandet med dedikerede ressourcer. Du vil opleve, at arbejdet bliver styret i agile rammer. Sektionens vigtigste kunder er PET’s operative afdelinger og organisationen egen IT-afdeling, med hvem vi har et tæt samarbejde. I dette stærke faglige fællesskab er du med til at designe og implementere de bedste løsninger til vores kunder.

Du skal løse en række spændende opgaver indenfor cloud computing, og du kommer bl.a. til at få stor indflydelse på PET’s cloud strategi og cloud governance. I rollen som Cloud Engineer er du med til at designe, implementere, administrere, vedligeholde og supportere PET’s kommende cloud infrastruktur. Ved at benytte cloud computing er det ambitionen, at PET skal udnytte mulighederne i forhold til automatisering af services og implementering af bl.a. container teknologi og større databehandlingsplatform.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver it-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati, og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Du er fagligt kompetent med en vilje til at tilegne dig ny viden
Som person er du løsningsorienteret, struktureret og proaktiv, og du bringer din idérigdom i spil med nye perspektiver til teamets fælles opgaveløsning. Du evner at løse nye opgaver hurtigt, og er god til at balancere kvalitet med tid til rådighed. Du er fleksibel, hvilket betyder, at du sikkert og effektivt kan skifte mellem opgaver, når prioriteringer ændrer sig meget hurtigt, hvilket er naturligt i en organisation som PET, hvor operationer og opgaver kan dukke op med kort varsel. Jobbet kræver desuden, at du er sikkerhedsbevidst, og ved hvordan man begår sig i den digitale verden, og er villig til at lære nyt i en anderledes organisation. Dit arbejde vil være særdeles sensitivt af karakter og helt afgørende for PET operative virke.

Derudover er det en fordel, hvis du har:
- Erfaring med implementering og vedligehold af Infrastructure as Code
- Erfaring med implementering og drift af cloud services fra: VMWare, AWS, Google, IBM eller Microsoft Azure
- Erfaring med containerteknologier som Kubernetes, docker og lignende
- Kendskab til CI/CD, GIT, cloud database, programmering, netværk, DevOps, visulisering, sikkerhed, recovery, samt web services og API’er
- Forståelse for cloud platform services, cloud-native arkitektur, cloud infrastruktur, hybrid cloud og cloud migreringsstrategier

Det er ikke et krav, at du mestrer alle de nævnte discipliner, men vi har en forventning om, at du kommer med en vilje til at lære og har et gå-på-mod til at angribe komplekse opgaver, som kræver, at man skal tilegne sig viden på et nyt teknisk felt. De faglige kompetencer du evt. mangler, skal vi nok bygge på gennem et individuelt tilpasset udviklings- og kompetenceforløb. Vores ambitioner er høje, og det må dine også gerne være.I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Ansættelsesstart pr. 1. december 2024.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. et gratis, veludstyret fitnesscenter, mange sociale arrangementer som sommerfest og DHL samt en aktiv personaleforening, hvorigennem du kan opnå diverse fordele og rabatter.
Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og en ledelse der har fokus på balancen mellem arbejde og fritid.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Kontakt og ansøgning
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 30. september 2024

Ansøg Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645680//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.