Lærere til undervisning i sang- og hørelære på Sankt Annæ Gymnasium – Sangskolen (barselsvikariater) | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Lærere til undervisning i sang- og hørelære på Sankt Annæ Gymnasium – Sangskolen (barselsvikariater)
Vi søger lærere, der har erfaring med undervisning af børn i sang og hørelære på højt niveau. Vi har to vikariater med start i november 2024 og forventeligt udløb i hhv. marts og juni 2025.
Du skal have fagligt overskud og være didaktisk velfunderet. Du skal have en god og naturlig tilgang til undervisning af børn i 3.-9. klasse, og du skal mestre at undervise på et niveau, der normalt findes på videregående musikuddannelser.
Hvem er vi?
Sankt Annæ Gymnasium rummer 1.200 elever fordelt på folkeskole og gymnasium. I folkeskolen undervises alle elever i sang og hørelære med henblik på at uddanne dem til sangere i Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor. Vores kor har et klassisk sangideal og synger primært klassisk musik.
Vi forventer, at du
- har en konservatorieuddannelse eller tilsvarende
- er velfunderet i den klassiske kortradition, gerne med erfaring fra det professionelle musikliv
- kan anvende klaveret med sikkerhed og overskud i forbindelse med undervisningen
- har erfaring med undervisning af børn i hørelære og/eller sang
- eventuelt har erfaring med korindstudering (gerne drenge- eller pigekor på højt niveau)
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Øvrige oplysninger
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte sanginspektør Mogens Halken på 2330 5225. Du kan finde flere oplysninger her.
I forbindelse med samtalen vil vi bede dig synge to vers af en dansk sang, som du har forberedt hjemmefra, og spille et prima vista-stykke på klaveret (en klaversats fra Højskolesangbogen). Vi vil muligvis også gerne se dig i en undervisningssituation nogle dage senere, hvilket aftales nærmere i forbindelse med samtalen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 3. oktober 2024
Søg jobbet
Område: Undervisning
Ansøgningsfrist: 03.10.2024
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)
Søg jobbet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: