Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Grønttorvet i Valby

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 16.12.2025

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Pædagog, har du lyst til at spille på førsteholdet?
Så er det nu, du skal slå til. Vi har en unik mulighed til dig, der vil være en del af vuggestuen i Børnehuset Grønttorvet i Valby.

En af vores skønne kolleger har valgt at hjemmepasse efter sin barsel, og derfor søger vi netop nu en pædagog til vores vuggestue.

Vi er et stort og levende hus med ni grupper: Fem vuggestue- og fire børnehavegrupper. Det betyder, at du får en masse engagerede kolleger omkring dig, der altid er klar på faglig sparring, støtte og et godt grin i hverdagen.

Selvom huset først slog dørene op i 2021, har vi allerede skabt flere traditioner, som vi værner om. Det kan være alt fra nattøjsdag inden juleferien til fælles motionsdag i efteråret og 'vigtig voksen'-plantedage i foråret.

I vuggestuen har vi 12 børn på hver stue, og børnene bliver i den samme gruppe fra opstarten til de skal videre i børnehave. Vi arbejder i teams, hvor to til tre vuggestuegrupper deler et tæt samarbejde. Det kommer både til udtryk i ydertimerne og i planlagte aktiviteter som fx storegrupper på tværs. Vi arbejder med aktivitetsskemaer og fælles SMTTE-modeller med udgangspunkt i temaerne fra husets årshjul.

Hos os er relationen, nærværet og trygheden for det enkelte barn altid centrum for vores pædagogiske praksis. Uanset om dit pædagogiske hjerte banker for natur og udeliv, musik og bevægelse, kreative projekter eller noget helt fjerde, så er der plads til det hos os.

Hele personalegruppen har gennemført kursus i Low Arousal, og som vores nye kollega vil du også deltage i et sådant kursus i 2026.

Vi glæder os til at tage imod dig i vores arbejdsfællesskab. Og uanset om du er en garvet pædagog eller nyuddannet, møder vi dig dér, hvor du er, og hjælper dig godt på plads.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men kan forhandles. Vi håber, at du kan starte senest den 1. februar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du se vores dejlige hus – eller har du spørgsmål til stillingen?
Vi viser meget vores hus frem. Kontakt vuggestuens pædagogiske leder Annika på 21 57 37 93 eller husets arbejdsmiljørepræsentant, Sarah, på 21 54 80 04.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 16. december 2025
Vi holder samtaler i uge 51.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2646044//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.