Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye hjælper?

Svendborg Kommune



Om os:
Vi er en familie på 3; Tanja (Mor), David (Far) og Datter (Frida). Vi er flyttet til Danmark fra Tyskland sidste år. Vi flyttede til Svendborg kommune i midten af december sidste år.

Frida er 12 år. Hun er en glad pige der elsker at synge og danse. Hun er stor fan af MGP og Voice Junior og synes Joye Moe er temmelig cool. Derudover kan hun lide heste.

Hun kan løse langt de fleste opgaver i hjemmet selv, men har behov for nærhed. Hun er kognitiv udfordret og har nogle gange svært ved at aflæse den sociale kontekst og forstå de sociale spilleregler hurtigt. Hun finder sikkerhed og hjælp i klare strukturer og etablerede rutiner.

Stillingsbetegnelse:
Vi er blevet tildelt 15 timer om måneden og søger en hjælper til samvær både i hjemmet eller hvis muligt på ture. Det kunne være 3 timer i ugen og måske en lørdag hver anden måned.

Om jobbet:
Frida ved hvad hun vil men skal aktiveres og modereres. Bevægelse og frisk luft aktiviteter, Frida elsker at være i svømmehallen, besøg i nærmiljøet, synge og danselege, høre-, læse- og spil-aktiviteter.

Om dig:
Hvis du kan synge, danse, svømme og ellers er en glad og rummelig person er det en god start. Frida har det bedst med sikker planlægning, hvorfor stabilitet er vigtig. Vi bor på landet hvorfor bil og kørekort er en stor fordel.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Det praktiske:

Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune, og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84. Det er en fast ansættelse, der varer så længe ydelsen efterspørges.

Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler.

Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.

Ansøgningsfristen er 30.09.24

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Bo- og aflastningstilbuddet Tankefuld

Ansøgningsfrist: 30 September 2024

Placering: Sofielund Skovvej, 180, 5700, Svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2646074//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.