Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til Familieindsatsen

Allerød Kommune



Vi mangler en kollega mere, før vi er et fuldt hold. Er du en erfaren psykolog med kompetencer til at støtte børn og familier? Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. december 2024.

Vi er i gang med en spændende udvikling af både lovbundne og åbne tilbud til kommunens børn og familier. Brænder du for at arbejde forebyggende, kreativt og dynamisk?

Om os
Familieindsatsen består af en tværfaglig gruppe på 14 medarbejdere og en daglig leder. Familieindsatsen er en del af Social Rehabilitering under Borgerservice. Vi udfører bevilgede og åbne forebyggende tilbud til børn og familier. Tilbuddene foregår i familiernes hjem og i Det Åbne Hus’s lyse og indbydende lokaler beliggende centralt i Allerød.

Vi tilbyder udviklende og støttende familieindsatser som samtaler med børn, unge og forældre, kontaktpersoner til børn og unge, råd- og vejledningsforløb til forældre, specialpædagogiske vejledningsforløb, undervisning, gruppeforløb til børn og forældre og psykoedukative forløb med mere. Vi har fokus på forebyggende tilbud og STIME-indsats. Vi arbejder med afsæt i forskellige metoder afhængigt af, hvilke opgaver vi løser. Familieindsatsen varetager desuden kommunens Åbne Rådgivning sammen med bl.a. sundhedsplejersker og medarbejdere fra voksenområdet.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling, og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren og ressourcemobilisere. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Om stillingen
Vi tager afsæt i forskellige faglige perspektiver som metaperspektivet, det narrative, psykodynamisk og korttids terapeutiske tilgange/systemisk. Vi inddrager som udgangspunkt altid de relevante voksne, da det er disse der skal følge den unge over tid, hvor vi som professionelle følger barnet kortvarigt. Opgaven er derfor at styrke netværkets kapacitet til at støtte og holde. Vi har et helhedsorienteret blik på børn og deres familier og arbejder ved behov, derfor i alle kontekster - det omhandler fx skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og de netværk, børn/unge er en del af. Vi har fokus på at styrke fællesskaber og vi inddrager børn/unge i arbejdet med deres familie.

I viften af opgaver vores nye kollega skal løse, kan bl.a. nævnes:

  • råd- og vejledningsforløb til familier med gravide, spædbørn og op til barnets tredje år
  • familiestøtte og –behandling til hele familien
  • forløb med familier i konflikt efter skilsmisse
  • korte forebyggende indsatser – du må gerne have viden om/erfaring med STIME.

Er dette nogen af dine interesserer, og er du kvalificeret, så bliv en del af et solidt team i Det Åbne Hus, hvor du kommer til at indgå i et tæt samarbejde omkring indsatser med fælles grænseflader.

Om dig
Din baggrund er idealt en grunduddannelse og erfaring som psykolog - gerne med autorisation. Du har yderligere efteruddannelse, der kvalificerer til selvstændigt arbejde med familieindsatser med komplekse problemstillinger.

Du har gode kommunikative evner og fokus på godt samarbejde med myndighed om børn, unge og familier. Du har talent for metodisk at strukturere eget arbejde med kvalitet og fremdrift i forløbene. Faglig udvikling og innovation motiverer dig og du er klar til at tænke tilpasning af indsatser i takt med samfundets behov. Du er holdspiller og kommer gerne med kreative faglige input og har en solid viden om børns udvikling, tilknytning og familiedynamikker. Du er modig og tør stå sammen med/gå på nysgerrig opdagelse med familier, der er udfordret, og søgende efter hjælp til at ændre deres vilkår og mønstre.

Derfor skal du vælge os
Familieindsatsen står for rådgivning og støtte af høj kvalitet. Vi vil sikre, at hjælpen bliver fordelt afgrænset og præcist, hvor den er påkrævet og giver god effekt. Vi arbejder på baggrund af et fælles børne- og læringssyn og er i øjeblikket i gang med en revidering af vores børne- ungepolitik. Du kan læse den gældende her.

Familieområdet er under udvikling med forventning om tilpasning af indsatser og service i feltet, som matcher det øgede antal børn og familier, som har brug for hjælp.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er fleksibel og du skal have mulighed for at ligge noget af din arbejdstid i ydretimer til fx hjemmebesøg eller gruppetilbud.

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Line Albech på 21 12 75 73 for at høre nærmere om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 2. oktober 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 7. oktober 2024. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Social Rehabilitering

Ansøgningsfrist: 02 October 2024

Placering: Violvej 9, 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2646083//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.