Få opslag som dette inden alle andre

Fagkonsulent til Personskadeområdet

Tryg Forsikring A/S



Brænder du for høj faglighed og kvalitet i skadebehandlingen, og har solidt kendskab til EAL eller juridisk behandling af personskader.

Kan du se dig selv i en rolle, hvor du får mulighed for at formidle og hjælpe dine kollegaer til viden og indsigter indenfor personskadeområde? Så er du måske den vi søger til teamet.

Om jobbet | Fokus på kundeoplevelser i verdensklasse
Som fagkonsulent i Ansvar Person vil din primære opgave være at sikre faglig sparring og kvalitet indenfor personskadeområdet hos kollegaerne i teamet og tværfagligt i Tryg. Du vil løbende holde dig opdateret på, hvad der rører sig indenfor området. Det faglige fundament er afgørende for at sikre at vi leverer en kompetent og effektiv behandling for vores kunder.

Du vil have et tæt samarbejde med skadechefen om opgaverne i teamet og procesoptimering. Dette indebærer at sikre løbende opdatering af standarder, processer og vidensbase i samarbejde med vores emnekonsulenter.

Dertil vil du som fagkonsulent have ansvar for at:

  • varetage samarbejde om klagehåndtering
  • give faglig feedback og undervise ud fra indsigter på baggrund af kvalitetsmålinger af skadebehandlingen
  • sikre et fortsat godt tværfagligt samarbejde med vores advokatafdeling og relevante ansvars- og ulykkesafdelinger
  • GDPR ansvarlig for afdelingen

Om os | Du bliver en del af en enestående afdeling
Vi er en afdeling med 22 engagerede og dygtige skadebehandlere, en elev og en skadechef. Tilsammen har vi mange års erfaring med personskadebehandling inden for Erstatningsansvarsloven. Vi er en blanding af skadebehandlere med baggrund af forsikringsfaglig uddannelse og cand.jur.

I teamet bliver du en del af en hverdag fyldt med ansvar og udfordringer. Vi tror på, at vi ved at have tillid til hinanden og at arbejde ud fra en fælles retning og forretningsgang, skaber de bedste resultater. Vi arbejder tæt sammen og sparrer løbende, for at sikrer de bedste løsninger for de tilskadekomne. Vi lægger vægt på at opretholde en positiv arbejdskultur, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Du kommer også til at give en hjælpende hånd på telefonen og med skadebehandlingen, når der er brug for det.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, samspil og udvikling hele vejen rundt. Vi tager ansvar for trygheden. Både i samfundet og hos vores kunder og kolleger. Tryghed skaber nemlig ikke sig selv. Du er med til at skabe den, når du tager ansvaret og investerer dig selv og din karriere i Tryg. Vi tilbyder en høj grad af fleksible arbejdsvilkår, hvor du selv kan være med til at tilrettelægge dit arbejde, så vi sikrer, at der er en god balance mellem dit arbejdsliv og familieliv.

Om dig | Du er teamplayer med et højt fagligt niveau
Vi leder efter en holdspiller – en der har evnen til at støtte og coache sine kolleger, og til at bidrage til teamets mål og succeser.

Vi forventer at du har solid erfaring med personskadeområdet, i kraft af du har arbejdet med sagsbehandling eller som specialkonsulent/fagkonsulent indenfor EAL gennem flere år. Du har det faglige fundament gennem niveau 5 indenfor EAL fra Forsikringsakademiet og/eller en juridisk uddannelse.

Som person er du empatisk, professionel og handlekraftig af natur. Du er god til at samarbejde med flere forskellige niveauer, og har med succes tidligere undervist og ageret fagligt fyrtårn for kollegaer.

Nysgerrig | Vi glæder os til at høre fra dig!
Har vi fanget din interesse, ser vi frem til at høre fra dig. Du bedes uploade ansøgning og CV. Vi forpligter os til en retfærdig og inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle. I den forbindelse opfordrer vi til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadechef Mia Mollerup telefon 22 93 09 12.

Vi tilstræber at række ud til kandidater løbende, samtaler afholdes over oktober måned. Tiltrædelse tilsigtes 1. december.

Ansøg allerede i dag eller senest onsdag 2. oktober

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tryg Forsikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tryg Forsikring A/S

Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup

Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Hver dag arbejder vi på at gøre forsikring enkelt og trygt for vores kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2646180//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.