Få opslag som dette inden alle andre

Regionschef - byggeri | AMBIZZION

Ambizzion



Besidder du entusiasme, kan og vil du tage ansvar for ledelse og videreudvikling af aktiviteter og synlighed i JORTON´s Odense-afdeling? Kan du styrke afdelingens tilgang af og håndtering af totalentrepriser inden for renoverings- og nybyg-projekter? Stortrives du i en ledelsesrolle med stort råderum, og hvor du som stærk sparringspartner skaber resultater via og sammen med dit team?
Vores kunde, JORTON løser som landsdækkende bygge- og entreprenørvirksomhed en lang række spændende opgaver indenfor fag-, hoved- og totalentrepriser baseret på klassiske værdier som, åbenhed, dialog og samarbejde. Værdier som er i spil, når projekter løses i samarbejde med bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører etc. JORTON er i en fortsat god udvikling og står overfor flere nye spændende og fagligt udfordrende opgaver. Til at fastholde synligheden på Fyn søges nu Regionschef til Odense-afdelingen.

Stillingen:
Med reference til JORTON´s Adm. Direktør bliver du ansvarlig for ledelsen og den videre udvikling af Odense-afdelingen. Du skal profilere afdelingen på det fynske marked og bygge videre på det gode fundament afdelingen i dag har. I samspil med virksomhedens ledelse har du ansvar for udvikling af afdelingens strategi, og du skal sikre implementering heraf. Du indgår, på lige fod med øvrige regionschefer, i virksomhedens ledergruppe.

Dine væsentligste opgaver og ansvar bliver:

  • Overordnet styring af drift, økonomi og kvalitet.
  • Ledelse og udvikling af teamet, herunder sparring og motivering.
  • Øge profileringen af JORTON i det fynske område.
  • Udvikling og implementering af samt opfølgning på strategiske tiltag.
  • Du udvikler salget i det fynske område ved din synlighed og brug af netværk.

Som stærk og synlig støtte til organisationen er du tæt på i og omkring entrepriser/projekter lige fra den indledende tekniske sparring i salgs-og tilbudsfasen, over igangsætning og gennemførelse og til aflevering af det færdige byggeprojekt.

Vi forventer at du:

  • Har solid erfaring med ledelse fra tilsvarende funktion og/eller som projektleder/chef i byggebranchen.
  • Er uddannet bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, og har gerne en håndværks-mæssig baggrund.
  • Kan træffe beslutninger, stille krav og udvise rettidig omhu.
  • Er en udadvendt synlig profil og stærk til at skabe relationer.
  • Med fordel har du rødder i og erfaring med egenproduktion.

Du er handlekraftig, en god kommunikator, kan og vil nytænkning, har viden og erfaring omkring egenproduktion samt er i det hele taget godt fagligt funderet. Du stortrives som profilen, der evner at udvikle og drive sin ”egen” forretning og du går forrest i en handlingsorienteret og flad organisationsstruktur. Du har et stærk netværk i det fynske område eller kan og har lysten og viljen til at udvikle netværket yderligere. Du formår at skabe en lokalforankring, og du bidrager gerne i og til sparring med dine regionschef-kolleger rundt i landet.

Vi forventer, at du allerede har en god tilknytning og kendskab til byggeri og entreprenør-verdenen på Fyn.

Vi tilbyder dig:

  • En selvstændig og udfordrende lederstilling med stor beslutningskompetence og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et team af dygtige og engagerende kolleger/medarbejdere i et uformelt miljø.
  • En kultur med afgørende fokus på kvalitet, kundeorienterede løsninger og handlinger.
  • En alsidig hverdag i et miljø præget af humor og åbenhed.

Du vil drive og indgå i et team og en kultur, hvor der er stor fokus på, at ”tænke ud af boksen”, og hvor du får markant mulighed for at sætte dit eget aftryk på ”next step” i den videre udvikling af afdelingen. Du bliver en del af en virksomhed med korte beslutnings-veje og handlekraft decentralt, spændende opgaver i pipeline og med særdeles gode og solide perspektiver for fremtiden. Se mere på www.jorton.dk

Virksomheden
JORTON er en rent dansk veletableret og anerkendt bygge- og entreprenørvirksomhed som blev etableret i Aarhus i 1932. I dag er JORTON en anerkendt og landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger og har egenproduktion i jord, kloak, beton og murerarbejde. Virksomheden beskæftiger i dag +500 medarbejdere og omsætter for omkring 1,5 mia. kr. JORTON leverer ydelser inden for fag- og totalentrepriser, og er helt fremme når der skal bygges og infrastruktur. Derudover har JORTON også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygnings-masse og infrastruktur, når der renoveres for fremtiden til gavn for boligforeninger, erhvervslivet, det offentlige og private.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte AMBIZZION, Peder Vester Henriksen på +45 53296929

Motiveret ansøgning + CV sendes via nedenstående knap ”Søg stillingen”. Ansøgninger behandles løbende og fortroligt.

Er det her job dig?
Søg stillingen

Ansvarlig
Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · [email protected]

Backup
Senior Partner Jens Carøre Sørensen
+45 21 47 40 10 · [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ambizzion



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ambizzion

Østerbro 4, 5690 Tommerup

Vi er ambitiøse og målrettede, når vi er medvirkende til at skabe værdi i rekrutteringsprocessen for vores kunder og kandidater. Hos AMBIZZION er det en selvfølge at matche de ambitioner vores kunder og kandidater har i forbindelse med en rekruttering.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2647684//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.