Få opslag som dette inden alle andre

Teamledere til Borgerteams i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Ledelse

Ansættelsessted
Borgerteams - fælles

Tiltrædelse
01-12-2024

Ansøgningsfrist
09.10.2024

Som led i en videreudvikling og styrkelse af Borgerteams opnormerer vi bl.a. på ledelse. Derfor søger vi netop nu fire teamledere, som hver skal være drifts- og personaleleder for et indmødested. Lyder det som noget for dig?
Så skynd dig at sende os din ansøgning.

Vi søger pr. 1. december 2024 eller snarest muligt fire teamledere, som hver skal varetage ledelsen af ét indmødested bestående af to tværfaglige borgerteams. Der er tale om følgende indmødesteder: Rosengården i Hornslet, Ringparken i Ryomgård, Lyngparken i Knebel og Søhusparken i Ebeltoft.

Vi tilbyder dig en attraktiv lederstilling med fokus på personaleledelse og en faciliterende driftsledelse, hvor borgernes og medarbejdernes trivsel er i fokus. Der vil i jobbet være rig mulighed for ledelsesmæssig udvikling og mulighed for at sætte dit præg på ældreplejen i Syddjurs Kommune.

Som teamleder referer du til lederen af klyngen og indgår sammen med dine medarbejdere i én af vores i alt tre geografiske klynger med fire tværfaglige borgerteams i hver. Derudover er der en tværgående sundhedsfaglig klynge.

I hverdagen vil der være et tæt samspil med din teamleder-kollega og klyngelederen, hvor faglig sparring og samarbejde vægtes højt. Du vil møde lederkollegaer, samarbejdspartnere og medarbejdere, der er stærkt motiverede for et godt samarbejde og tager ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. I fællesskab bidrager I til at realisere ”Syddjursmodellen”.

Visionen i ”Syddjursmodellen” er i én sætning: At øge borgernes selvbestemmelse og øge sammenhængen og kontinuiteten i plejen ved at indføre tværfaglige, selvstyrende borgerteams.

Visionen har stor betydning for ledelsesopgaven, da det betyder, at medarbejderne ud fra deres faglighed og kontakt med borgeren kan træffe de valg, der er bedst for borgeren. Det kalder på:

  • Tillid til den enkelte
  • Fokus på nærheden og relationerne til borgerne
  • Fokus på nye måder at supportere og kvalitetssikre
  • Fokus på kompetenceudviklingen
  • Fokus på rehabilitering
  • Fokus på implementering af selvstyring og tværfaglighed
  • Opmærksomhed på ikke at skabe nye bureaukratier

Som teamleder skal du kunne se dig selv gå forrest i virkeliggørelsen af visionen i ”dine” to borgerteams. Derfor sikrer vi dig en grundig introduktion til både ”Syddjursmodellen” og den forventede ledelsesopgave.

Arbejdsområde:
Du står i spidsen for en række engagerede medarbejdere og har det fulde driftsansvar for helhedsplejen i to borgerteams, bestående af i alt 40-50 medarbejdere (dvs. både hjemmepleje og sygepleje). Som teamleder er du garant for et rehabiliterende fokus, at opgaverne løses kompetente inden for de gældende kvalitetsstandarder og retningslinjer. Endvidere skal du sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i ”dine” borgerteams og klyngen som helhed.

Ligeledes bidrager du i tæt samarbejde med ressourceplanlæggerne til en effektiv økonomi- og ressourcestyring, som sikrer at de økonomiske rammer overholdes.

Som teamleder bidrager du desuden til at løfte det samlede ledelsesansvar i klyngen.

Vi ser gerne, at du har denne baggrund:

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse, eventuelt som sygeplejerske.
  • Eventuelt lederuddannelse og/eller ledelseserfaring fra og viden om sundheds- og ældreområdet.
  • Indsigt i at bedrive ledelse i en politisk styret organisation.
  • Forståelse for, hvilke beslutninger og handlinger, der skal gennemføres for at opnå en sund økonomi og medarbejdertrivsel.

Du bliver leder af en tværfaglig medarbejdergruppe, så derfor forventer vi også af dig, at du:

  • ønsker at arbejde med faciliterende driftsledelse
  • har lyst til at arbejde med forandrings- og forankringsledelse
  • har en synlig, relationel og faciliterende ledelsesstil, hvor du formår at skabe følgeskab, motivation og tydelighed for dit personale
  • er omstillingsparat og betragter forandringsprocesser og usikkerhed som et grundvilkår og som en del af kernen i ledelsesopgaven – snarere end som en forstyrrelse.

Yderligere information
Ledelsen af personalet sker i overensstemmelse med Syddjurs Kommunens ledelses -og medarbejdergrundlag, som du finder her: Ledelses- og medarbejdergrundlag - Syddjurs Kommune

Se her en video om arbejdet i tværfaglige og selvstyrende borgerteams: https://www.videotool.dk/syddjurs/c1353

Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsessted: Vil afhænge af hvilket indmødested man bliver leder af, men et gyldigt kørekort er en nødvendighed.

Angiv venligst i din ansøgning, hvis du har præferencer i forhold til indmødesteder.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Wenche Hallstrøm på tlf. 2127 2695.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 9. oktober 2024 kl. 23.59.
Udvælgelse af kandidater til 1. samtale sker fredag den 11. oktober 2024.

Samtaler: Der holdes to samtalerunder med 1. samtale mandag den 21. oktober 2024
og 2. samtale mandag den 28. eller tirsdag den 29. oktober 2024.
Første samtalerunde vil være med et fælles ansættelsesudvalg, mens 2. samtalerunde vil være med et lokalt ansættelsesudvalg.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Der indhentes straffeattest og referencer ved tilbud om ansættelse.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddjurs Kommune

Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2647712//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.