Få opslag som dette inden alle andre

Byplanfaglig projektleder til Aarhus kontoret

NIRAS A/S



  • Forretningsområde: Planning & Mobility
  • Land: Danmark
  • Kontor: Aarhus
  • Ansættelsesvarighed: Permanent (Full-time)
  • Ansøgningsfrist: Behandles løbende

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.700 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien. Hos NIRAS tror vi på, at diversitet gør os stærkere, og derfor arbejder vi ud fra princippet om ligeværdighed og med fokus på SDG-målene. Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Vil du være med til at udvikle helheds- og løsningsorienterede projekter, der sikrer grundlaget for velfungerende byområder og en afbalanceret anvendelse af det åbne land? Kunderne efterspørger som aldrig før vores kompetencer inden for grøn omstilling og bæredygtig udvikling af vores byer. Vi har travlt med opgaver i mange af landets kommuner og har flere spændende projekter i vente. Derfor søger vi en eller flere erfarne planlæggere til vores team i Aarhus.

Som en del af NIRAS’ afdeling for ‘Planlægning og Landskab’ får du som rådgiver mulighed for at skabe grundlaget for fremtidens byer og det åbne land lige fra de tidlige strategiske planer til de konkrete projekter inden for kommune- og lokalplanlægning. Vi er pt. 26 byplanlæggere, urban designere, landinspektører, landskabsarkitekter, landskabsforvaltere, proceskonsulenter mv. fordelt på kontorer i Aarhus, Aalborg og Allerød.

Vi søger en eller flere erfarne byplanlæggere, der sammen med vores team i Aarhus, kan løfte komplekse projekter og videreudvikle det faglige miljø. Det er afgørende, at du har erfaring med projektledelse og har en stærk forståelse for lokalplanlægning, Planlovens rammer samt dialogen med developere og myndigheder. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har erfaring med borgerprocesser og -inddragelse.

Om jobbet
Du vil blive en del af et tværfagligt miljø med projekter, der går på tværs af hele virksomheden. Vi har særligt travlt med at udarbejde lokalplaner for vores kunder, men teamets opgaver omfatter også planstrategier, helheds- og bebyggelsesplaner, DGNB-certificering af byområder, landskabsanalyser, kulturarvsregistreringer, borgerinddragelse og processtyring mv.

Som byplanlægger hos os vil dine opgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Udarbejdelse af lokalplaner og helhedsplaner for bl.a. by- og boligområder, klimatilpasningsprojekter og erhvervsområder
  • Udarbejdelse af lokalplaner og miljøvurdering for vedvarende energianlæg
  • Udarbejdelse af kommuneplan og planstrategi
  • Borger- og interessentinddragelsesprocesser
  • Byplanfaglig rådgivning i projekter forankret hos andre afdelinger i NIRAS, herunder VVM-undersøgelser, miljøvurderinger, bæredygtig jordhåndtering, klimatilpasningsprojekter mv.
  • Udarbejdelse af tilbud og evt. opsøgende markedsindsats

Vores projekter spreder sig over hele Danmark, og grundet vores afdelings geografiske spredning og vores landsdækkende fokus på kunderelationer, skal du forvente nogle rejsedage i løbet af året.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som arkitekt, urban designer, ingeniør, landinspektør eller anden relevant uddannelse. Vi forventer, at du har mindst 5 års erfaring fra kommunal ansættelse eller som privat rådgiver inden for byplanfaget - herunder erfaring med projektledelse. Du interesserer dig for byerne og det åbne land og har et indgående kendskab til Planloven.

Du har lyst til at arbejde med projektledelse og er samtidig en dedikeret teamplayer, der er nysgerrig, åben og afsøgende i din tilgang til opgaveløsning, til dine kollegaer og til dine kommende kunder. Vi ser gerne, at du er en stærk formidler både mundtligt, skriftligt og visuelt, og at du har erfaring med GIS-værktøjer.

Vi tilbyder dig
Vi er et team af planlæggere og landskabsarkitekter, der vægter det tætte samarbejde højt på tværs af fagligheder og geografi, ligesom vi også holder af at mødes til sociale arrangementer. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter og i samarbejdet med nogle af landets førende fagspecialister.

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi i NIRAS tænker og arbejder, og er afgørende for, hvordan vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med tryghedsordning, fleksible personalegoder og arbejdsforhold, samt en løn, der matcher dine kvalifikationer. Desuden har vi en god kantineordning og mange aktive personaleklubber indenfor sport, kunst, vin, mm.

Som ansat ved NIRAS, har du mulighed for at tilrettelægge dit arbejdsliv, så det passer til dig, dit familieliv og dine fremtidsplaner. Hos os kan du skabe en solid karriere, hvor du vokser både personligt og professionelt. Du bliver del af en virksomhed, hvor dine kompetencer får lov til at udvikle sig i et stærkt fagligt fællesskab, og hvor dine personlige præferencer og fremtidsdrømme altid tages alvorligt.

Ring og lad os tale om mulighederne…
Lyder det spændende? Så ring og få en snak om mulighederne med afdelingschef Rikke Gramstrup Jensen på tlf.: 4299 5489. Søg jobbet online på niras.dk, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV. Vi holder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Læs mere på www.niras.dk/sektorer/planlaegning-mobilitet/

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos NIRAS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


NIRAS A/S

Sortemosevej 19, 3450 Allerød

NIRAS yder uvildig rådgivning inden for byggeri og industri, miljø, energi, infrastruktur, forsyning, GIS - geodata og automation, analyse og planlægning samt udviklingsbistand. Selv om vi overvejende er en ingeniørbaseret rådgivervirksomhed, har vi mange medarbejdere med en anden akademisk baggrund.

Arbejdspladsen har lige nu 1.798 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2647899//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.