Få opslag som dette inden alle andre

Mechanical Design Engineer

Hansen Toft



Dantherm Group
Dantherm Group er førende leverandør af produkter og løsninger til et godt indeklima. Virksomhedens selskaber har mere end 60 års erfaring med udvikling og produktion af energieffektive kvalitetsprodukter til opvarmning, køling, affugtning og ventilation til en lang række mobile og stationære applikationer.

Dantherm Group består af en række stærke brands, der alle har en veletableret position på markederne for mobilt udstyr, kommercielle/industrielle løsninger, boligbyggeri og swimming pools.

Koncernen har hovedsæde i Skive og er derudover repræsenteret i Norge, Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien, Spanien, Polen og Kina. Datterselskaberne er en blanding af salgs- og serviceselskaber samt selskaber med produktionsfaciliteter.

Dantherm Group har ca. 1.000 medarbejdere på verdensplan, hvoraf ca. 250 medarbejdere arbejder på hovedkontoret i Skive.

Dantherm Group blev i 2021 købt af den tyske kapitalfond Deutsche Beteiligungs AG. Kapitalfonden har en ambition om fortsat at sikre væksten og udviklingen i virksomheden.

Læs mere på www.danthermgroup.com

Mechanical Design Engineer
Teknisk ansvarlig for produktudviklingsprojekter fra ide til produktion i en succesfuld virksomhed med milliardomsætning og kvalitetsprodukter i high end-segmentet.
Dantherm Group er på en spændende vækstrejse og har mere end nidoblet deres omsætning de seneste otte år via en lang række opkøb og organisk vækst. Der er netop lagt en ny strategi for de kommende tre år, hvor bl.a. innovation, produktudvikling og teknologi er nøgleelementer.

Der søges derfor nu en profil, der ønsker at drive den tekniske del af produktudvikling på affugtere og varmepumper i Dantherm Group. Produkterne hører ind under et forretningsområde, der er velindtjenende og i klar vækst. Rent produktmæssigt dækker området over større ventilationsanlæg, varmepumper og affugtere fortrinsvis til svømmehaller, hoteller og spaområder.

Alsidigt job med kort vej fra ide til handling
Du indgår i Engineering & Technology-afdelingen med ca. 25 medarbejdere i Skive og får reference til Engineering Manageren for segmentet Pool & Commercial. Du bliver ansvarlig for den tekniske plan, design og produktarkitektur samt risikovurderinger, modelleringer og beregninger i relation til produktporteføljen, der i alt omfatter en række hovedprodukter med forskellige varianter.

I den kommende tid vil der hovedsageligt være fokus på modifikationer, opdateringer og tilpasninger af eksisterende produktprogram, mens der med tiden vil komme flere NPI-projekter. I dagligdagen køres der efter en klassisk stage-gate-model i udviklingsfasen.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a.:

  • Teknisk projektledelse og -deltagelse i tæt samarbejde med udviklingsteams.
  • Dimensionering og design af køle- og varmesystemer og el-systemer.
  • Understøtte design og produktionen af tyndpladekonstruktioner samt have samspil med indkøb omkring udvælgelse af komponenter.
  • Sikre dokumentation, verifikation og tekniske specifikationer/krav.
  • Løbende give bidrag til Product Manageren på roadmaps og strategi for det enkelte produkt.
  • Teknisk support og problemløsning til produktion og salgsafdeling på produkterne.

For at opnå succes i jobbet bliver det afgørende, at du igennem hele produktudviklingsprocessen sikrer en effektiv kommunikation og god stakeholder management på tværs af organisationen, så du altid er på forkant og kan tage eventuelle forbedringer/ændringer upfront.

Maskinmester eller ingeniør med erfaring fra termodynamik, produktdesign eller konstruktion
Du har en relevant teknisk videregående uddannelse, der er kombineret med minimum et par års erfaring fra en lignende stilling i en R&D- eller Engineering-afdeling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med termodynamik, men mekanisk indsigt, konstruktion eller el-teknisk erfaring er også relevant. Du er naturligvis daglig bruger af Office-pakken samt taler/skriver engelsk på højt niveau.

Som person besidder du faglig stolthed og er analytisk med et godt overblik. Du tager naturligt ejerskab for dine opgaver og har en eksekveringsstærk arbejdsform. Du møder folk i øjenhøjde og kommunikerer i en ligefrem og uformel stil. Du trives med at møde ind på kontoret og samarbejde samt interagere med dine kollegaer, hvor du vil opleve en stærk kultur med fokus på sammenhold, fællesskab og et godt grin. Dantherm har særdeles gode personaleforhold, og virksomheden vægter en sund work/life-balance højt med fleksible arbejdstider.

Du tilbydes en nøgleposition i en virksomhed med et solidt ejerskab og en klar plan for vækst og investeringer fremadrettet. Du får ideelle muligheder for at vokse fagligt såvel som personligt i jobbet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hansen Toft på tlf. 7025 0407.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hansen Toft



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2648036//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.