Få opslag som dette inden alle andre

System Specialist til Live Technology

TV 2 DANMARK A/S



Odense

7. oktober 2024

Er du vores nye kollega i rollen som System Specialist i 'Live Technology', hvor du bidrager med din tekniske indsigt og dedikation til at bringe tekniske løsninger i drift og vedligeholde systemer baseret på hardware- og softwareløsninger?
Teamet
Du vil blive en del af et engageret og ansvarsfuldt produktteam på otte personer, der sammen en Product Manager, har ejerskabet for de systemer, der understøtter alt live indhold til blandt andet nyheds- og sportsproduktion.

Det er teamets ansvar at understøtte produktionen med systemer der fokuserer på høj oppetid, og produktion til blandet andet vores Master Control (MCR) og Playout miljø. Vi arbejder tæt sammen med andre teams i vores teknologi organisation for at fremme værdiskabelse på tværs af forskellige teknologier samt platforme.

Teamets kultur er kendetegnet ved høj ansvarsbevidsthed og prioritering af selvudvikling, selvorganisation og selvledelse i både individuelle og fælles ansvarsområder. Vi arbejder med en høj grad af autonomi, og skaber et sikkert miljø, hvor idéer og input værdsættes, og hvor vi tør udfordre både løsninger og hinanden.

Om rollen
I jobbet som System Specialist i produktteamet 'Playout & Backend', får du en nøglerolle i 2nd line drift af vores nuværende - og ikke mindst ansvaret for konfigurationen af vores kommende - systemer. Du arbejder tæt sammen med Broadcast Engineers og Staff Engineers, og sikrer i fællesskab at vores systemløsninger er i sync med arkitektur og sikkerhedsprincipper. Du vil komme til at arbejde med traditionelle broadcastprodukter og ikke mindst få viden og erfaring i vores nye teknologier, baseret på 2110 teknologi (AVoIP), og AI baseret teknologier, hvor begreber som kubernetes, docker container, API alarmer etc. vil indgå i din arbejdsdag.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Installere og konfigurere systemer så de opfylder principper for arkitektur, sikkerhed og driftsstabilitet.
  • Have indgående kendskab til systemer og sammenhængen mellem disse, samt forstå hvordan systemer understøtter brugerne.
  • Have ansvaret for at sikre at systemer er driftsstabile og vedligeholdt samt dokumenterede i en sådan form at andre kan yde support på systemerne – herunder udarbejde dokumentation, vejledninger, FAQ'er til supportorganisationen.
  • Planlægge og gennemføre vidensoverdragelse til supportorganisationen (støtte 1. linje og internt i eget team i relevant niveau af produktkendskab for at sikre, at de er velinformerede om produktet ifm. fejlsøgning og funktionalitet).
  • Levere teknisk assistance på 2./3. linje niveau og fejlfindingsstøtte til både interne supportteams og brugere direkte. Dette kan inkludere hjælp til at løse komplekse tekniske problemer.
  • Holde sig orienteret om systemers produktudvikling ift. ny funktionalitet.

Dit primære arbejdssted vil være i Odense, og der vil forekomme periodiske arbejdsdage i København.

Om dig
Du er en ansvarsfuld person med gode samarbejdsevner, som trives med frihed under ansvar. Du finder motivation i et miljø hvor nytænkning og sparring er i højsædet.

Vi forestiller os, at du kommer med:

  • Erfaring i tidligere arbejde med teknologi inden for medieproduktion.
  • Du har arbejdet med teknologi inden for medieteknologi.
  • Du har erfaring med teknik anvendt til tv-produktion, f.eks. Streaming, POPUP-systemer.
  • Du trives med driftsperspektivet i stillingen, og formå at udarbejde den nødvendige dokumentation til vores systemer.
  • Du behersker mundtligt og skriftligt kommunikation på dansk og teknisk engelsk.

Om TV 2 som arbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder.Ansøgningsfristen er 7.oktober, 2024, og du kan forvente at høre fra os i umiddelbar forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Svend Erik Karlsen
Competency Leader

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2648088//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.