Få opslag som dette inden alle andre

Affaldsmedarbejder til Teknik- og Miljømyndighed

Lolland Kommune



Der sker rigtig mange spændende ting i Lolland Kommune, hvor interessen for at etablere bl.a. boliger, turisme og grønne erhvervsvirksomheder er stærkt stigende. Det samme gælder på affaldsområdet, hvor der blandt andet er nye regler for affaldstilsyn på vej. Vi søger derfor nu en affaldsmedarbejder, der kan bidrage til løsning af vores affaldsopgaver.

Affaldsområdet er i Lolland Kommune bredt og meget forskelligartet. Det handler om alt fra sagsbehandling af anmeldelser af byggeaffald, til udarbejdelse af regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald og affaldsplan, til håndtering af klagesager over ophobning af affald eller om affald der henligger og kan give anledning til rotter.

REFA (det fælleskommunale affaldsselskab) står for al drift og håndtering af affald. Lolland Kommune varetager derfor kun myndighedsrollen i Lolland Kommune, men har et tæt samarbejde med REFA i forhold til drift, udarbejdelse af affaldsregulativer og affaldsplan.

Dit nye arbejde
Du vil som affaldsmedarbejder hos os få mulighed for at byde ind på nogle af de nye opgaver, der er på vej, og derudover vil dine arbejdsopgaver i det daglige være:

  • Sagsbehandling af anmeldelser af byggeaffald
  • Borgerbetjening, både mundtlige og skriftlige
  • Samarbejde på tværs af kommunens afdelinger med f.eks. Byggemyndigheden og rottebekæmpere
  • Samarbejde med REFA
  • Sagsbehandling/håndhævelse af diverse affaldssager
  • Ad hoc opgaver

Gruppens opgaver favner derudover miljøtilsyn på virksomheder, miljøgodkendelser, borgerhenvendelser om røg og støj. Nogle arbejdsopgaver udføres af flere personer, mens andre opgaver er fordelt på få sagsbehandlere.

Vores nye kollega
Vores nye kollega skal være struktureret og formå at skære ind til det væsentlige i opgaverne, og samtidig have det store overblik. Vi arbejder hver dag på at spille hinanden gode og få det optimale ud af et samarbejde, og det forventer vi også af vores nye kollega. Derudover søger vi en kollega, der har en positiv og problemløsende tilgang til opgaven, som du følger til dørs. Listen herunder er ikke en facitliste, men for at komme i betragtning, skal du kunne sætte kryds ved det meste.

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant uddannelse f.eks. miljøteknolog, cand. techn. soc., ingeniør, jordbrugsteknolog, teknisk assistent, administrativ medarbejder eller lignende
  • Har kendskab til miljøbeskyttelsesloven og øvrig lovgivning indenfor affaldsområdet
  • Er kommunikativt stærk både i skrift og tale
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Tænker og arbejder digitalt, og er i stand til at udnytte vores digitale værktøjer
    (Vi arbejder bl.a. i fagsystemerne SBSYS og Bygningsaffald.dk samt med Office-pakken)
  • Er dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt, samt kan indgå i konstruktiv dialog med både borgere, forsyningsselskab og politikere
  • Får noget for hånden og kan have mange bolde i luften

Eventuelt har erfaring på affaldsområdet eller på myndighedsområdet, men vi står også klar til at give sidemandsoplæring, hvis du er rette person men uerfaren i faget.

Teknik- og Miljø som arbejdsplads
Du skal arbejde i en lille gruppe ”Virksomhed og Affald”, der er en del af teamet ”Miljø” i Teknik- og Miljømyndigheden. Vi er 12 medarbejdere i teamet, med vidt forskellige uddannelser og baggrunde.

I Teknik- og Miljømyndigheden, sidder vi sammen med et bygge-, et plan-, et natur/vand/klima-team samt et fælles sekretariat. Vi samarbejder godt på tværs af teams, og har en flad struktur med værdibaseret ledelse.

Derudover har vi et godt socialt fællesskab, bl.a. via en aktiv personaleforening. Vi har en kantine med kantineordning, hvor du kan købe din frokost mandag til torsdag. Vi har flextid og mulighed for hjemmearbejde, fredag er fast hjemmearbejdsdag for de fleste i huset.

Vi sidder i dag i Rødby, men vi har flytteplaner og regner med, at vi i starten af det nye år flytter til Maribo, hvor vi kommer til at bo stationsnært.

På en typisk dag på kontoret møder du ind mellem kl. 7 og 9 alt efter dit behov. Vi har fastlagte teammøder og fagmøder, hvor vi videndeler, fordeler sager og prioriterer opgaver.

Vi vil tilrettelægge et oplæringsforløb og sammensætte en opgaveportefølje alt efter din erfaring og behov.

Om Kommunen og bosætningsmuligheder
Hvis du ikke er lokal, overvejer du måske at flytte til Lolland?

Lolland Kommune står midt i en rivende udvikling. Store infrastrukturprojekter skaber vækst, udvikling og jobs, og når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, vil den nye transportkorridor til Europa give vækstmuligheder for nye og eksisterende virksomheder. Men en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købstæder, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.

Du kan læse mere om at bosætte dig i Lolland Kommune og om mulighederne for job til dine nærmeste via linkene nedenfor:

Lolland Lever Livet (Lolland.dk)

Fleksible udlejningsregler (Lolland.dk)

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Du kommer til at referere til fagkordinator Heidi Pejter Kristensen.

Ansøgningsfristen er fredag den 18. oktober 2024.

Vi søger dog en kollega hurtigst muligt, så vi holder løbende samtaler. Tøv derfor ikke for længe med at sende din ansøgning!

Vi forventer at holde samtaler den onsdag 23. oktober for de ansøgninger, der er kommet op til ansøgningsfristens udløb. Så reserver allerede nu datoen i din kalender.

Vi får, pga. efterårsferien, først sendt indkaldelse til samtaler ud om eftermiddagen den 21. oktober.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Sektor for Teknik- og Miljømyndighed

Ansøgningsfrist: 18 October 2024

Placering: Fruegade 7, 4970, Rødby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lolland Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lolland Kommune

Torvet 3, 4930 Maribo

Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2648708//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.