Erfaren og initiativrig ESG specialist
ISG Danmark
APPLY
Om Persano Group
Persano Group er en dansk virksomhed med stolte traditioner, og som for mere end 80 år siden producerede den første krukke creme. De driver i dag en af Nordens mest succesfulde virksomheder med speciale inden for personlig pleje, kosttilskud og mundhygiejne. De er stolte af deres danske traditioner med konstant fokus på bæredygtig og innovativ teknologi og kvalitet. De producerer en bred vifte af kvalitets- og miljørigtige produkter for nogle af markedets stærkeste mærker.
Erfaren og initiativrig ESG specialist til dansk virksomhed med stolte traditioner
Kan du stå i spidsen for at udvikle og implementere bæredygtighedsstrategier i Persano Group, og sikre at de til en hver tid er i overensstemmelse med gældende direktiver og lovgivning, samt proaktivt at identificere relevante ESG-mål, der kan integreres i virksomhedens overordnede forretningsstrategi, så er det lige dig, vi er på udkig efter!
Rollen
Med rapportering direkte til direktionen og hele Persano Groups ledergruppe som primære stakeholders, får du en meget selvstændig rolle i at drive ESG initiativer fra identifikation af forretningsudviklingsmuligheder til implementering og rapportering.
Opgaverne og ansvaret tæller bl.a.
- Rådgivning, strategisk udvikling og identificering af relevante ESG-mål
- Rapportering og dokumentation af Persano Groups ESG indsatser
- Indsamling og analyse af data til dokumentation og rapportering af Persano Group’s ESG indsatser
- Kommunikation af Persano Groups bæredygtighedsresultater til relevante interessenter
- At uddanne og engagere Persano Groups medarbejdere i virksomheden i ESG-spørgsmål samt at motivere de ansatte til at bidrage til virksomhedens bæredygtighedsmål samt at sikre en stærk fælles forståelse og vigtigheden af Persano Groups bæredygtighed
- Besvarelse af kundehenvendelser omkring bæredygtighed
- Overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning på miljømæssige og sociale forhold.
- Identifikation af nye forretningsmuligheder, der naturligt vil opstå af nye bæredygtighedsinitiativer samt optimering af eksisterende processer for at reducere omkostninger og forbedre effektiviteten
Du får dermed en meget vigtig og kritisk rolle i at guide Persano Group gennem de komplekse ESG-udfordringer som venter forude, samt forsat at sikre, at bæredygtighed bliver en integreret del af deres forretningsmodel.
Om dig
Vi er overbevist om, at du vil lykkes i denne nye og spændende rolle, hvis du allerede har god erfaring med ESG-arbejde og har kendskab til GHG-protokollen, CSRD og EU-taksonomi, samt at du har et skarpt blik for data og trives rigtigt i rollen som projektleder.
Endvidere er du kendetegnet ved
- Et udpræget analytisk mindset
- At være naturlig udadvendt og er god til at sælge ideer
- Indfødt evne for struktur og omhyggelighed
- Motiverende tilgang til opgaverne og vilje til at lykkes
- At være initiativrig – du venter ikke på at tingene sker, men ved at du er den drivende kraft
- At være samarbejdsorienteret og kender styrken i at alle har bidrag, og det er det, der får dig i mål
- At kunne omsætte ESG-data og indsatser til enkle og klare budskaber, der sikrer ejerskab hos alle interessenter
- Meget stærke IT-kompetencer
- Du behersker dansk og engelsk flydende
Til gengæld vil den helt rigtige person blive honoreret med
- God løn afhængig af kvalifikationer
- 10,5% pension
- 6 ugers ferie (heraf 2 fastlagt – uge 29 og 30)
- Frokostordning
- Flekstid
- Sundhedsforsikring
Og en enestående mulighed for at præge din egen udvikling i en yderst spændende, bæredygtig og miljøbevidst virksomhed, hvor der er korte beslutningsveje og hvor det er sjovt at gå på arbejde.
Er du klar til at tage det næste afgørende skridt i din karriere?
ISG Denmark varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Anne-Marie Rødbroe på tlf. 40 26 06 03 eller Partner Maria Svane på tlf. 60 75 27 41.
Ansøgning og CV sendes til [email protected] med ref. nr. 104.219.
Vi ser frem til at høre fra dig – hellere i dag end i morgen!
ISG career portal
ISG Denmark - www.isg.com/dk
Virumgade 7 - 9, 2830 Virum
Maria Svane, T: +45 60 75 27 41
@:application.svane@
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: