Få opslag som dette inden alle andre

Softwareudvikler til Gas Driftsplanlægning

Energinet



I Energinet får du nu muligheden for at være en del af et agilt team af softwareudviklere, der drifter og udvikler løsninger til at monitorere og optimere gasområdet – et område i udvikling og som i høj grad er med til at bidrage til den grønne omstilling.

”Du får alle de faglige udfordringer inden for softwareudvikling, du kan forestille dig her hos os. Og du arbejder på nogle rigtig spændende opgaver, der har stor samfundsmæssig betydning,” fortæller din kommende kollega Erik.

Lille team – stor frihed – masser af impact
På vores kontor i Ballerup er du en del af vores IT-organisation, Tech og Innovation, og området GAS Solutions, der ud over dit nye team også har et team i Fredericia.

Vi udvikler i øjeblikket en applikation, der bruges af forretningen til at drifte vores infrastruktur på gasområdet samt andre forskellige IT-løsninger, der er med til at sikre optimalt flow i gasforsyningen – og meget, meget andet.

Dit team består af fire Softwareudviklere plus dig samt en Scrum Master og en Product Owner.

”I teamet ved vi, at vi er mere i kraft af vores samarbejde og videndeling. Vi er derfor også gode til at bruge vores agile rammer på en måde, der skaber en god ping pong og smitter af på vores udviklingsopgaver,” fortæller din kommende kollega Niclas.

I vores team er der plads til både hjemmearbejde og samarbejde på kontoret – som udgangspunkt er vi sammen på kontoret to dage om ugen. Fra tid til anden besøger du hovedkontoret i Fredericia, fx for at besøge brugerne og vores kontrolcenter eller deltage i interne kurser samt sociale arrangementer.

En god blanding af drift og nyudvikling
Som vores nye udvikler får du – i tæt samspil med dit team – ansvar for en god blanding af både drift og nyudvikling af applikationen. Udviklingsopgaverne er primært at:

  • imødekomme brugernes behov
  • etablere nye dataflows, der sikrer høj driftsstabilitet og IT-sikkerhed
  • opnå en solid forståelse for domænet, forretningen og processerne, så du kan fungere som en professionel sparringspartner for teamet og forretningen
  • opbygge et stabilt driftssetup med fokus på vigtigheden af stabil drift for brugerne i fremtiden

Driftsopgaverne er fx at vedligeholde eller håndtere fejl i applikationen.

Nysgerrig udvikler, der sætter samarbejde i fokus
Der er flere indgange til jobbet, men vi forestiller os, at du har minimum 2 til 3 års erfaring med C#, Azure Cloud og agil softwareudvikling. Det er ønskeligt, at du har erfaring med frontend udvikling – gerne Blazor – ligesom vi gerne ser, at du har kendskab til test frameworks (unit test / integrations test).

Du har forståelse for, at vi lykkes som et team, og du motiveres af at indgå i dialog med øvrige udviklere om best practice indenfor kodning, arkitektur og opgavestrukturering. Du ved, hvor vigtigt det er, at indgå i dialog med brugerne og forretningsinteressenter om fx opgaver, behovsafklaring og incidents.

”Vi sætter rigtig stor pris på, at du er nysgerrig, og du gerne vil vokse i rollen som udvikler. Men lige så vigtigt er det, at du kender værdien af at være i dialog med brugerne af applikationen. Og så skal du bare glæde dig til at være en del af vores team. Vi har det superfedt sammen.” – Agile People Leader Anne Sofie Knæsted Sørensen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 6. oktober 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 11. oktober, hvor vi holder 1. samtale online, og 25. oktober, hvor vi holder 2. samtale i Ballerup.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn, eller ring til Agile People Leader Anne Sofie Knæsted Sørensen på 52 15 97 37 eller skriv på [email protected].

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation: Ballerup

Ansøgningsfrist: 06 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2648940//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.