Få opslag som dette inden alle andre

Studenterservice/SDU Odense søger økonomimedarbejder (HK) 25 timer om ugen

Syddansk Universitet (SDU)



Har du erfaring med projektøkonomi, trives du med at arbejde selvstændigt, og drømmer du om en stilling på 25 timer om ugen i en stor organisation fyldt med gode kolleger, så har vi lige jobbet til dig!

I Studenterservice mangler vi lige nu dig, som kan hjælpe os med at få fod på vores projektøkonomi og kan klare alt fra hjælp med rejseafregninger til at få det kølige overblik over budgetterne.

Hvem er vi
Studenterservice er en afdeling med i alt ca. 27 medarbejdere i SDU Uddannelse ved Syddansk Universitet i Odense. Vi er delt op i tre teams; Studieliv, SU & SPS samt International Office. I din stilling kommer du til at arbejde ind i to af de tre teams, samt hjælpe med lederunderstøttelse. De fleste af dine opgaver vil være koblet tæt til projektøkonomi.

Dine opgaver
Dine opgaver fordeler sig i tre spor:

Størstedelen af opgaverne ligger ved International Office, hvor du får kontorplads sammen med 11 gode kolleger. Det er også her din daglige leder er. Din nye leder samt flere kolleger i International Office starter samtidig med dig. Det betyder, at vi sammen skal finde ud af den gode opgavefordeling og få et godt arbejdsfællesskab på plads.

En anden del af dine opgaver ligger ved SPS & SU-teamet. SPS står for Specialpædagogisk støtte. Det er en opgave, som SDU har vundet udbuddet på for en årrække, og der er en omfattende projektøkonomi forbundet hermed. Vi har brug for din hjælp til at skabe overblik, samle op og se ud i årene. Desuden vil du være en vigtig spiller, når opgaven igen om nogle år kommer i udbud, og vi skal byde ind på den.

Den tredje opgave handler om lederunderstøttelse i forhold til økonomi. Din afdelingsleder, som er leder for hele Studenterservice, din egen teamleder i International Office samt teamlederen for SU & SPS mangler dig til at hjælpe med at ”tygge” projektøkonomien og dermed skabe fundamentet for et godt overblik og en god styring på området.

Din stilling er ny, og alle opgaver ligger derfor ikke fast endnu. Du får en aktiv rolle i at få arbejdsopgaverne nærmere defineret og afgrænset i samarbejde med din teamleder, afdelingsleder og fagkoordinatoren fra International Office. Vi skal sammen lande et godt sted, hvor netop dine kompetencer kommer bedst i spil, og hvor det passer med de ugentlige 25 timer, du bliver ansat til.

Som en del af dit job får du også et tæt samarbejde med flere medarbejdere i SDU´s centrale økonomienhed samt økonomimedarbejdere på det internationale område, som til daglig sidder i Sønderborg.

Mere konkret er der blandt andet opgaver med:

  • Løbende opfølgning på projekter i International Office via Qlikview
  • Projektoprettelser i International Office. Dem er der ca. 8 af årligt, og for alle gælder, at der skal oprettes sager i Workzone, laves budgetskabeloner, oprettes data i SDU Pro i CRM m.v.
  • Support til den overordnede projektøkonomi på SPS-området
  • Løbende opfølgning på budget og regnskab på SPS-området

Dine kompetencer
Vi søger efter dig, som:

  • har erfaring inden for økonomi og regnskab
  • kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge egne opgaver
  • har flair for IT-systemer – kendskab til fx QlikView, ØSS, ERP (Oracle) samt HCM eller lignende systemer er en fordel, men ikke et krav
  • trives i samarbejde med kolleger, som er afhængige af din hjælp – og omvendt
  • er servicemindet
  • arbejder systematisk og kan gøre en sport ud af at løse opgaver smart og så enkelt som muligt.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor humor, engagement, faglig stolthed og hjælpsomhed er bærende. Vi håber, at du også kan byde ind her.
  • Stor fleksibilitet i hverdagen – og mange har jævnligt hjemmearbejdsdage.
  • Muligheden for at få dine kompetencer i spil, når vi skal finde ud, af hvordan vores opgaver bedst struktureres og løses. Vi lytter og lærer også gerne fra dig.
  • En rigtig god arbejdsplads med masser af plads til udvikling og med gode kolleger både i det nære, men også i hele SDU Uddannelse, hvor du kan få glæde af fagfællesskaber på tværs samt endnu bredere ud på SDU.
  • Letbane lige til døren, kantine henne ad gangen og byens bedste kontorkaffe!

Det praktiske
Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Studenterservice Rikke Winther Revsholm på tlf. 2960 5562.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2024 kl. 23.59.59.

Samtaler afholdes den 25. oktober 2024.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2649061//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.